»Tilbage til normalen i foråret«: Forventer vi for meget af de første COVID-19-vacciner?
Vi kan nok godt indstille os på, at mundbind (desværre) bliver en del af hverdagen og modekollektionerne i hvert fald ind i efterår/vinter 2021.

En effektiv vaccine, der afværger, at vi overfører smitte til hinanden, vil uden tvivl have en enorm effekt på inddæmningen af COVID-19. Men der er højst sandsynligt et langt stykke vej at gå endnu. (Foto: Shutterstock)

En effektiv vaccine, der afværger, at vi overfører smitte til hinanden, vil uden tvivl have en enorm effekt på inddæmningen af COVID-19. Men der er højst sandsynligt et langt stykke vej at gå endnu. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Nyheden om, at Pfizer's COVID-19-vaccine viser tegn på 90 procent effektivitet, har skabt stor spænding om udsigt til en ende på pandemien.

Sir John Bell, regiusprofessor i medicin ved University of Oxford, har endda antydet, at livet atter kan vende tilbage til normalen i foråret.

Pfizer-nyhederne er bestemt fantastiske. En COVID-19-vaccine kan godt nå at blive blive godkendt og klar til brug i løbet af de næste par måneder

Men om det betyder, at vi alle kan vende tilbage til normalen i begyndelsen af 2021, er straks mindre sikkert.

Endnu et redskab vi fortsat skal udvikle

En rigtig effektiv vaccine, der afværger, at vi overfører smitte til hinanden, vil uden tvivl have en enorm effekt på inddæmningen af COVID-19, hvis vi kan distribuere den over hele verden.

Men der er højst sandsynligt et langt stykke vej at gå endnu.

Vi kender endnu ikke de nye vacciners effekt, og den logistiske udfordring det vil blive at vaccinere milliarder af personer verden over.

Derfor er det mere sandsynligt, at de første vacciner kun vil være endnu et redskab, vi fortsat skal udvikle for at tøjle den nye coronavirus.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Arbejdet med flere ubekendte

De førende vacciner er alle baseret på at få vores kroppe til at producere en kunstig udgave af det såkaldte spike-protein på coronavirussens overflade, som virussen bruger til at trænge ind i kroppens celler, og som er let for immunsystemet at genkende.

Vaccinerne leverer genetiske instruktioner, om hvordan spike-proteinet produceres, til kroppens celler ved hjælp af enten et molekyle kaldet mRNA eller en ændret version af en anden, uskadelig virus.

Cellerne producerer efterfølgende kopier af spike-proteinet, som immunsystemet kan reagere på. 

Nu da immunsystemet genkender og husker, hvordan virussens ydre dele ser ud, bør det i teorien være i stand til at reagere hurtigt på den virkelige virus i fremtiden.

Helt ny teknik

En fordel ved denne taktik er, at den fjerner behovet for at eksponere os for hele virussen, når vi bliver vaccineret, så det derfor er mere sikkert. 

Potentielt er det også en hurtigere måde at fremstille en sikker og effektiv vaccine i forhold til  traditionelle metoder, der involverer brug af hele virussen.

Det er imidlertid helt nyt at fremstille vacciner, der bruger mRNA eller virale vektorer.

Indtil videre er ingen vacciner mod virusinfektioner baseret på denne metode i almindelig brug, så vi er ikke sikre på, hvor effektive de vil være.

Meget effektiv, men meget skal afdækkes

De midlertidige resultater fra Pfizer-vaccinen (som bruger mRNA til at levere de genetiske instruktioner) indikerer, at den er meget effektiv, men der er stadig meget, vi skal afdække. 

Først og fremmest skal vi huske på, at der ikke er tale om endelige resultater, og at effektivitet i løbet af et forsøg ikke nødvendigvis er ensbetydende med effektivitet i den virkelige verden. 

Vi ved heller ikke endnu, om Pfizer-vaccinen rent faktisk afværger overførsel af virussen.

Hvis Pfizer-vaccinen og de andre, der nærmer sig de afsluttende stadier af udviklingen, alle består de forskellige sikkerheds- og effektivitetstests i løbet af de kommende måneder, vil det bestemt være en god ide at prøve dem.

Tidligst i midten af 2021

Men det er alt for tidligt at afgøre, om de vil afværge viral transmission blandt tilstrækkelig mange mennesker, til at vi opnår flokkeimmunitet.

Det kan være, at COVID-19-vacciner baseret på mere afprøvede metoder - som Valneva's vaccine, der bruger en komplet, død version af virussen - ender med at blive dem, som fungerer bedst.

Valneva's vaccine vil imidlertid først være klar til godkendelse tidligst midten af 2021.

Antistoffer er sandsynligvis ikke hele svaret

Vi ved heller ikke, hvor længe vaccinerne leverer immunitet. 

Vi ved, at antistoffer produceret efter en naturlig COVID-19-infektion kan gå tabt i løbet af nogle få måneder. Vaccineinducerede antistoffer kan også aftage hurtigt.

Når det er sagt, er antistoffer sandsynligvis ikke hele svaret på kroppens reaktion på denne (og andre) coronavirusser. 

En anden type immunrespons - der involverer T-celler - lader også til at være vigtig

Både Pfizer- og AstraZeneca-vaccinerne har vist, at de producerer en T-cellerespons, men om responsen er længerevarende, ved vi endnu ikke.

Udbredt beskyttelse er en udfordring

De første COVID-19-vacciner er muligvis ikke perfekte, men lad os sige, at halvdelen af de personer, der får dem, udvikler en beskyttende respons, der er stærk nok til at afværge, at de overfører virussen.

Det vil helt sikkert hjælpe vores bestræbelser på at tøjle virussen.

Men ud fra det, vi ved om SARS-CoV-2, står det klart, at mindst 70 procent af befolkningen er nødt til at have en stærk og varig immunrespons for, at virussen dør helt.

Mange udfordringer

Udover at vi ikke ved, hvor længe en vaccineinduceret immunrespons varer, er der andre faktorer, der gør dette mål til en udfordring.

Nogle mennesker 'tager ikke imod' vacciner, mens andre kan blive vaccineret som følge af eksisterende lidelser.

Andre nægter simpelthen at lade sig vaccinere.

En dækning på 70 procent kræver en masseproduktion for at fremstille milliarder af vaccinedoser.

Så der er langt fra nok til at vaccinere nok personer.

Stor logistisk udfordring

Desuden bliver det en logistisk udfordring at transportere vaccinerne ud til alle steder i verden, samt sikre at de når frem til alle.

Pfizer-vaccinen skal for eksempel opbevares ved minus 80 grader Celcius, og det er en udfordring selv i udviklede lande, for ikke at tale om steder med få ressourcer.

Det kommer uden tvivl til at tage længere end et par måneder at få et vaccineprogram på benene.

Det eneste, vi virkelig skal forvente af de første vacciner, er, at de leverer midlertidig beskyttelse til en del personer. 

Stadig en del af hverdagen (og modekollektionerne)

 

Det vil selvfølgelig hjælpe lidt, men kun som en del af en række tiltag. 

Vi er nødt til forsætte med god håndhygiejne og 'social distancering', det vil sige at nedbringe antallet af sociale kontakter, sikre behørig afstand mellem hinanden og øge effekten af social afstand.

Så vi kan nok godt indstille os på, at mundbind bliver er en del af hverdagen og modekollektionerne i hvert fald helt frem til efterår/vinter 2021.

Sarah Pitt hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.