Svært at beskrive symptomer, når online-spørgeskemaer erstatter lægen
Smartphones og computere i sundhedsvæsenet kræver, at patienterne bliver bedre uddannet til at forstå og fortælle om deres egen sygdom.
sundhedssystemet-på-telefonen

Det kan være svært at svare på, hvor ondt man har, når man bliver spurgt i et spørgeskema på telefonen. (Foto: Shutterstock)

Det kan være svært at svare på, hvor ondt man har, når man bliver spurgt i et spørgeskema på telefonen. (Foto: Shutterstock)

E-boks, MitID og minSundhed. Digitaliseringen er overalt, og corona-restriktionerne har kun accelereret den udvikling.

Vi skal selv udfylde vores selvangivelse, søge om vuggestueplads for vores børn og indberette vores symptomer i en app, hvis vi bliver syge.

For mange er det en stor hjælp i det daglige at slippe for at være afhængig af åbningstider og parkeringspladser.

På Silkeborg Sygehus har de for eksempel indført en løsning, hvor personer, der lider af kronisk tarmbetændelse, kan få tilsendt et spørgeskema i e-Boks i stedet for at møde ind til en samtale på sygehuset.

En læge eller sygeplejerske vurderer så, om der er behov for, at patienten skal ses af en læge, eller om hun kan springe dette års tjek over. Det sparer tid i motorvejskøer og venteværelser, og både patienter og personale er glade for løsningen.

Men det fungerer ikke lige godt for alle.

Derfor har vi, en række forskere fra Silkeborg Sygehus, Deakin University i Australien og Københavns Universitet i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen, sat os for at undersøge, hvad denne nye form for kommunikation gør ved patienter og personale, og ikke mindst, hvem der har svært ved det og hvorfor.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Sådan har vi gjort

Vi har undersøgt, hvor parate patienter med kronisk tarmsygdom er til at bruge digitale løsninger som en del af deres behandling.

Det har vi gjort ved hjælp af et redskab, der netop tester deres digitale parathed (det hedder ReadHy, Readiness and Enablement Index for Health Technology).

Vi inddelte patienterne i forskellige grupper med forskellige sværhedsgrad af symptomer, forskellige familieforhold, forhold til computere og smartphones, uddannelsesniveau og lignende på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse.  

Derpå interviewede vi repræsentanter fra hver gruppe, 16 i alt, for at forstå hvordan patienterne tænkte om at bruge den digitale løsning.

Undersøgelsen og vores resultater er yderligere beskrevet i Journal of Patient-Reported Outcomes.

Svært at svare på

Vores interviews viser, at patienterne generelt er glade for løsningen. Men der er alligevel en række udfordringer. Når Bente sidder alene hjemme i sin stue og besvarer et spørgeskema fra sygehuset, går der mange tanker gennem hovedet på hende.

Det kan for eksempel være, at hun bekymrer sig om, hvad lægen forventer, hun svarer. Det kan være, at hun ikke synes, at der er nogle svarkategorier, der passer til netop hendes situation.

»Det er jo svært. Jeg har det nok som alle andre patienter, jeg synes det kan være svært at vurdere. Er det fordi, ens smertetærskel er høj, eller er det fordi, den er lav? Er det pyller, eller hvad er det, det handler om? Jeg prøver, så godt jeg kan.«

Det betyder, at Bente bliver i tvivl, om hvorvidt lægen opdager det, hvis hun får det dårligere og har brug for at få tilpasset sin medicin eller behandling.

Det kan også være, at Bente bliver bange for, at lægen glemmer hende og ikke tænker på netop hende, næste gang de har fået en ny type medicin, der kunne være relevant for hende. 

Bekymringen for at blive glemt af lægen eller sygeplejersken fylder også meget blandt patienterne. Det er vigtigt for de fleste, at de synes, deres læge kender dem godt og forstår netop deres situation.

Den samme bekymring går igen blandt personalet på sygehuset. Derfor tilbyder de ofte kun den digitale løsning til patienter, de kender godt, og som har haft sygdommen i en rum tid. 

Ikke det digitale, der er problemet

Når vi skal indføre ny teknologi i sundhedsvæsenet, går bekymringerne ofte på, om patienterne nu kan finde ud af at tænde for kameraet eller logge på systemet.

Men vores studie viser, at det langt fra er det digitale, der er problemet for patienterne.

Der er selvfølgelig en lille gruppe, der har problemer med det tekniske, men det er hverken den eneste eller største udfordring.

At udfylde et elektronisk spørgeskema er ikke svært i sig selv. Men det er svært at svare på spørgsmål om sine symptomer. Det er en vigtig pointe, når man indfører ny teknologi.

Længe har fokus været brugervenlige løsninger, hvor alle kan være med på det tekniske. Men vi skal også huske at tale med patienterne om, hvad det er for en opgave, de står med. En opgave de skal løse alene, derhjemme.

Find ud af, hvad patienten gerne vil

De bekymringer, som patienterne sidder med, kan i nogle tilfælde føre til, at de vælger den digitale mulighed fra. Det kan selvfølgelig være den rigtige løsning.

Men for mange patienter er det måske bedre, at få talt med lægen eller sygeplejersken om de bekymringer, de måtte have i forhold til den digitale løsning.

Det kan for eksempel være at gennemgå spørgsmålene ved en opstartssamtale, sådan at patienten ved, hvad de enkelte spørgsmål dækker over, og hvad lægen forstår ved spørgsmålet.

Det kan også være at fortælle patienten i detaljer, hvad der sker med deres svar på spørgeskemaet, hvem der læser dem og så videre.

I det hele taget kan det være nødvendigt at sætte ekstra fokus på at uddanne patienterne i at forstå deres sygdom og deres symptomer. Det kræver selvfølgelig, at man afsætter tid til det.

Hvis vi tager os tid til en analog samtale, kan det formentlig bidrage til en bedre digital løsning på sigt.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.