Skal jeg se min patients smukke genom?
cytogenic_risk_risiko_genom_aml_gener_genetik_dna

Figuren er fra den videnskabelige artikel og er ikke til fortolkning, men til konfusion! (Foto: © 2013 Massachusetts Medical Society)

Figuren er fra den videnskabelige artikel og er ikke til fortolkning, men til konfusion! (Foto: © 2013 Massachusetts Medical Society)

Skal jeg se min patients (?)smukke genom?

Jeg beklager denne omskrivning af titlen på en populærvidenskabelig bog, men den er dækkende for, hvad både normalpersoner, patienter og forskende læger vil kunne komme ud for i årene fremover.

Spørgsmålet er selvfølgelig eviggyldigt, fordi teknikkerne til at studere en persons totale arvemasse (genomet) bliver stadig billigere at udføre og hurtigere at få i land; sådan en slags Moore's lov for genom forskning.

Så hvad er nyt?

Inden for mit eget felt – læren om blodsygdomme – er det bliver endnu mere relevant at se genomer som følge af en artikel i det højt ansete tidsskrift New England Journal of Medicine fra maj 2013.

Som en slags opfølgning til kortlægningen af det normale menneskelige genom for næsten 10 år siden, har en stor forskergruppe baseret i St. Louis i USA analyseret genomerne i 200 patienter med den frygtede sygdom akut myeloid leukæmi (forkortet  AML), som jeg har forsket i de seneste 25 år.

Sagen er den, at vi ved meget AML sygdommens opståen allerede. Det er således ved den, at der findes såkaldte balancerede translokationer. Betegnelsen lyder knudret, men kort og godt dækker den over, at der er 'byttet om' på materiale på to kromosomer.

Altså, større eller mindre styrker arvemateriale flyttes, vel at mærke uden at der tabes noget på vejen; derfor 'balanceret'. Når jeg fortæller patienter, at de har sådan en forandring, kan jeg tage mig i at sige, at det er lige som at sætte nitro og glycerin lige ved siden af hinanden, men analogien holder nok ikke.

Der er en del genforandringer, der kan relateres til AML

På den anden side er der flere afledte virkninger af  translokationerne. Den vigtigste er nok, at de for alles vedkommende fortæller os noget om, hvad det er for en undertype af AML, vi har med at gøre. Det lyder måske paradoksalt, men i næsten alle tilfælde betyder sådan en forandring, at patienten har bedre fremtidsudsigter end de fleste  med sygdommen.

I alle tilfælde vil sådan en forandring kunne bruges til at følge patienternes sygdomsstatus med meget følsomme analyser, som kan finde én leukæmicelle ud af 100.000 normale celler (vi kalder det måling af minimal restsygdom – jeg tror, at det er fremtidens måde at teste behandlingseffektivitet på).

Så vi kender altså allerede en del genforandringer, som vi kan relatere til ved AML. Hvad er det så, den omtalte artikel bidrager med?

200 patienter er faktisk ikke så mange

Jo, her er der genom forskning for alle pengene: I umiddelbar forlængelse af Det Humane Genom Projekt har man (med lidt varierende nøjagtighed) afkodet genomet fra 200 AML patienter. Det er måske i sig selv ikke den store bedrift mere, men hertil skal føjes, at det ikke bare er de gensekvenser, som allerede er undersøgt ved normale personer, der er undersøgt.

Der er desuden studeret en række nye måder at se på vore arveanlæg, for eksempel de nye RNA molekyler, som vi før i tiden anse som 'fyld' i vores genmateriale, men som vi nu ved regulerer mange funktioner i den raske og den syge organisme. Desuden har man afkodet forandringer, som opstår så at sige uden om DNA'et, de såkaldte epigenetiske.

Det har krævet en enorm indsats og selv om selve den videnskabelige artikel 'kun' fylder 15 sider, er der et supplement på nettet på 116, spækket med tekniske detaljer om metoderne og yderligere tavler og figurer.

Ja, selv forfatterlisten fylder en halv side (med småt). Ikke alene har man kortlagt forandringer inden for adskillige discipliner, men man har også med stor nøjagtighed fundet sammenhænge imellem dem.

Er de sidste ord så sagt om afkodningen af denne frygtede sygdom? Bestemt ikke, for selv om der er en tilsyneladende uudtømmelig mængde informationer i denne publikation, ved vi dels aldrig, hvad den næste patient vil bringe, og her er 200 patienter faktisk ikke så mange. Dels er der andre aspekter af genomet, der ikke er studeret. Godt for os, som forsker i de  små nicher af leukæmi.

Leukæmiforskere har været gode til at bruge ikke-genom metoder

Men spørgsmålet er så, om denne myriade af informationer (som bedst afkodes af såkaldte bioinformatikere inden almindelig dødelige ser dem) er til gavns for os behandlere? Mestendels nej, må man sige, og der er mindst to årsager til det: dels er mange af de ændringer, som nævnt, allerede kendte.

Sagt med andre ord: leukæmiforskere har været dygtige til at finde dem med ikke-genom metoder. På den anden side, er en væsentlig del af forandringerne faktisk nye og kan have betydning for udvikling af kræft i almindelighed og leukæmi i særdeleshed. Den anden årsag er, at de nye data ikke her og nu fører til nye behandlinger.

Vi har længe behandlet denne sygdom med traditionel kemoterapi med støt stigende succes, men desværre ikke i kvantespring. Her har vi brug for nye lægemidler, som er målrettede mod nye genforandringer. De har været langsomme til at komme, og dem, vi har mod allerede kendte forandringer, har langt fra indfriet forventningerne.

Konklusion: jeg har ikke umiddelbart for at se min patients genom, i hvert fald ikke i den konkrete situation. Det har forskere og lægemiddelfirmaer derimod, sådan at nye lægemidler med større effektivitet kan udvikles. God arbejdslyst!

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det anderledes Danmarkskort og flere tal om arealet her.