Sådan kickstarter du din hjerne, når du er gået i stå
BOGOMTALE: Ny bog giver dig håndgribelige strategier til at studere og arbejde mere effektivt.
hjerne-arbejde-pause-svær

Når en opgave bliver for svær, kan du med fordel holde en pause. Din underbevidsthed arbejder nemlig videre med opgaven, imens du slapper af. (Foto: Shutterstock)

Når en opgave bliver for svær, kan du med fordel holde en pause. Din underbevidsthed arbejder nemlig videre med opgaven, imens du slapper af. (Foto: Shutterstock)

Du er i gang med at lære nyt, men pludselig går du i stå, fordi der er noget, du ikke forstår. Måske er det, du lærer, så svært, at du ikke kommer rigtigt i gang igen og ender med ikke at gennemføre det, du satte dig for?

Det er en helt almindelig oplevelse. Men hvis du ved lidt om, hvordan hjernen fungerer, kan du hurtigt komme i gang igen uden frustrationer.

I denne artikel vil vi, baseret på vores nye bog ’Brug din superhjerne. Teknikker til at huske, studere og lære (endnu) bedre’, give dig nogle teknikker til at komme i gang igen, når du er gået i stå.

Brug din superhjerne

Denne artikel er et let redigeret uddrag af bogen ’Brug din superhjerne. Teknikker til at huske, studere og lære (endnu) bedre’, skrevet af Olav Schewe & Barbara Oakley, udgivet på forlaget Samfundslitteratur.

Bogen indeholder teknikker til at lære, huske og studere bedre – baseret på neurovidenskabelig forskning.

De forklarer blandt andet, hvordan du nemt og hurtigt lagrer information i langtidshukommelsen og hvordan du bruger din arbejdshukommelse optimalt. Læs mere her.

Brug både koncentreret og afslappet modus, når du lærer

Hjernen har to forskellige ’modi’, som den veksler imel­lem, når vi tænker og lærer. Den første modus kaldes ’kon­centreret modus’.

Du er i den koncentrerede modus, når du fokuserer på noget helt bestemt, for eksempel når du ret­ter opmærksomheden mod en forklaring af et fænomen, eller når du sidder og terper nye begreber.

Den anden modus er afslappet modus. Den er også vig­tig for tænkning og læring. Når du er i den afslappede modus, kan du stadig have tanker, men du retter ikke opmærksomheden mod noget særligt.

Du er i den af­slappede modus, når du lader tilfældige tanker rumstere i hovedet, for eksempel når du står i brusebadet eller sidder i toget og kigger ud ad vinduet.

I den afslappede modus arbejder hjernen på en helt anden måde, end når den er i den koncentrerede modus.

I afslappet modus forsøger hjernen at skabe mening, få idéer eller løse problemer. Det er grunden til, at det er almindeligt at få gode idéer, når du går en tur eller tager brusebad.

Tag en pause, når det bliver for svært

Koncentreret modus er det, du har brug for, hvis du skal lære noget enkelt. Det kan for eksempel være ting som, hvilken tast der er AV-tasten på en fjernbetjening, eller at ’xiéxie’ betyder ’tak’ på kinesisk.

Men hvad så når du skal lære noget kompliceret, for eksempel om samspillet mellem organerne i kroppen, derivation i matematik eller hvordan man laver et dob­belt kickflip på skateboard?

Her koncentrerer du dig som en gal, men det hjælper ikke.

Det hjælper ofte at tage en pause. Når du så kommer tilbage til det sted, hvor du gik i stå, sker der pludselig noget. Når du holder op med at koncentrere dig om det, du skal lære, får den afslappede modus mulighed for at fortsætte med at tænke og arbejde videre.

Derfor kan den afslappede modus koble løse en­der sammen og lede efter løsninger, du ikke umiddelbart kunne se.

Tænk på din hjerne som en labyrint, hvor ting, du har lært, ligger lagret som korte stier i forskellige dele af la­byrinten.

Når du er i koncentreret modus, bevæger dine tanker sig langs de eksisterende stier, eller tankerne bruges til at lave nye stier.

Når du koncentrerer dig om at bøje verbet ’estar’ på spansk, bruger du en af dine stier i labyrinten.

Men hvis du skal løse et ukendt problem, bliver det svært for den koncentrerede modus - for så har den ingen stier at følge.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Knæk koden, imens du slapper af

Hvad er så den afslappede modus? Forestil dig den som en samling droner, som flyver over forskelli­ge områder af labyrinten.

Dronerne kan flyve og let skabe forbindelser mellem dele af hjernen, som normalt ikke er forbundet.

Du bruger afslappet modus, når du lærer noget nyt og svært. Afslappet modus hjæl­per dig med at skabe nye forbindelser, som bidrager til dybere for­ståelse.

Du er ikke altid klar over det, når du er i afslappet mo­dus. Men når den afslappede modus har løst et problem for dig, og du får en aha-oplevelse, lægger du mærke til, at du har været i afslappet modus.

Det kan være når du endelig finder på en god titel til en rapport, spiller en fejlfri melodi på guitar eller holder balancen på en et­hjulet cykel. Dét, som var forvirrende og svært før, virker pludseligt enkelt og let.

Så snart den afslappede modus har hjulpet dig med at forstå noget, kan den koncentrerede modus forstærke og bygge videre på det. At lære noget nyt indebærer altså at skifte mellem koncentreret og afslappet modus.

Du koncen­trerer dig så godt, du kan, for at forstå nyt stof, lige til du begynder at kæmpe med det. Så tager du en pau­se, mens afslappet modus ar­bejder videre med stoffet i baggrunden.

Derpå vender du tilbage til, hvor du gik i stå, koncentrerer dig igen og forstår nu mere, end du gjorde før pausen. Hvis du skifter sådan mellem de to mo­di, vil du opleve fremskridt i læringen.

Hvordan kommer du i afslappet modus?

Før du kommer i afslappet modus, er det vigtigt, at du først har været lidt i den koncentrerede, altså at du har arbejdet med emnet et lille stykke tid. Afslappet modus har brug for nye input for at kunne hjælpe dig.

For at komme i afslappet modus kan du enten tage en pause, hvor du ikke laver noget som helst eller udføre enkle aktiviteter som at vaske op eller gå en tur.

Den slags aktiviteter kræver kun lidt af din opmærksomhed og giver derfor plads til, at tilfældige tanker kan vandre rundt i hjernen. Når du mister fokus, skifter du automatisk til afslappet modus.

Hvor længe du bliver i den modus, varierer. I løbet af dagen skifter du faktisk automatisk og uden at tænke over det mellem koncen­treret og afslappet modus.

Afslappet modus er altså nødvendig for at udvikle forståelse, finde smarte løsninger og fremme kreativi­tet. Derfor spilder du ikke tiden, når du er i afslappet modus – du er effektiv.

Mærkeligt nok kan du være i koncentreret modus omkring et emne og i afslappet modus omkring et andet. Det bringer os videre til et andet nyttigt studieværktøj: ’Hård start’-teknikken.

Start med den sværeste opgave

Hård start-teknikken udnytter afslappet modus, når du løser opgaver, uanset om du studerer hjemme eller for­bereder dig til en vigtig eksamen. Teknikken er enkel:

Læs alle de opgaver, du skal løse, og sæt et lille kryds ved dem, som virker særligt svære.

Begynd med den sværeste opgave. Du vil sandsynligvis gå i stå efter bare nogle minutter. Gå derefter hurtigt videre til en let opgave.

Vend tilbage til den svære opgave, efter at du har løst en eller flere lettere opgaver.

Du vil blive overrasket over, hvor meget mere du kan kla­re af de svære opgaver, når du vender tilbage til dem efter at have løst nogle enklere opgaver.

Hvis du vil vide mere om hård start-teknikken, vil vi anbefale dig at dykke ned i denne videnskabelige artikel.

Eksempler på hvordan du kan bruge afslappet modus
  • Begynd på en svær skriveopgave (rapport, tale, projektopgave) før frokost, så den afslappede modus arbejder i baggrunden, mens du spiser.
  • Begynd på en vanskelig opgave, lige før du tager en pause.
  • Læs en svær tekst, lige inden du lægger dig til at sove – og fortsæt næste dag.

Brug den afslappede modus effektivt

Når du koncentrerer dig om de lette opgaver, arbej­der afslappet modus med de svære opgaver i baggrun­den. Når du så vender tilbage til de svære, kan du ofte løse dem.

Du bør altså skifte mellem svære og lette opgaver gennem et arbejdsforløb eller til en eksamen. Venter du først med at se på de sværeste opgaver til slut, vil den af­slappede modus ikke komme hurtigt nok i gang med at bearbejde disse.

Desuden vil du også være mere træt - og så er det også svært at yde sit bedste, når man har allermest brug for det.

Bemærk, at hård start-tek­nikken kun fungerer, hvis du har forberedt dig til eksamen. Den af­slappede modus har nemlig brug for, at man har lært noget, som den siden kan kombinere.

Hård start-teknikken fungerer også godt til længere opgaver. Start med at lave en struktur for dit svar med stikord, men uden at begynde på selve teksten.

Forlad den længere opgave, og lav nogle andre opgaver, og gå derefter tilbage til den længere opgave, efter du har givet den af­slappede modus lidt at arbejde med i baggrunden.

Skriv dit første udkast med lukkede øjne

Én af de største udfordringer, når du skriver en rapport, stil eller et afsnit, er at få det første udkast færdigt.

Måske er du så utilfreds med det, du skriver, at du skriver hver eneste sætning om flere gange, før du begynder på den næste.

Eller måske censurerer du sætninger i hovedet, før du har set, hvordan de ser ud på papiret. Det kommer du ikke langt med.

Problemet er, at du bruger de to modi på en ineffektiv måde. Du bruger tiden på at være i koncentreret modus, når du tænker intenst over udtryksmåden. Det betyder, at du skriver om igen og igen.

I stedet bør du skrive derudaf uden at tænke på det, du skriver. Sluk for skærmen eller hæng et håndklæde over den, så du ikke ser, hvad du selv har skrevet.

Det føles måske mærkeligt. Men du vil hurtigt komme ind i et flow, hvor du skriver en masse uden at stoppe op for at skrive om.

Fordelen ved denne metode er, at du hurtigt får skrevet et første udkast og får idéer­ne ned på papiret. Senere kan du redigere ved at skrive om og forbedre teksten.

Hvad skal du huske fra artiklen?

Repetition er godt for hukommelsen, så derfor slutter vi med at gentage de vigtigste pointer:

  1. Koncentreret modus hjælper dig med at lære enkle ting og løse ukomplicerede opgaver.
     
  2. Afslappet modus hjælper dig med at skabe mening af stumper af information, se nye sammenhænge, fin­de smarte løsninger og lære nye færdigheder.
     
  3. At lære indebærer at skifte mellem koncentreret og afslappet modus. Det er almindeligt at gå i stå, når du lærer noget svært. Det betyder bare, at det er på tide at gå fra koncentreret til afslappet modus. Tag en pause eller arbejd med noget andet for at lade den afslappede modus arbejde i baggrunden med det, som er svært.
     
  4. Brug hård start-teknikken. Begynd med den svære­ste opgave til eksamener. Når du går i stå, fortsætter du og arbejder med nogle lettere opga­ver. Gå efter et stykke tid tilbage og fortsæt med den svære opgave.
     
  5. Censurér ikke dig selv. Lad være med at skrive hver sætning i et første udkast om. Sluk skærmen, så du ikke kan se hvad du skriver.
Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker