Tilvalgsvaccine: Hvem tager ansvaret for, om det er en god idé?
I kampen mod COVID-19 er det muligt at skrive sig op til to vacciner, der ikke er anbefalet af sundhedsmyndighederne. Det valg rykker imidlertid ved ansvaret for at vurdere og forstå information om vaccination.
vaccine_astrazeneca_johnson&johnson_ansvar_moralsk ansvar_vaccinevalg

Er det en god idé, at man selv kan tilvælge de vacciner, der er taget ud af vaccinationsprogrammet? Det kan det være ubehageligt at skulle tage ansvar for at vurdere selv. (Foto: Shutterstock)

Er det en god idé, at man selv kan tilvælge de vacciner, der er taget ud af vaccinationsprogrammet? Det kan det være ubehageligt at skulle tage ansvar for at vurdere selv. (Foto: Shutterstock)

COVID-19-vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson er som bekendt ikke længere en del af det generelle vaccinationsprogram.

Imidlertid er vaccinerne blevet en del af en tilvalgsordning, og det er lige nu muligt for ikke-vaccinerede at bede om at få en af vaccinerne.

Onsdag 16. juni kunne sundhedsminister Magnus Heunicke meddele, at over 35.000 danskere har taget imod tilbuddet. 

Lige meget om en vaccine skal forhindre COVID-19 eller en anden sygdom, kan det dog være svært at beslutte sig for, om det er en god idé at blive vaccineret. Frygten for bivirkninger kan holde nogle tilbage eller skabe tvivl.

For at komme tvivlen i møde, har nogle brug for at gøre et stykke arbejde for at føle sig trygge ved sin beslutning. Det arbejde kan for eksempel bestå i at ty til internettet for at læse op på vacciner, at tale med sin læge, eller at finde ud af, hvad sundhedsmyndighederne egentlig anbefaler.

At gøre, som myndighederne anbefaler, kan være bekræftende og trygt; på den måde får sundhedsmyndighederne ansvaret for at vurdere, hvad der er den bedste beslutning.

Men hvad gør man, når man ikke på samme måde kan få tydelige anbefalinger fra sundhedsmyndighederne om bestemte vacciner?

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

En hurtig adgangsbillet

Den problemstilling har sjældent været så aktuel som lige nu. Et af våbnene i kampen mod COVID-19-pandemien er vacciner, og Danmark har indgået forhåndsindkøbsaftaler med seks vaccineproducenter.

Vaccinen fra AstraZeneca blev dog taget ud af vaccineindsatsen i april efterfulgt af vaccinen fra Johnson & Johnson.

I maj blev de to vacciner gjort frivillige, og det blev muligt for folk at melde sig til en vaccine-tilvalgsordning.

Med andre ord blev det muligt at lade sig vaccinere med en vaccine, som sundhedsmyndighederne har anbefalet at tage ud af vaccinationsprogrammet.

De i-øjeblikket-ikke-anbefalede vacciner repræsenterer for nogle en bekvem og hurtigere adgangsbillet til dele af samfundet, som det var en gang: en hverdag uden hyppige vatpinde i hals eller næse, ventetid og sygdomsfrygt.

Vil man gerne tilmelde sig tilvalgsordningen, kan man skrive sig op til en samtale med en læge.

Lægen giver den potentielt vaccinelystne borger en individuel lægelig vurdering af, om vedkommende kan få ordineret en af de to vacciner.

På den måde får lægen (som man med stor sandsynlighed ikke kender) det sidste ord, i forhold til om den enkelte kan få lov til at få tilbudt vaccinen.

Ikke desto mindre kan man ikke bare læne sig tilbage og lade lægen tage en vurdering – man skal også selv gøre sin del af arbejdet for at blive informeret. Det kan man blandt andet se, hvis man skriver sig op til lægesamtalen hos leverandøren til tilvalgsordningen.

Bemyndigende eller uoverskueligt?

Selv er jeg 30 år og bagerst i den danske vaccinekø. Derudover har jeg en ph.d. i medievidenskab med et forskningsprojekt om, hvordan forældre bruger medier i forbindelse med HPV-vaccinen.

Det siger næsten sig selv, at jeg som minimum skulle ind og se på den digitale tilmelding til vaccinetilvalgsordningen.

Da jeg gik ind på hjemmesiden, blev jeg bedt om at tage mig god tid til at læse noget vigtig information og svare på spørgsmål. Det skulle jeg gøre, inden jeg potentielt kunne skrive mig op. Der var blandt andet information om indlægssedler, det generelle vaccinationsprogram, COVID-19 og bivirkninger.

Denne information blev jeg så spurgt ind til bagefter.

Efter at være blevet bedt om at beskrive, hvorfor jeg vil have en tilvalgsvaccine og tilføje eventuelle spørgsmål til lægen, skulle jeg svare på nogle spørgsmål om mit helbred. For eksempel: har jeg lavt niveau af blodplader, eller er jeg alvorligt allergisk over for Polysorbat 80 (hvad end det er)?

'Min krop, mit valg'

Informationen på hjemmesiden er muligvis skrevet for at styrke min position i forhold til at tage en beslutning, så jeg bedst muligt kan tage et velinformeret til- eller fravalg af en af vaccinerne.

Og information om vacciner kan forstås som bemyndigende for den enkelte, som derigennem får magten til at tage en velinformeret beslutning om eget helbred.

'Min krop. Mit valg', som en af mine tidligere medstuderende skrev på Twitter om at modtage vaccinen fra Johnson & Johnson. Information om blandt andet bivirkninger kan på mange måder også forstås som nødvendig, hvis sundhedsmyndighederne vil opretholde tilliden blandt befolkningen.

Men med bemyndigelsen til at tage en selvstændig beslutning følger et vist moralsk ansvar hos den enkelte for reelt at forstå informationen om vaccinen. Hvorfor skulle jeg ellers blive bedt om at give mig god tid til at læse informationen, når nu jeg skal tale med en læge?

Man kan også spørge, om jeg reelt er velinformeret, bare fordi jeg har læst information om vaccinen? Ja, jeg har fået information, men er jeg reelt kvalificeret til at tage ansvar for at vurdere en sundhedsrisiko på baggrund af den information?

Jeg har ikke noget rigtigt svar på det spørgsmål, men det peger på en anden måde at forstå informationen om vaccinen: Bemyndigelsen til at tage en beslutning om vacciner kan medføre usikkerhed, hvis man ikke har tillid til egen evne til at forstå kompleks sundhedsinformation.

Frigørende… og potentielt utrygt

Føler man sig dårligt stillet til at forstå information om vaccinerne, kan et ansvar for at tage en beslutning om dem føles uoverskueligt.

Det så jeg også i mit forskningsprojekt om HPV-vaccinen. I min forskning var der blandt andre forældre, der følte, de selv burde være meget velinformerede om vaccinen, før de kunne tage en beslutning om den; men det at blive velinformeret kan både opleves som svært og som en uopnåeligt stor opgave.

Fordi det er svært, tyer nogle til sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Men med tilvalgsordningen af de to vacciner mod COVID-19 er bekræftelsen af, hvorvidt vaccination er en god idé, ikke så tilgængelig, som den er for andre vacciner. Snarere modsat.

Med andre ord: Bemyndigelsen til selv at tage en beslutning om vaccinerne kan virke frigørende for nogle, der på den måde får magten over deres egen krop, og hvad der bliver sprøjtet i den.

Men med magt følger ansvar ofte efter, og det er ikke givet, at det opleves så positivt, som det lyder. Ikke alle er nødvendigvis tilpasse med at skulle tage så aktivt del i vurderingen af, hvorvidt tilvalgsvaccinerne er en god idé.

Man kan også diskutere, om det er rimeligt, at ansvaret for at forstå information om vacciner bliver rykket over mod individet.

Risikoen er, at nogen vil opleve den manglende klarhed fra sundhedsmyndighederne om vaccinen som et savn eller et svigt, der afholder dem fra på en tryg måde at kunne få den frihed eller sikkerhed, som lige nu kan følge med en tilvalgsvaccine.

 
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.