Sådan kan sårbare kræftpatienter komme i gang med træning
Det kan være svært for kræftpatienter at komme i gang med motion. Heldigvis mærker man hurtigt, at det er godt.
sundhed motion kræft vaner kroppen motivation stadier

»Jeg er begyndt at gå ture om morgenen, og så prøver jeg at rette mig op. Så har jeg det bedre resten af dagen... i kroppen og det hele,« siger en kræftpatient, der deltager i forskningsprojektet NAVIGATE (Modelfoto: Anders Høeg Lammers)

»Jeg er begyndt at gå ture om morgenen, og så prøver jeg at rette mig op. Så har jeg det bedre resten af dagen... i kroppen og det hele,« siger en kræftpatient, der deltager i forskningsprojektet NAVIGATE (Modelfoto: Anders Høeg Lammers)

Selvom der for alle patienter er lige adgang til behandling og rehabilitering, har de seneste års fremskridt på kræftområdet ikke gavnet alle danskere lige meget.

Hvis man bor alene, har en kort uddannelse eller lav indkomst, har man større risiko for at få kræft og dårligere chancer for at overleve en kræftsygdom.

Man har også mindre sandsynlighed for at være fysisk aktiv, og man ved, at kræftpatienter, der er fysisk aktive på et niveau, der mindst svarer til de generelle anbefalinger, har en næsten fordoblet chance for at overleve mere end 10 år.

Hård fysisk aktivitet kan gavne kræftpatienters muskelstyrke og kondition og samtidig øge deres livskvalitet og mentale velvære.

Det kan også skabe mening og værdi og en følelse af kontrol, hvor man selv bestemmer, hvad man vil, og hvor det ikke er sygdommen, der bestemmer.

Der findes allerede en række tilbud og initiativer, som skal hjælpe kræftpatienter, men der vil være store gevinster at hente, hvis flere sårbare kræftpatienter kommer i gang med fysisk aktivitet. Se mulighederne i boksen under artiklen. 

Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne rører sig mindst 30 minutter hver dag, gerne hvor pulsen kommer lidt op undervejs.

Derudover bør man to gange ugentligt bevæge sig i 20 minutter, hvor pulsen er høj. 

Læs mere om fysisk aktivitet for kræftpatienter

Træning kan føles som et bjerg

For sårbare kræftpatienter, der måske aldrig har trænet før, kan det dog føles som et bjerg, man aldrig kan bestige. Størstedelen af forskningen omkring træning blandt kræftpatienter er lavet blandt ressourcestærke patienter. 

Derfor mangler der viden om, hvordan sårbare kræftpatienter bedst kan blive klædt på til træningen allerede under behandlingen.

Vi er i Navigate forskningsprojektet i gang med at afprøve, om vi kan støtte sårbare lungekræftpatienter i at gennemføre behandling, ved at de deltager i et fysisk træningsprogram. Læs mere om projektet Navigate i boksen under artiklen.

Nogle ting er svære, før de bliver nemme

Hvis man aldrig har trænet før, kender kroppen ikke til det kick, som fysisk aktivitet kan give. 

Derfor er det rigtig vigtigt at huske på, at det i starten kan være svært at finde lysten, overskuddet og motivationen. Det gælder jo for os alle. Det er helt naturligt, da ændring af vaner er en langvarig proces.

To adfærdsforskere Prochaska og DiClemente udviklede i 1970'erne Stages of Change modellen for at forstå, hvorfor nogle havde svært ved at ændre vaner og stoppe med at ryge. Når man skal ændre adfærd, skal man igennem forskellige stadier:

  • Man starter i det første stadie, hvor man aldrig har overvejet fysisk aktivitet.
  • I det næste stadie begynder man at overveje, om der kan være noget om snakken, men er meget i tvivl.  
  • Så beslutter man sig til at prøve, men man ved ikke helt hvordan, for det er besværligt.
  • Man går i gang og forsøger at følge planen (det er allerede her, man kan opleve et kick)
  • Til sidst kan man være i et stadie, hvor aktivitet er en fast del af hverdagen. Det er nu blevet ligesom at børste tænder – man gør det uden at tænke over det.  
  • Indimellem vil man opleve tilbagefald, men også øjeblikke hvor lysten er høj.

For sårbare kræftpatienter kan kræftsygdommen og behandlingen jo hele tiden påvirke muligheden for træning, men modellen understreger, at det at ændre vaner ikke blot sker automatisk, hvis man får at vide, at det er sundt at træne. 

sundhed motion kræft vaner kroppen motivation stadier

Figuren er inspireret af Stages of Change-modellen af Prochaska og DiClemente. (Kilde: Kræftens Bekæmpelse)

Al fysisk aktivitet tæller for sårbare kræftpatienter 

Hvis man ikke er til maraton og store vægte i fitnesscentre, skal man ikke miste modet. Fysisk aktivitet handler i al sin enkelthed om at bevæge sin krop. Det er langt bedre at svinge støvsugeren end at fokusere på den løbetur, der bare blev ved tanken. Den bedste aktivitet er den, der bliver gjort. 

Fysisk aktivitet forbundet med de daglige hverdagsaktiviteter kan styrke kroppen, samtidig med at man mindsker den tid, man sidder stille.

En kræftpatient der er interviewet i forbindelse med udvikligen af Navigate projektet har selv erfaret at: »Fysisk aktivitet har givet mig mere energi, fordi jeg bliver så sløv af bare at sidde og ligge hele tiden.«

Man kan for eksempel være fysisk aktiv i hverdagen ved at:

  • At tage opvasken
  • Gøre rent og støvsuge
  • Tage trappen i stedet for rulletrapper og elevatorer
  • Foretage indkøb til fods
  • Når man skal op fra kontorstolen, kan man rejse sig op og sætte sig ned 10 gange i træk

Er hensigten at vedligeholde fysisk aktivitet som kræftpatient, vil et fokus på at få styrket kroppen og psyken gennem bevægelse, der ikke får sveden til at pible og musklerne til at brænde, bidrage til at kunne opretholde et overskueligt aktivitetsniveau. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Bevægelse kan give gode snakke

Når man er kræftpatient, er nogle dage bedre end andre. Hvis man kun har energi til at tage opvasken, så skal man give sig selv et skulderklap for det. Hvis man oplever gode dage, hvor man ikke er hæmmet af udtalt træthed, kan man være lidt ekstra aktiv. 

Her kan en gåtur være vejen frem. I forbindelse med udviklingen af Navigate forskningsprojektet fortæller kræftpatienter, at de ud fra deres egne erfaringer sætter stor pris på gåture i det fri: 

»Jeg er begyndt at gå ture om morgenen, og så prøver jeg at rette mig op. Så har jeg det bedre resten af dagen... i kroppen og det hele.«

I forhold til at bevæge sig mere i løbet af dagen, kan man hjælpe sig selv på vej ved at involvere sine familiemedlemmer eller venner, da det vil styrke motivationen at gå ture og udføre hverdagsaktiviteter sammen med dem. 

At bevæge sig med andre patienter er også godt, fordi der er mulighed for en masse gode snakke og grin med andre i samme situation.

En kræftpatient interviewet i forbindelse med udviklingen af Navigate forskningsprojektet fortæller: »Det er nok bedst med noget holdsport. Så er der også lidt mere socialt ved det.« 

Er der en genvej?

Der er ikke nogen genvej til at bruge kroppen og træne, men når man først kommer i gang med at prøve at være aktiv, oplever kroppen sit kick, og det gavner motivationen. Derfor kan det betale sig, hvis man prøver det af og oplever, hvor godt det føles.  

Tilbud til dig, som er kræftpatient

Krop & Kræft

Krop & Kræft er et træningstilbud til alle kræftpatienter i kemoterapi, uanset om du er sårbar eller ej. Tilbuddet findes på en lang række hospitaler, og du kan høre lægerne på dit hospital om muligheden for at deltage i Krop & Kræft-træningsprogrammet. Du kan også høre din lokale kræftrådgivning, om de tilbyder holdtræning – du kan se kontaktoplysninger her.

Ditliv

’Ditliv’ er et gratis kursustilbud til dig, der har kræft, eller er pårørende til en kræftpatient. På kurset får du inspiration til, hvordan du ved at arbejde med de fire områder kost, bevægelse, søvn og tanker kan sætte en positiv spiral i gang i din hverdag. Kurset foregår i din lokale kræftrådgivning.  Læs mere og find et kursus nær dig.

NAVIGATE

I Navigate forskningsprojektet skal vi i et lodtrækningsforsøg afprøve et nyt individuelt tilpasset forløb, der tilbydes til sårbare lungekræftpatienter med begrænsede individuelle og sociale ressourcer, som er i særlig risiko for ikke at kunne gennemføre den planlagte behandling.

En navigator-sygeplejerske følger patienten med det formål at forberede og støtte patienterne fysisk og psykisk til at modtage og gennemføre behandlingen. Effekten af Navigate evalueres i forhold til overlevelse, gennemførelse af behandling samt symptombyrde og livskvalitet.  

Projektet afprøves på indtil videre fire afdelinger i Danmark. Hvis Navigate viser positive resultater, håber vi at det kan blive en fast del af kræftbehandlingen for sårbare lungekræftpatienter i Danmark.

Navigate projektet er forankret i Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, Compas, som arbejder for at mindske den sociale ulighed i behandling af danske kræftpatienter. Læs mere om Compas og Navigate her.

Kontakt: Seniorforsker, gruppeleder Psykologiske aspekter af Kræft, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning Pernille Bidstrup: pernille@cancer.dk.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.