T-celler er superhelte i kampen mod Omikron
Lys i januarmørket: Der er god grund til optimisme, mener irsk professor: T-cellerne kan godt håndtere den seneste Omikron-variant.
T-celler Omikron immunforsvaret

Vores immunsystem er formet af millionvis af års evolution. Det har mange tricks i ærmet, og heldigvis - indtil videre - holder T-celle-tricket skansen mod Omikron. (Illustration: Fusion Medical Animation/Unsplash)

Vores immunsystem er formet af millionvis af års evolution. Det har mange tricks i ærmet, og heldigvis - indtil videre - holder T-celle-tricket skansen mod Omikron. (Illustration: Fusion Medical Animation/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Omikron-varianten spreder sig hurtigt verden over, og eksperterne hævder, at 40 procent af den globale befolkning vil blive smittet inden for de næste 2 måneder. 

Det lyder ret foruroligende, og vi ved stadig ikke med sikkerhed, om Omikron forårsager mere alvorlig sygdom end andre varianter klassificeret som 'bekymrende' varianter. Det tegner dog indtil videre godt.

Med den tidligere udbredte variant, Delta, var der en klar sammenhæng fra infektion til hospitalsindlæggelse og derefter - blandt visse patienter - indlæggelse på intensivafdeling og død. Denne sammenhæng ser ikke ud til at være så tydelig med Omikron. 

Generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen, Tedros Ghebreyesus, sagde 6. januar: »Selvom Omikron ser ud til at være mindre alvorlig sammenlignet med Delta, især hos dem, der er vaccineret, betyder det ikke, at varianten skal kategoriseres som mild.«

Hvorfor giver Omikron er tilsyneladende mildere sygdomsforløb?

Spørgsmålet er, hvorfor varianten tilsyneladende giver et mildere sygdomsforløb end den tidligere Delta-variant. Er der ændringer i Omikron, der gør den mindre alvorlig?

Der er to aspekter at tage højde for:

For det første ser Omikron ikke ud til at være i stand til at inficere lungecellerne i lige så høj grad. 

Den foretrækker de øvre luftveje, ligesom andre coronavirusser, der bliver i næse og hals, som eksempelvis OC43, som er én af de coronavirusser, der forårsager almindelig forkølelse.

Det stemmer overens med de mildere symptomer, som Omikron forårsager, som hovedsageligt holder sig til næse og svælg - flåd fra næsen og tør hoste. 

Det er kun, når SARS-CoV-2 inficerer lungerne, at der opstår alvorlig sygdom, som involverer symptomer som åndedrætsbesvær, og det ser Omikron ud til at være mindre i stand til at forårsage.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

T-cellerne er i stand til at håndtere Omikron

Der er dog et andet aspekt af, hvorfor Omikron ikke ser ud til at forårsage alvorlig sygdom. Det skyldes, at en central del af immunsystemet, T-cellerne, er i stand til at håndtere Omikron.

Lige da varianten dukkede op, var der bekymring for, at Omikron på en eller anden måde kunne undvige immunsystemet, og det er faktisk tilfældet, når det kommer til antistoffer

Antistoffer angriber målrettet spikeproteinet på overfladen af SARS-CoV-2-virussen. De binder sig til spikeproteinets pigge og forhindrer dem i at interagere med de celler, som virussen forsøger at inficere. På denne måde yder antistofferne beskyttelse mod virussen.

Derfor er booster-vaccinerne så vigtige

Men i tilfælde af Omikron har de dele af spikeproteinet, som antistofferne genkender, ændret sig, og derfor er antistofferne mindre i stand til at neutralisere virussen.

Med antistoffer kan kvantitet dog overtrumfe kvalitet, så selvom de ikke kan binde sig til Omikron lige så effektivt, som de gjorde med tidligere varianter, kan immunsystemet danne nok antistoffer til stadig at overrumpe spikeproteinet - og især når immunsystemet boostes. 

Det er én af årsagerne til, at booster-vaccinerne er så vigtige.

Kan genkende og eliminere Omikron

Men den virkelig gode nyhed er, at vores T-celler stadig kan genkende og eliminere Omikron.

T'et i cellernes navn kommer fra thymus, et organ i brystet, hvor de modnes. T-cellerne arbejder på en anden måde end antistofferne. 

Når en celle er inficeret med en virus, tager de et stykke af spikeproteinet fra virussen og udstiller det på sin overflade. 

Det er lidt som en inficeret celle, der vifter med et rødt flag for at påpege, at den er inficeret. 

T-cellerne har sensorer, som leder efter 'røde flag' på deres egen overflade. De binder sig til den inficerede celle og dræber den.

Som en kontrolleret eksplosion

Det lyder måske dramatisk, men det er meget effektivt. Ved at dræbe cellen sikrer T-cellerne, at virussen også er elimineret.

Det er som en kontrolleret eksplosion; en proces som kan styre virussen og afværge alvorlig sygdom.

Antistofferne er plan A: De forhindrer virussen i at trænge ind i cellerne. 

T-cellerne er plan B: Hvis virussen inficerer en celle, dræber de cellen og stopper virussen. 

De kan stadig modvirke virussen, fordi de dele af spikeproteinet, der ligger på overfladen af den inficerede celle - de tidligere nævnte 'røde flag' - ikke har ændret sig meget i Omikron.

T-cellerne i din krop, der er blevet produceret for at bekæmpe en tidligere version af spikeproteinet (som er i vaccinerne), er godt i stand til at udføre deres arbejde. 

Grund til optimisme

Adskillige studier har vist, at T-celler genereret af vacciner har bevaret deres evne til at bekæmpe Omikron på denne måde.

Vores immunsystem er formet af millionvis af års evolution. Det har mange tricks i ærmet og heldigvis - indtil videre - holder T-celle-tricket skansen mod Omikron. 

Ligesom andre dele af immunsystemet kan T-cellerne huske kampen og klare sig endnu bedre næste gang, vi måske bliver smittet. De kan også godt holde skansen mod fremtidige varianter. 

T-cellerne giver grund til optimisme om, at pandemien muligvis snart er lagt bag os.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker