Sådan bliver vi bedre til at forebygge livmoderhalskræft i Afrika
Danske og afrikanske forskere har undersøgt, hvordan man i Tanzania bedre kan forebygge livmoderhalskræft. Det er nemlig den kræftsygdom, hvor der globalt set er størst ulighed.
saadan_bliver_vi_bedre_til_at_forebygge_livmoderhalskraeft_i_afrika

Yngre kvinder, kvinder der havde haft flere seksuelle partere og HIV-positive kvinder med svækkede immunforsvar er i størst risiko for at få HPV. (Foto: Shutterstock)

Yngre kvinder, kvinder der havde haft flere seksuelle partere og HIV-positive kvinder med svækkede immunforsvar er i størst risiko for at få HPV. (Foto: Shutterstock)

I Danmark er vi rigtig gode til at forebygge livmoderhalskræft. Det er faktisk en af de kræfttyper, som vi forebygger allermest effektivt.

Infektion med HPV er den vigtigste årsag til udvikling af livmoderhalskræft og er den første kræftform, der er udviklet en vaccine imod.

Vaccination mod HPV er med til at forebygge langt størstedelen af livmoderhalskræfttilfældene blandt yngre danske kvinder i dag.

I Danmark har vi siden 1960'erne screenet danske kvinder for livmoderhalskræft, og i dag tilbydes alle kvinder mellem 23 og 59 år systematisk, effektiv screening, som er med til at finde og behandle langt de fleste forstadier, inden de udvikler sig til kræft.

Kigger man på Afrika, er historien om livmoderhalskræft en anden. Livmoderhalskræft er den kræftsygdom, hvor der er størst ulighed globalt set, og som dræber flest afrikanske midaldrende og fødedygtige kvinder – kvinder, som ville have overlevet, hvis de boede i et land som Danmark.

Hvis man sammenligner Danmark og Tanzania, får seks tanzaniske kvinder sygdommen for hver dansk kvinde, der bliver syg. Hver gang én dansk kvinde dør af livmoderhalskræft, dør 21 tanzaniske kvinder.

Men hvorfor dør så mange kvinder i Tanzania af livmoderhalskræft, når det er en sygdom, som vi i høj grad forebygger i Danmark? Og hvad kan vi gøre for at mindske denne sygdomsbyrde i Afrika? Det har vi, en gruppe danske og tanzaniske forskere, brugt de sidste seks år på at undersøge.

Svaret er, at vi bliver nødt til at tage nye screeningsmetoder i brug og udnytte de begrænsede ressourcer, som er tilgængelige i fattige afrikanske lande som Tanzania.  

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Flere års arbejde gav mere viden om de mest sårbare kvinder

Med støtte fra Danida startede vi – en gruppe forskere fra Syddansk Universitet og Kræftens Bekæmpelse – i år 2015 et forskningsprojekt i Tanzania. Det skete i samarbejde med tanzaniske forskere.

Projektet hedder CONCEPT  (Comprehensive cervical cancer prevention in Tanzania). Formålet med forskningsprojektet er at forbedre viden omkring HPV og forebyggelsen af livmoderhalskræft i Tanzania.

Her seks år senere ved vi meget mere om, hvordan vi bedre kan forebygge sygdommen i Tanzania, og hvilke kvinder der er særlig i risiko for at få HPV, som kan forårsage livmoderhalskræft.

Men vores forskning viser også, at vejen er lang og udfordrende, hvis vi vil overkomme sygdomsbyrden og leve op til verdensmålene om at mindske ulighed og forbedre sundhedsvilkårene for alle verdens borgere.

Vi screenede 4.000 kvinder for at få lokal viden

Forebyggelse af livmoderhalskræft i Tanzania er meget anderledes end i Danmark. I Danmark tilbydes alle unge HPV-vaccinen gennem børnevaccinationsprogrammet.

Derudover bliver alle kvinder indkaldt til screening regelmæssigt, og der anvendes to effektive screeningsmetoder – en såkaldt celleprøve fra livmoderhalsen, hvor man i mikroskop ser efter celleforandringer, eller en celleprøve der bliver testet for HPV.

I Tanzania er HPV-vaccination kun så småt ved at blive implementeret, og screening af kvinder er uregelmæssig.

Derudover bruger Tanzania – ligesom andre fattige lande – en billig og hurtig screeningsmetode, kaldet 'VIA' (visuel inspection with acetic acid). Men denne metode er meget usikker og overser mange mulige forstadier til livmoderhalskræft.

Som noget nyt kan HPV-tests også bruges i lande som Tanzania, og vi danske forskere har i samarbejde med de tanzaniske forskere undersøgt, hvorledes man på bedst mulig vis kan bruge HPV-testen til at forbedre screeningen i Tanzania.

CONCEPT-projektet har kørt på tre tanzaniske hospitaler siden år 2015 og slutter i december 2021. Det ene forskningssite er Tanzanias eneste specialiserede kræfthospital, som ligger i Tanzanias største by, Dar es Salaam. De andre to hospitaler ligger i Moshi i det nordlige Tanzania tæt på Kilimanjaro.

Projektet har screenet 4.000 tanzaniske kvinder ved brug af en HPV-test og fulgt dem over en længere periode. Vi har blandt andet undersøgt, hvor mange af kvinderne der får HPV, hvor mange der har kronisk HPV, samt hvordan mobiltelefoner kan bruges til at få kvinder til at komme til en opfølgende screening, hvis de har positiv HPV-test.

Derudover har vi undersøgt brugen af HPV selv-test, samt hvilke kvinder der er mest udsatte i forhold til HPV. Forskningsprojektet har resulteret i fire ph.d-afhandlinger, én fra Danmark og tre fra Tanzania.

Studiet er et af de første længerevarende studier i Afrika omkring HPV. Det er tiltrængt, da stort set alt viden omkring HPV stammer fra højindkomstlande, såsom Danmark.

Derfor er det af stor interesse at få lokal viden for på bedst mulig vis at kunne indrette screeningen og HPV-vaccination efter lokale omstændigheder.  

Analyse af HPV-test på lokalt laboratorium, Ocean Road Cancer Institute, Dar es Salaam. (Foto: Ditte Søndergaard Linde)

Analyse af HPV-test på lokalt laboratorium, Ocean Road Cancer Institute, Dar es Salaam. (Foto: Ditte Søndergaard Linde)

HPV-test er vejen frem i Afrika, men kræver mere opfølgning

Forskningsprojektet har vist, at HPV-test er en meget bedre screeningsmetode end den nuværende screeningsmetode, der bruges i fattige lande (ovennævnte VIA), selv når HPV-prøverne bliver analyseret på basale lokale laboratorier i Tanzania. 

Udfordringen ved HPV-test er dog, at svaret på testen ikke foreligger samme dag, som den bliver taget. Derfor bliver HPV-positive kvinder nødt til at vende tilbage til screeningsklinikken på et senere tidspunkt for at blive undersøgt nærmere.

Forskningen viste, at mange kvinder fandt det udfordrende at komme til screeningsklinikkerne to gange.

Selvom screeningen er gratis, har kvinderne stadig omkostninger til transport, og derudover kan screeningen tage en hel dag, når man indberegner transporttid og ventetid på klinikken – tid, som skulle være blevet brugt til at arbejde.

Derudover er den gynækologiske undersøgelse også en barriere, som afholder kvinder fra at vende tilbage, samt det faktum, at det drejer sig som en forebyggende undersøgelse, hvor man som sådan ikke er syg.

Af disse årsager udskyder kvinder den opfølgende undersøgelse eller dukker slet ikke op.

Forskningen viste også, at sms-beskeder, som minder kvinderne om deres aftale på hospitalet, ikke hjælper på at få kvinderne til at komme tilbage til en opfølgende undersøgelse. 

Derimod deltager flere, hvis de bliver ringet op af en sygeplejerske og kan deltage hjemmefra via en såkaldt HPV selv-test.

HPV selv-testen kræver ikke en gynækologisk undersøgelse, men kan tages af kvinden i hendes hjem, og derfor foretrak kvinder denne screeningsmetode frem for en HPV-test, som er taget af en sundhedsprofessionel via en gynækologisk undersøgelse.

Selv-testen er ikke helt lige så god, som en HPV-test taget af en sundhedsprofessionel, men den er stadig markant bedre end den nuværende VIA-screeningsmetode, som bruges i Tanzania.

En mulighed i fremtidens screeningsprogram i Tanzania og andre fattige lande i Afrika kunne derfor være, at man screener alle via HPV selv-test og blot indkalder de kvinder, som tester HPV-positive til en opfølgende undersøgelse på screeningsklinikken.

21 tanzaniske kvinder dør af livmoderhalskræft, hver gang én dansk kvinde dør af sygdommen. Forskere har undersøgt om en ny screeningsmodel kan forbedre afrikanske kvinders chance for at undgå HPV. (Illustration: Ditte Søndergaard Linde)

21 tanzaniske kvinder dør af livmoderhalskræft, hver gang én dansk kvinde dør af sygdommen. Forskere har undersøgt, om en ny screeningsmodel kan forbedre afrikanske kvinders chance for at undgå HPV. (Illustration: Ditte Søndergaard Linde)

HIV-positive og yngre kvinder er mest udsatte for HPV

Forskningsprojektet undersøgte også, hvilke kvinder der er i størst risiko for at få HPV og få kronisk HPV, samt hvilke HPV-typer der er mest udbredte i Tanzania.

Yngre kvinder, kvinder, der havde haft flere seksuelle partere, samt HIV-positive kvinder med svækkede immunforsvar er i størst risiko for at få HPV.

Da Tanzania ligesom andre fattige lande har begrænsede ressourcer til at sikre, at alle kvinder i risiko for livmoderhalskræft bliver screenet og fulgt op, kunne et fokuspunkt i fremtidens screeningsprogram i Tanzania være, at man sikrede at få screenet og fulgt de kvinder, der er i størst risiko for HPV.

Ydermere viste forskningen, at visse HPV-typer er mere udbredte i Tanzania, end dem som man p.t. vaccinerer for. Derfor vil HPV-vacciner, der beskytter mod ni HPV-typer – ligesom den vaccine vi anvender i Danmark – mere effektivt kunne nedbringe livmoderhalskræftbyrden, end den nuværende vaccine, som gives i Tanzania, der kun beskytter mod fire HPV-typer.

Samlet set viser forskningsprojektet, hvor kompliceret det er at optimere forebyggelsen af livmoderhalskræft i et fattigt land som Tanzania, og hvor vigtigt det er med internationalt forskningssamarbejde for at sikre mere lokal viden fra Afrika.

Der findes ikke nogen hurtig og nem løsning til at overkomme den sygdomsbyrde, som vi p.t. ser i Tanzania og andre afrikanske lande.

Selvom vi har de rette værktøjer, kræver det en lang og fokuseret indsats i ressourcesvage sundhedssystemer for at sikre effektiv screening og implementering af HPV-vaccinen. Og det kræver internationalt samarbejde og økonomisk støtte fra det øvrige verdenssamfund, hvis vi vil bekæmpe livmoderhalskræft i verdens fattigste lande.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.