Måske skal du gemme denne artikel til januar? Særligt hvis du er en af dem, som virkelig elsker julemad og -drikke.

Det er desværre slet ikke så behageligt for fordøjelsessystemet at blive fodret med fed mad og alkohol en måned i træk, som det er for dine smagsløg.

Særligt leveren bliver sat på overarbejde, som et værn mod de skadelige effekter af julens usunde vaner.

Det gør den, fordi leveren er det første organ, der tager imod blodet fra tarmen med alle de fordøjede næringsstoffer.

5 velvalgte modtræk kan forhindre din lever og din fordøjelse i at blive slået helt ud af kurs. De 5 råd kommer vi til.

Men først må vi hellere lige forstå, hvorfor så mange mennesker nyder julens fede, salte mad.

Når andeconfit'en smelter på tungen, går stenalderhjernen grassat

Fedt og salt er begge potente smagsforstærkere. Fedtet virker allerede på næseborene som mikroskopiske partikler, der stimulerer næsens sensoriske nervefibre, når du snuser til flæskestegen i ovnen.

Derudover får følelsen af fed mad i munden hjernen til at lyse op som et juletræ; ikke bare i det primære smagscenter, men også i hypothalamus (det autonome nervesystem, der styrer stofskifte, sult, søvn) og det limbiske system (følelser, indlæring, hukommelse).

Der lader endda til at være en sammenhæng mellem mængden af fedt i maden, og hvor høj den resulterende hjerneaktivitet er.

Salt giver på samme måde både et sus på tungen og i hjernen. Når du spiser salt udløses endorfiner fra hjernen; kroppens eget narkotika. Blandt andet menes endorfinerne at stimulere Amygdala, der spiller en central rolle i vores regulering af følelser.

Salttrangen er måske en overlevelsesmekanisme, vi har arvet fra stenaldermennesket – det er nemlig livsfarligt at mangle salt, mens kroppen bedre kan kompensere, når den får for meget salt.

Alkohol fuldender usund juletrio

Alkohol kommer ind som en tredje ingrediens i mange danskeres julemenu. Men hvorfor får man sådan lyst til at skylle andeconfit'en ned med snaps, øl eller vin?

Alkohol er, i modsætning til salt og fedt, ikke en smagsforstærker i sig selv. Men alkohol bliver en smagsforstærker i kombination med fed mad.

Lidt teknisk, så kan alkohol nemlig opløses både i fedt- og vandfase. Det gør alkohol i stand til at binde velsmagen fra andefedtet og opløse det i mundvandet, sådan at andelåret smager ekstra godt.

Dertil kommer – måske vigtigst – alkohols akutte virkninger på centralnervesystemet i form af manglende selvkontrol, dæmpning af hjernens mæthedscenter og stimulation af sultcentret.

At mennesket historisk alligevel altid har været draget mod alkohol, har formentlig at gøre med alkohols afhængighedsskabende virkning og det sociale aspekt af alkoholindtag.

Det er altså ikke så mærkeligt, at danskerne propper sig med julemad og går på juledruk i december måned: Der er god evidens for, at vi naturligt bliver draget mod de tre ingredienser: fedt, salt og alkohol.

Desværre er netop de tre ingredienser vanvittigt usunde for os. Særligt fedt og alkohol er en rigtig dårlig kombination for fordøjelsen.

Tekst af Maja Thiele. (Illustration: Forskerzonen)

Bliver tarmene mere velsmurte af brune kartofler?

Desværre, nej. Tværtimod går maven i stå, når flæskestegen ryger indenbords.

Oddsene for at blive forstoppet fordobles, hvis du spiser meget fedtholdig mad, sammenlignet med hvis du spiser mad med normalt indhold af fedt.

Mekanismen er, at fedtet sløver tarmens peristaltik (dvs. tarmens bevægelser), sådan at føden bevæger sig langsommere igennem tynd- og tyktarm.

Studier på mus har endda vist, at et særligt indholdsstof i fedtet (palmitinsyre) virker giftigt på tarmsystemets nerveceller, og får dem til at begå celle-selvmord.

Når tarmens nerveceller dør, kan de selvfølgelig ikke længere sende signaler til tarmen om at trække sig sammen og transportere føden gennem tarmkanalen.

Fedt er også tungere at fordøje end kulhydrater og æggehvidestoffer. Det gør, at tarmene skal bruge mere tid med den fedtholdige mad, inden de har trukket al næringen ud.

Endelig er julemaden ikke særlig rig på fibre – medmindre man spiser en stor portion rødkålssalat. Fibre er ekstra gode til at sætte skub i tarmperistaltikken, så for få fibre kan yderligere bidrage til juleforstoppelsen.

Det er en dum idé at marinere din lever i alkohol og brun sovs

Din lever i januar risikerer at ligne foie gras: Smækfyldt med fedt. Bare en måneds ekstrem vellevned kan gøre, at leveren ophober store mængder fedt.

En normal lever indeholder mindre end fem procent fedt, men den overskydende energi i både alkohol og fed mad får leveren til at lagre fedt i en sådan grad, at mere end to tredjedele af leveren kan være omdannet til fedt.

I værste fald stresser fedtet leveren så meget, at der opstår såkaldt fedtleverbetændelse. Fortsætter fedtleverbetændelsen kan det med tiden føre til arvæv i leveren og skrumpelever.

Man kan få fedtleverbetændelse af både for meget alkohol og for meget fedt på sidebenene. Men noget tyder på, at det er farligere end som så at blande de to:

Risikoen for leversygdom mere end firedobles, hvis man både er svært overvægtig og drikker for meget, end hvis man kun kan nikke ja til én af delene.

Din lever er lidt af en superhelt. Men får den for meget fed mad og alkohol, kan den blive syg - måske helt uden du når at opdage det. (Foto: Shutterstock)

5 gode råd til dig og din lever

Nogle simple huskeregler og gode vaner kan hjælpe dig igennem julemåneden, uden at du behøver at leve i ren askese:

1) Hold pauser

Dette gælder særligt for alkohols skadelige virkninger på leveren. Leveren er nemlig det eneste organ i kroppen, som kan gendanne sig selv, eksempelvis hvis en del af den fjernes under en operation. På dén måde er den en slags kroppens egen superhelt.

Det betyder, at de leverceller, som ødelægges på grund af fedtleverbetændelse, kan vokse frem igen som raske leverceller, hvis de bare får ro. Det kræver tre til seks måneder for leveren at komme sig helt efter en fedtleverbetændelse, men bare seks dages pause kan fjerne 12 procent af det overskydende fedt.

Giv leveren hyppige fridage i løbet af december, så kan den nå at komme sig en lille smule Dermed står du og dit leverhelbred bedre, når januar kommer.

2) Husk at tygge maden

Mange kommer til at overspise ved det store tag-selv-bord. Ved at tygge maden øges mæthedsfornemmelsen.

Man kan også med fordel spise en portion grønsagsfibre, eksempelvis en god rødkålssalat. Fibrene mætter, og så er de meget mindre næringsrige end det øvrige julemad.

3) Drik vand til

Hvis du skifter hver anden juleøl ud med et glas vand, drikker du mindre, men du modvirker også den dehydrering, som alkohol kan udløse. Og tømmermændene har det med at være væsentligt mindre dagen derpå.

Overvej endelig også at putte noget af alkoholen i en gryderet i stedet for i glasset. Dér giver det ekstra smag uden at gøre skade. Men husk at der højst skal være én procent alkohol i mad – mere end det får alkoholsmagen til at dominere.

4) Dyrk motion

Motion er ikke kun godt til at få decembers ekstra fedt væk fra sidebenene.

Fysisk aktivitet holder gang i tarmene, så du ikke bliver forstoppet; appetitregulerer, så du ikke spiser mere, end hvad du har brug for, samt styrker musklernes og leverens insulinfølsomhed, så din krop er mere parat til at stå imod julens søde sager.

5) Hvis alt andet glipper, så prøv ’hvid januar’

Hvid januar er en måned helt uden alkohol. Det kan også være en god måde at kickstarte de gode vaner for årets første 11 måneder.

Så gør det jo ikke noget, at flæskestegen også kommer på bordet næste december.