Skal jeg stoppe med at løbe, hvis mit knæ gør ondt?
Forværrer løbeturen slidgigten eller smerterne i knæet? 
løb motion smerter gigt knæ hofte behandling slidgigt motion træning fysioterapeut smertelindring diabetes hjerte-kar-sygdomme aktivitet indsats

Løbere lever i gennemsnit tre år længere end ikke-løbere. Få tips til, hvordan du håndterer løberelaterede knæsmerter, nederst i artiklen. (Foto: Shutterstock)

Løbere lever i gennemsnit tre år længere end ikke-løbere. Få tips til, hvordan du håndterer løberelaterede knæsmerter, nederst i artiklen. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Knæene er der, motionsløbere oftest får ondt.

Særligt blandt ældre løbere kan smerten være et symptom på slidgigt. Men forværrer løbeturen slidgigten eller smerterne i knæet? 

Et studie fra Canada viser, at mange - heriblandt sundhedsfagligt personale - mener, at motionsløb skader knæleddene, særligt blandt personer med slidgigt i knæet.

Halvdelen af os tror, at den gentagne belastning associeret med motionsløb - og især hyppig træning eller langdistanceløb - sætter farten op på forværringen forårsaget af slidgigt i knæene, samt at løb fremskynder tidspunktet, hvor det bliver nødvendigt med en operation, hvor der indopereres et nyt knæ.

Motion holder leddene sunde

Men understøtter forskningen vores bange anelser?

Motion lader ikke til at skade vores ledbrusk. Faktisk er motion med til at holde vores ledbrusk og bruskvæv sundt og rask, fordi stimulussen transporterer næringsstoffer til leddene.

Personer, som motionerer moderat, er mindre tilbøjelige til at have slidgigt, og mere specifikt har langt færre motionsløbere slidgigt end ikke-løbere.

Så vi kan vende den om og sige, at det måske er dårligt for knæene ikke at løbe.

Men ikke desto mindre er højintensitetsløb associeret med større risiko for slidgigt i forhold til motionsløb, hvilket indikerer, at der formentlig er tale om en meget fin balancegang mellem livet som sofakartoffel og livet i den løbemæssige overhalingsbane.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Hvad hvis man allerede har slidgigt eller ondt i knæet?

Det står ikke helt klart, om det skader knæene, hvis vi fortsætter med at løbe på trods af knæsmerter, men adskillige forskere gransker problemet.

Hvis man fortsætter med at løbe, opnår man mange af de fordele, som følger i kølvandet på regelmæssig fysisk aktivitet som blandt andet:

Disse er allesammen sundhedsmæssige fordele, vi kan opnå ved så lidt som 50 minutters løb om ugen.

Og fordelene ved at løbe er uafhængige af andre ting, som alder, køn, vægt, alkohol og rygning. 

Løbere lever længere

Med andre ord, hvis to mennesker regelmæssigt ryger eller drikker for meget, og én af dem er løber, vil løberen stadig leve længere end ikke-løberen.

Løb kræver et minimum af udstyr, og man kan løbe udendørs i langt de fleste dele af verden.

Desuden kan vi gøre det helt alene, hvilket gør motionsløb endnu mere attraktivt samt sikrer, at vi fortsat kan bruge det til at holde os sunde i løbet af den nuværende pandemi.

3 tips: Sådan håndterer du løberelaterede knæsmerter

Du kan dyrke sikker motion ved at følge disse enkle regler:

1. Du kan mindske belastningen af knæene og reducere smerterne ved at løbe mindre og ved lavere intensitet.

2. Søg hjælp og vejledning til behandlingsmæssig motion som styrkelse af knæ- og hoftemusklerne fra en fysioterapeut eller anden kvalificeret sundhedsfaglig person. De kan hjælpe med at reducere knæsmerterne associeret med løb og andre aktiviteter - også for personer med slidgigt i knæene.

3. Få vejledning fra en professionel til overvejelserne om, hvorvidt du kan ændre løbeteknik. Ved at ændre løbestil fra at lande på hælen til at lande på forfoden kan du reducere løberelaterede knæsmerter samt belastningen af knæene. Det vil dog øge belastningen af anklerne, hvilket øger risikoen for skader på andre led og væv. Ændret kadence (skridthastighed) eller kropsholdning kan også reducere belastningen af knæene samt hjælpe til at mindske smerterne.

Christian Barton modtager støtte fra Medical Research Future Fund TRIP Fellowship. Ewa M. Roos hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark. 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.