Sådan kan mundbind blive mere miljørigtige
I februar nåede Kinas daglige produktion af mundbind angiveligt op på 116 millioner enheder. Hvordan mindsker vi mest muligt de miljømæssige konsekvenser?

Vi er i gang med at skabe en overflod af 'teknofossiler', der ender i Jordens klippelag. (Foto: Shutterstock)

Vi er i gang med at skabe en overflod af 'teknofossiler', der ender i Jordens klippelag. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Mundbind er blevet en del af vores hverdag i løbet af pandemien.

Mange mundbind er fremstillet af plastik og designet til kun at blive brugt én gang, hvilket medfører mange tusinde tons ekstra affald på lossepladsen. Mundbind kan hjælpe med at inddæmme spredningen af coronavirussen.

Ifølge et estimat vil vi producere 66.000 tons kontamineret affald og 57.000 tons plastikemballage, hvis hver eneste person i Storbritannien brugte ét mundbind om dagen i et år.

Evidens indikerer desuden, at mundbind kan være kilde til skadelige mikroplastikfibre på land og i vandveje samt affald.

Så lad os kaste et blik på, hvordan vi kan producere mundbind, som skader miljøet så lidt som muligt, mens de stadig beskytter os, samt hvilken slags mundbind er bedst for dig.

Cirkulært design

Kina er verdens største producent af mundbind.

Landets daglige produktion af mundbind nåede angiveligt op på 116 millioner enheder i februar i år. Det skaber et enormt affaldsproblem verden over.

Det er en problemstilling, vi kan adressere gennem 'cikulære design'-principper.

Denne tilgang stræber mod at reducere spild, skabe mindre affald og forurening gennem produktdesignet, ved at forlænge produktets levetid, gøre dem lette at reparere, sikre at produkterne nemmere kan genbruges, samt regenerere naturlige systemer.

Forskellige mundbind af forskellige materialer til forskellige situationer

De mest almindelige mundbind er stofmundbind, kirurgiske mundbind og N-95-masker. N-95 yder den største beskyttelse ved at blokere cirka 95 procent af luftbårne partikler.

Stofmundbindene kan bruges mere end én gang, mens kirurgiske mundbind og N-95-mundbind almindeligvis kun kan bruges en enkelt gang.

Mundbind bør som udgangspunkt bestå af tre lag, som hver har deres funktion:

  • Det yderste lag er fugtafvisende.
  • Det inderste lag absorberer fugt fra udånding, så mundbindet er mere behageligt i brug.
  • Det midterste lag, som er ikke-absorberende, filtrerer partikler.

De forskellige slags mundbind er fremstillet af forskellige materialer og bliver brugt i forskellige situationer.

N-95-masker 

N-95-masker er fremstillet, så de beskytter brugeren mod 95 procent af luftbårne partikler. De bliver hovedsaglig brugt af sundhedsfagligt personale. N-95-maskerne slutter helt tæt om ansigtet og bliver almindeligvis kun brugt én enkelt  gang. De består af:

  • En strop (isoprengummi, polyisopren, syntetisk gummi)
  • Hæfteklammer (stål)
  • Næseskum (polyuretan)
  • Næseklemme (aluminium)
  • Filter (polypropylen)
  • Ventilmembran (polyisopren)

Mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet 

Mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet er skabt til at beskytte sterile miljøer mod brugeren. Mundbindet er en barriere mod dråber og aerosoler.

Mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet bliver almindeligvis kun brugt én gang og består hovedsaglig af polypropylen mellem to lag ikke-vævet stof.

Stofmundbind

Stofmundbind bliver almindeligvis fremstillet af stofrester. De er som regel genanvendelige, og nogle af dem har filtre, som kan udskiftes, og som så efterfølgende bliver smidt ud.

Stofmundbindene består som regel af et ydre lag af polyester eller polypropylen (eller i visse tilfælde bomuld), og et indre lag, som absorberer fugt fra udånding, så mundbindet er mere behageligt i brug, almindeligvis fremstillet af bomuld eller en blanding af bomuld og polyester.

Forskning indikerer, at stofmundbindenes partikelfiltrering ikke er lige så effektiv som mundbind af medicinsk/kirurgisk kvalitet. Alligevel leverer de en vis beskyttelse, hvis de er designet korrekt og slutter tæt til ansigtet.

COVID-19 corona sygdom mundbind smitte bakterier RNA DNA virale protein genetisk vilde dyr får antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Ved stofmundbind skal du være opmærksom på tre ting: De skal være lavet af tre lag stof, stoffet skal være tætvævet, og det skal vaskes ved 60 grader. (Foto: Shutterstock)

Design for et bedre miljø

Det er vigtigt at holde for øje, at ethvert forsøg på at redesigne mundbindene skal sikre, at de leverer tilstrækkelig beskyttelse.

Hvis mundbindet skal bruges i sundhedsfaglige situationer, skal designændringerne også overholde den officielle standard for evne til at blokere for partikler, til at trække vejret samt antændelighed.

Med det for øje kan man mindske mundbindenes miljømæssige konsekvenser på følgende måder:

1: Brug flere genanvendelige dele

Evidens indikerer, at genanvendelige stofmundbind yder næsten lige så god beskyttelse som engangsmaskerne, men uden den associerede affaldsmængde.

En livscyklus-vurdering foretaget i Storbritannien, viste, at genanvendelige og vaskbare mundbind, var den bedste løsning for miljøet. 

Genanvendelige mundbind med udskiftelige filtre var den næstbedste løsning.

Studiet fandt desuden, at det var en mere miljøvenlig løsning at have adskillige mundbind i rotation, som blev vasket i vaskemaskinen, end mundbind som blev vasket i hånden.

2: Gør det lettere at bortskaffe eller genbruge mundbindene

I miljøer med høj risiko, som eksempelvis hospitaler og lægehuse, er genbrug af mundbind hverken mulig eller ønskelig, hvilket betyder, at de skal bortskaffes. 

Her vil der også være systemer for bortskaffelse af værnemidler og beskyttelsesudstyr, hvilket som regel betyder, at bestanddelene bliver skilt ad og brændt.

Men almindelige mennesker skal jo selv bortskaffe deres mundbind, og da mundbindene som regel er fremstillet af forskellige materialer, er det ikke helt lige til.

Hvis man eksempelvis ønsker at genanvende N-95-maskernes forskellige komponenter, skal stroppen, næseskummet, filteret og ventilen i en bunke og metalklemmerne og næseklemmen i en anden.

Nogle af os vil måske opfatte genanvendelsen som en sundhedsrisiko, hvilket kan resultere i, at mundbindene ryger direkte på lossepladsen.

Det ville være lettere at genanvende mundbindene, hvis de var fremstillet af færre forskellige materialer, der var lette at skille ad.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

3: Brug biologisk nedbrydelige materialer

For engangsmundbind kan man som første skridt mod cirkulært design erstatte syntetiske materialer med biologisk nedbrydelige. 

Abaca-planten, en slægtning til banantræet, er potentielt en mulighed

Plantens bladfibre er angiveligt mere vandafvisende end traditionelle mundbind, lige så stærk som plastikmateriale og bliver nedbrudt på mindre end to måneder. 

Filippinerne er på nuværende tidspunkt den største producent af abaca.

Hvilket mundbind skal jeg vælge?

Udelukkende fra en miljømæssig synsvinkel indikerer forskning, at flere mundbind i rotation, som bliver vasket sammen i vaskemaskinen, er den bedste løsning.

Brug af filtre i et genanvendeligt mundbind er den næstbedste løsning. Men det er vigtigt at tage højde for, hvor du bruger mundbindet, når du vælger det.

Med mindre stofmundbind viser sig at være lige så effektive som andre typer mundbind, bør sundhedsfagligt personale ikke bruge dem. Men de er muligvis gode nok i hverdagssituationer.

På længere sigt skal myndigheder og producenter gøre alt i deres magt for at designe mundbind, som ikke skader kloden - noget vi som forbrugere bør forlange. 

Vi vil formentlig se mundbind i offentlige rum i adskillige måneder, og når pandemien engang er ovre, vil konsekvenserne kaste en skygge over miljøet i flere årtier - hvis ikke århundreder.

Mayuri Wijayasundara hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

Red Verden med Videnskab.dk

I en konstruktiv serie ser Videnskab.dk nærmere på, hvordan mennesket kan redde verden.

Vi tager fat på en lang række emner – fra atomkraft og indsatser for at redde dyrene til, om det giver bedst mening bare at spise mindre kød.

Hvad siger videnskaben? Hvad kan man selv gøre hjemme fra sofaen for at gøre en forskel?

Du kan få mange gode tips og råd i vores Facebook-gruppe, hvor du også kan være med i overvejelser om artikler eller debattere måder at redde verden på.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om den 'sure' skildpadde her.