Sådan undgår Viktor Axelsen nye ankelskader i jagten på OL-guld
Ankelskader er hyppige og kan slukke OL-drømmen. Så hvad gør Viktor og alle de andre atleter for at undgå, at det sker? Og hvad kan du selv gøre?
viktor_axelsen_ankel_ankelskade_ol_guld

Mange har utvivlsomt oplevet at forstuve anklen til en omgang sommerfodbold i haven, men det er faktisk særligt de indendørs idrætsgrene, som er forbundet med størst risiko for denne type skade. (Foto: Hafiz Johari / Shutterstock)

Mange har utvivlsomt oplevet at forstuve anklen til en omgang sommerfodbold i haven, men det er faktisk særligt de indendørs idrætsgrene, som er forbundet med størst risiko for denne type skade. (Foto: Hafiz Johari / Shutterstock)

Vi er dybt inde i første sæt i semifinalen af verdens mest prestigefyldte badmintonturnering, All England, da der sker det, der bare ikke må ske:

Anders Antonsen vrider om på sin ankel og må udsætte drømmen om en ren dansk All England-finale mod den senere vinder: Viktor Axelsen.

For tre år siden gik det ud over Viktor selv. Her måtte han som følge af en operation i anklen melde afbud til selvsamme turnering i Birmingham. Og særligt Viktor Axelsen har døjet med tilbagevendende ankelproblemer.

Fakta
Kæmpe OL-tema på Forskerzonen

Er du glad for både OL og videnskab? Under OL bringer vi stort set hver dag kl. 11 en artikel, der dykker ned i videnskaben bag de forskellige discipliner. Artiklerne er skrevet af idrætsforskere. 

De kommer bl.a. omkring cykling, håndbold, badminton, surfing, skateboarding, vægtløftning, kajak, klatring og kuglestød.

Videnskab.dk’s Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Vi prioriterer og redigerer indholdet uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens retningslinjer her.

Forvredne ankler rammer alle

Du har sandsynligvis prøvet det selv. Du er ’trådt forkert’ og har vrikket om på foden – til stor fortvivlelse og frustration.

Den forvredne ankel er nemlig med afstand den hyppigst forekomne skade, både i fritid og sport. Ja, faktisk sender den årligt omkring 40.000 af os forbi skadestuen, ifølge tal fra landspatientregistret (søg på diagnosekoden DS93).

Langt de fleste af disse ankelskader er karakteriseret ved en forstuvning af et eller flere ledbånd på ydersiden af anklen.

Netop denne skade går de færreste af os forbi i løbet af vores tid på Jorden. Og hos rigtig mange af os, Viktor Axelsen inklusiv, efterfølges den umiddelbare frustration ofte med et: ’ikke igen!’.

Den forstuvne ankel er nemlig særligt slem til at hjemsøge tidligere værter.

… Så hvad kan man gøre?

Selvom det kan virke helt urimeligt, kan et enkelt forkert skridt eller en forkert landing ofte være den afgørende forskel mellem OL-succes og uger på sidelinjen.

Så hvad gør Viktor, Anders, de danske håndboldspillere og alle de andre atleter for at undgå, at en ankelskade ødelægger håbet om en OL-medalje?

Og hvad kan du som motionist selv gøre, hvis du har bøvl med dine ankler?

Det forsøger jeg at svare på i det følgende.

Først skal vi dog lige dykke ned i fysikken omkring, hvorfor anklerne er særligt udsatte – i nogle sportsgrene mere end andre – samt hvorfor det er så vigtigt at forebygge, at det ikke sker igen.

Sådan er anklen bygget op

Det, vi kender som ankelleddet, består rent faktisk af tre separate led.

Denne unikke sammensætning med flere ledflader giver en enestående stødabsorbering og enorm bevægelighed, der tillader, at foden kan bevæges ufatteligt præcist, også under stor belastning.

Det er også de tre ledflader, der gør, at vi både kan spille fodbold, danse ballet og bevæge os hurtigt over ujævnt underlag.

Anklens tre led er, udover aktiv støtte fra muskelsener, passivt støttet af mange ledbånd, heraf tre meget centrale ledbånd på ydersiden.

ankel_ankelforstuvning_forstuvet_ankel_anatomi

Til venstre ser du en ankel, der vrider om. Til højre ser du de tre centrale ledbånd på anklens yderside, et forreste, midterste og et bageste ledbånd. På dansk bærer de navnene forreste talofibulare ledbånd, calcaneofibulare ledbånd og bagerste talofibulare ledbånd. (Illustration: Shutterstock)

I tilfælde af et pludseligt vrid kan man være så uheldig, at anklen belastes med en kraft, der overstiger leddets ’strukturelle kapacitet’. Her er det netop de tre ledbånd på ydersiden, der udgør anklens svageste struktur, og derfor dem der beskadiges i op mod 90 procent af alle ankelskader.

Et beskadiget ledbånd er det, vi betegner som en forstuvning, her altså en ankelforstuvning.

Et særligt stort problem i indendørs idræt

Mens mange utvivlsomt har oplevet at forstuve anklen til en omgang sommerfodbold i haven, er det faktisk særligt de indendørs idrætsgrene, som er forbundet med størst risiko for denne type skade.

Her er det især den høje skridsikkerhed mellem sko og gulv, der øger belastningen på ankelleddet i forbindelse med løb, hop, landinger, retningsskift med videre.

I indendørs idræt spiller man tilmed typisk på mindre baner, hvorfor man i disse sportsgrene har rigtig mange af de her kraftfulde, retningsændrende bevægelser.

Tænk bare på en badmintonbane, hvor din egen banehalvdel (i single) kun måler ca. fem gange seks meter. Her er det ikke unormalt, at en spiller som Viktor Axelsen når at flytte sig mere end fem kilometer i løbet af én kamp.

Kombinerer man tilmed de mindre baner med mange med- og modspillere, er risikoen for en uheldig karambolage med for eksempel en modstanders fod særligt stor, og en yderligere årsag til de mange ankelskader, vi kender fra især håndbold og basketball.

At ankelleddet er særligt udsat for skader i indendørs sport, betyder ikke, at andre sportsgrene går fri. Anklen er også under enormt pres i populære sportsgrene som fodbold, tennis, atletik, og den nye OL-disciplin skateboarding.

Derfor skal man forebygge ankelskader

Ny forskning viser, at det faktisk er næsten halvdelen af dem, der første gang kommer til skade ved et ankelvrid, som oplever tilbagevendende problemer.

Disse optræder typisk i form af blandt andet kroniske smerter, løshed og ustabilitet, hvilket i sidste ende kan afholde én fra fysisk aktivitet.

Særligt de tilbagevendende ankelskader er problematiske, da hver skade netop bærer en kumulativ risiko i sig selv for kroniske problemer – desto flere gange, du vrider om, desto større er risikoen.

Hvad gør man så?

Verdens førende ankel-forskere anbefaler, at man så vidt muligt beskytter sig med ’mekaniske’ tiltag som sportstape eller ankelskinner, når man dyrker sport, i op til to år efter en ankelforstuvning, hvor risikoen for en genskade er særligt stor.

Det er alt sammen ’tricks’, som de professionelle atleter også gør brug af.

Viktor Axelsens mange ankelproblemer

Danmarks badminton nr. 1 er kommet galt afsted af flere omgange, herunder har jeg listet hhv. de to væsentligste ankelvrid og de to operationer.

Sådan kan du selv forebygge ankelskader

Men man kan også gøre meget andet selv.

Man skal især huske på, at genoptræning og forebyggelse er særligt vigtig i de første seks måneder efter en ankelskade, da risikoen for, at skaden sker igen i denne periode er næsten 10 gange større.

Det er blandt andet fordi, de beskadigede ankelled er mere ’løse’ end ellers på det tidspunkt, og fordi en ledbåndsskade ofte medfører et tab af ’proprioception’, som er den sans, der informerer hjernen om de enkelte kropsdeles position.

Sådan gør de på badmintonlandsholdet

Jeg har talt med badmintonlandsholdets fysioterapeut, Michael Ries Dünweber. Michael er mangeårig sportsfysioterapeut i Team Danmark og en del af den danske delegation i Tokyo.

Han fortæller, at de lægger særligt vægt på ’neuromuskulær’ træning i forebyggelsen af akutte ankelskader.

Det er en veldokumenteret træningsform, der blandt andet har til formål at forbedre ’proprioceptionen’, men også muskelstyrken omkring ankelleddet, såvel som generel balance og teknik.

Michael kom også omkring, hvordan landsholdsspillernes træning er bygget op således, at deres balance- og koordinationsøvelser bliver kontinuerligt sværere og endda indeholder forstyrrelser under øvelserne.

De bliver med andre ord presset til at få bedre og bedre balance.

Sportstape frem for ankelskinne

Klassisk styrketræning af underbensmuskulaturen spiller også en væsentlig rolle i skadesforebyggelsen. Og selvom forskningen viser, at ankelskinner og sportstape beskytter lige godt, er sportstapen dog klart det foretrukne ’mekaniske’ tiltag hos de danske badmintonstjerner.

Sportstapen tillader nemlig mere bevægelighed i ankelleddet end en klassisk stiv ankelskinne.

Michael Ries er derfor mand for at flere af vores danske stjerner, får tapet deres ankler op inden træning og kamp.

I en nylig Badminton Danmark-podcast forud for OL kan du høre Michael fortælle specifikt om, hvordan de gerne anvender et ustabilt underlag (balancemåtte eller en bosu bold) i deres ’neuromuskulære’ træning.

Her står de eksempelvis på et ben, mens de kaster en bold frem og tilbage med en makker. I podcasten forklarer Michael også, hvor vigtig restitution og søvn er i forebyggelsen af overbelastningsskader.

I en kommende artikel her på Forskerzonen dykker jeg endnu mere ned i, hvordan du selv kan forebygge ankelskader, og hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude.

Badminton er i gang, og finalerne finder sted den 1. og 2. august. Se programmet her.

Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder. 

Da OL-favoritten blev sendt til tælling

Hvor stort et problem er det egentlig med de der ankelskader, tænker du måske? Ret stort. Det er ikke bare Axelsen og Antonsen, det er gået ud over.

Her vil jeg blot nævne to andre badmintonstjerner.

Forud for OL i London i 2012 var første-seedede Lee Chong-Wei udråbt som dén, der skulle slås, hvis man skulle gøre sig forhåbninger om ædelt metal i herresingle.

Fire måneder forinden til Thomas Cup i Kina sker det forfærdelige dog: Allerede i den blot tredje duel falder Lee Chong Wei til gulvet. Der er ingen tvivl.

Anklen er forstuvet og kampen mod den danske stjerne, Peter Gade, må opgives. Men hvad værre er, storfavorittens OL-forberedelser ligger i ruiner.

Foden vrides rundt med 1.300 grader i sekundet

Lee Chong Wei's uheldige skade, hvor han blot træder tilbage for at slå et clear, er for nyligt blevet grundigt analyseret ved hjælp af avanceret 3D teknologi.

Her kan man se, at Lee Chong Wei vrikker om på foden, selvom han rent faktisk lander rigtigt, til at starte med. Analysen viste også, at foden vrides hele 116 grader, og at dette skete med en hastighed på næsten 1.300 grader i sekundet.

Resultatet af skaden var en delvis overrivning (såkaldt grad II) af det forreste talofibulare ligament, der forbinder lægbenet (fibula) med rullebenet (talus).

Lee Chong Wei var heldigvis tilbage på banen efter én måned, men måske sølv var blevet vekslet til guld i London, hvis uheldet havde været undgået.

Vi er også mange danske badmintonfans der husker VM i Glasgow i 2017.

Desværre huskes stævnet ikke kun for de succesfulde danske resultater, men også for hvordan Joachim Fischers sidste VM endte allerede i ottendedelsfinalen i store smerter med en brækket ankel.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce: