Simpelt trick kan gøre danske skolers dårlige luftkvalitet bedre
... og styrke såvel trivsel som koncentration. Tricket hedder ventilation, og det er der brug for mere af på et hobetal af danske skoler og gymnasier.
indeklima_ventilation_stor_test_gymnasieelever_folkeskole_elever_trivsel_ventilationervigtig_klima_koncentration_besvær

Tal fra 1/7 af alle folkeskoler og gymnasier i landet viser, at en elev i en af de klasser med den dårligste luftkvalitet i gennemsnit laver 8-10 procent flere fejl end en elev i en klasse med tilfredsstillende luftkvalitet. (Foto: Shutterstock)

Tal fra 1/7 af alle folkeskoler og gymnasier i landet viser, at en elev i en af de klasser med den dårligste luftkvalitet i gennemsnit laver 8-10 procent flere fejl end en elev i en klasse med tilfredsstillende luftkvalitet. (Foto: Shutterstock)

Hvor god eller dårlig er den luft, du som elev opholder dig i en lang skoledag? Og hvilken betydning har indeklimaet for din trivsel og koncentration?

Det satte vi os for at undersøge sammen med over 700 klasser på 234 skoler i et masseeksperiment om indeklima i november og december 2021.

Klasserne bidrog med målinger, beskrivelser af deres skolebygning samt trivsels- og koncentrationstest.

Masseeksperimentet er et tilbagevendende projekt, som involverer elever fra de helt små klasser op til gymnasiet i naturfaglige eksperimenter i samarbejde med forskere.

Også i 2009 og 2014 handlede masseeksperimentet om skolernes indeklima. Her havde over halvdelen af klasserne en utilfredsstillende luftkvalitet.

Er det så blevet bedre i 2021? Desværre ikke. Og det er et stort problemer for både elever og samfund, da dårlig luftkvalitet giver dårligere trivsel, koncentration og indlæring.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Sådan gjorde vi               

Eksperimentet i 2021 blev gennemført på to dage med omtrent én uges mellemrum.

Den ene forsøgsdag gjorde klasserne, som de plejede, for at simulere et vinterklima, hvor udetemperaturen gør, at vinduerne i en stor del af tiden holdes lukkede.

Den anden forsøgsdag var eleverne udenfor i frikvarteret før den lektion, hvori målingerne blev lavet, og klasselokalet blev luftet ud i frikvarteret.

Omtrent halvdelen af klasserne gjorde først, som de plejede, mens den anden halvdel var ude.  Den anden forsøgsdag var det omvendt.

I det følgende betegnes den ene situation ’Som plejer’ og den anden som ’Med udluftning’.

Eleverne målte en række forskellige indeklimaparametre som luftens CO2-koncentration, temperatur, lydtrykniveau (støjniveau), lokalets efterklangstid og belysningsstyrke.

CO2-koncentrationen er et godt mål for at vurdere mængden af ventilation i forhold til antallet af personer i et lokale, og typisk anvendes 1.000 ppm (parts per million) som en skillelinje mellem tilfredsstillende og utilfredsstillende luftkvalitet.

Som noget nyt i 2021 blev elevernes oplevelse af indeklimaet vurderet med et kort online-spørgeskema og deres koncentrationsevne med en lille online-test, hvor de skulle afgøre, om et forhold mellem forskellige geometriske figurer var sandt eller falsk.

indeklima_ventilation_stor_test_gymnasieelever_folkeskole_elever_trivsel_ventilationervigtig_klima_koncentration_besvær

Eksempel på et spørgsmål i det anvendte spørgeskema samt i koncentrationstesten. (Figur: Toftum & Clausen)

Over 21.000 trivselstest

Resultaterne blev indberettet af 709 klasser fordelt på 234 skoler over det meste af landet. Såvel spørgeskema som koncentrationstest blev udfyldt mindst én gang af mere end 8.000 elever.

I alt modtog vi omkring 21.300 trivselstests. Mellemtrinnet og udskolingen stod for 90 procent af målinger og besvarelser.

Omtrent lige mange piger og drenge udfyldte trivsels- og koncentrationstest.

Luftkvaliteten i klasselokalerne halter fortsat...

De målte CO2-koncentrationer har ikke ændret sig nævneværdigt siden det første masseeksperiment om indeklima i skoler i 2009 og frem til 2021 – på trods af en række initiativer for at rette op på den mangelfulde ventilation, herunder Realdanias kampagne for at øge kommunernes opmærksomhed på problemet og bistand til udarbejdelse af strategiske indeklimaplaner for skoler.

Mere end halvdelen af klasselokalerne havde fortsat en utilfredsstillende luftkvalitet, om end der er marginalt flere (47 procent mod henholdsvis 41 og 44 procent), der har en tilfredsstillende luftkvalitet (se figur).

indeklima_ventilation_stor_test_gymnasieelever_folkeskole_elever_trivsel_ventilationervigtig_klima_koncentration_besvær

Luftkvaliteten i klasselokalerne har stort set ikke ændret sig siden første masseeksperiment om skolers indeklima i 2009. Lagkagerne viser fordelingen af de målte CO2-koncentrationer. (Figur: Toftum & Clausen)

… men det hjælper at lufte ud

Ved at at gå udenfor og lufte godt ud i frikvarteret faldt andelen af klasser, der overskred den anbefalede grænse på 1.000 ppm fra 53 procent til 36 procent.

Dette stemmer også godt overens med tilsvarende resultater fra 2014.

Det hjælper altså at lufte ud, men det kan ikke stå alene, fordi de 36 procent stadig er alt for meget.

Der er derfor brug for yderligere fokus på skolebygningernes indretning og installationer.

Temperaturen i klasserne er nogenlunde, som den bør være

Langt størstedelen af temperaturmålingerne lå i det anbefalede interval for vintersæsonen, mellem 20 og 24 grader celsius.

Alligevel var der nogle klasser med temperaturer både lavere og højere end dette interval – koldere særligt ’med udluftning’ og varmere med ’som plejer’.

Som forventet rykkede temperaturerne mod lavere værdier, når klasserne luftede ud.

Øget ventilation med den kolde udeluft, mens eksperimentet blev gennemført i november og december, sænkede således temperaturen i klasselokalerne.

Dette har selvfølgelig en betydning for energiforbruget til opvarmning, men, som det også beskrives nedenfor, er det vigtigt, at der kommer frisk luft i klasselokalerne.

Dårligt luftkvalitet og støj generer mest

Eleverne oplevede luftkvalitet og støj som mest generende, selvom især luftkvaliteten blev oplevet markant bedre, når der blev luftet ud.

Der var samtidig en lidt dårligere score på kulde og træk med udluftning, men ikke så udtalt.

En statistisk analyse viste, at elevernes oplevelse af symptomer, der ofte forbindes med indeklimaet (koncentrationsbesvær, hovedpine, unormal træthed) generelt var bedre med udluftning, når analysen tog højde for betydningen af ventilationsform, alder, køn, CO2-koncentration og temperatur.

Færre fejl i koncentrationstest med udluftning

Eleverne kunne sagtens vurdere udsagnene om de geometriske figurer, og derfor var fejlraten generelt lille.

Men en statistisk analyse viste, at udluftning resulterede i seks procent færre fejl sammenlignet med ’Som plejer’, og at en stigning i CO2-koncentration på 100 ppm resulterede i 0,4 procent flere fejl.

Det lyder måske ikke af meget, men der er klasser, hvor CO2-koncentration er på over 3.000 ppm, hvorfor en elev i en af de klasser, der har den dårligste luftkvalitet, i gennemsnit laver 8-10 procent flere fejl end en elev i en klasse med tilfredsstillende luftkvalitet.

Dertil kommer, at det var en let test, da vi brugte den samme test i de små klasser som i gymnasiet. Havde vi valgt sværere spørgsmål, er det sandsynligt, at forskellen i antallet af fejl havde været større.

indeklima_ventilation_stor_test_gymnasieelever_folkeskole_elever_trivsel_ventilationervigtig_klima_koncentration_besvær

Udluftning og udenfor i frikvarteret gav 6 procent færre fejl i koncentrationstest. (Figur: Toftum & Clausen)


De mange deltagende klasser har indsamlet et kæmpe datamateriale, som giver et billede af, hvordan indeklimaet i danske skoler ser ud.

Faktisk er der data fra cirka 1/7 af alle danske skoler og gymnasier, som bidrager til en dybere forståelse af sammenhænge mellem klasselokalets indeklima og elevernes trivsel og koncentrationsevne.

En af de helt store styrker ved en stor undersøgelse som denne er således mængden af data. Svagheden er, at der ikke er samme kontrol, som hvis undersøgelsen laves i laboratoriet.

Men vi kan se allerede nu se, at indeklimaet har en betydning for elevernes trivsel og koncentrationsevne.

Det understøtter, hvad vi ved fra internationale studier såvel som tidligere udgaver af masseeksperimentet (se eksempelvis her, her og her).

Vi glæder os derfor til at grave dybere i data og finde og beskrive flere spændende sammenhænge.

’Masseeksperiment 2021 Indeklima og trivsel’ blev gennemført i samarbejde mellem Astra og Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, DTU.

Masseeksperiment 2021 Indeklima og trivsel blev finansieret af den filantropiske forening Realdania.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk