Så lidt kød behøver du at spise for at få nok protein
Landbrugssektoren er verdens næststørste udleder af klimagasser, og kød er en af de mest ressourcekrævende fødevarer at producere. Her forklarer en britisk forsker, hvor let vi kan opfylde vores behov for protein og samtidig hjælpe kloden lidt ved at skære ned på kødet.
Protein ernæring klima drivhusgas sundhed mad vegetarisk vegansk flexitarisk kødfri kost anbefalinger krop behov kvæg landbrug udleder emissioner

Proteiner er kroppens byggesten. Proteiner er nødvendige for opbygning og vedligeholdelse af celler og væv, produktion af hormoner og enzymer. (Foto: Shutterstock)

Proteiner er kroppens byggesten. Proteiner er nødvendige for opbygning og vedligeholdelse af celler og væv, produktion af hormoner og enzymer. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Det eneste, Andrew Taylor spiste i et helt år, var kartofler. Nå ja, næsten det eneste. 

Han sørgede for, at kosten blev lidt mere næringsrig ved at inkludere søde kartofler i kostplanen og ved at blande nødde- eller soyamælk i kartoffelmosen, og han tog også kosttilskud for at undgå at komme til at mangle vitamin B12.

Andrew Taylors kardiovaskulære helbred lader til at have fået det meget bedre i løbet af det forløbne år; det kan for en stor del tilskrives det meget store vægttab på 50 kilo.

Hans angst og depression er kureret, han sover bedre om natten, og han føler sig sundere og i langt bedre form, end han nogensinde har gjort som voksen.

Protein ernæring klima drivhusgas sundhed mad vegetarisk vegansk flexitarisk kødfri kost anbefalinger krop behov kvæg landbrug udleder emissioner

I et forsøg på at tabe sig og forbedre sit forhold til mad besluttede Andrew Taylor sig for kun at spise kartofler i et helt år. Han døbte projektet SpudFit (Kartoffel Fit, red.) og tabte sig 50 kilo. (Foto: Facebook)

Protein nok?

Alligevel var Andrew Taylors temmeligt ekstreme kostplan et stort debatemne blandt diætister og ernæringseksperter, der indædt diskuterede, om han nu også ville få nok protein fra sin selvvalgte kartoffelkur.

I Storbritannien anbefales det, at voksne spiser 0,75 gram protein pr. kilo kropsvægt hver dag.

Dertil skal siges, at dette ernæringsmæssige referencepunkt er sat højt for at opfylde næsten hele befolkningens behov.

De fleste af os har brug for mindre protein – i gennemsnit 0,6 gram pr. kilo kropsvægt (det vil sige 60 gram for Andrew Taylor, der for tiden vejer cirka 100 kilo).

Hvad er proteiner?

Proteiner er kroppens byggesten.

Proteiner er nødvendige for opbygning og vedligeholdelse af celler og væv, produktion af hormoner og enzymer, samt spiller en afgørende rolle i opbygning af immunforsvaret.

  • En typisk dansk kost er rig på proteiner
  • God proteinkvalitet ses i madvarer som kød, fjerkræ, fisk, æg, mejeriprodukter og sojaprodukter 
  • Proteinrige fødevarer mætter godt

Generelt i Danmark spiser vi en proteinrig kost. I en typisk dansk kost bidrager protein med cirka 16 % af den energi, der spises, og den lever op til de officielle anbefalinger.  

Proteiner findes i de fleste mad- og drikkevarer. De væsentlige kilder til protein i den danske kost er: 

  • Kød og kødprodukter (eksempelvis kød, fjerkræ, fisk, æg og kødpålæg)
  • Brød og kornprodukter (eksempelvis rugbrød og havregryn)
  • Mejeriprodukter (eksempelvis mælk, ost og yoghurt)

Andre proteinrige fødevarer er især bælgfrugter (eksempelvis bønner, linser og sojaprodukter som tofu) og nødder. 

Der er små mængder protein i frugt, grøntsager og kartofler.

Andrew Taylor spiste 3,5 til 4 kilo kartofler om dagen, og i tillæg til den soya og nøddemælk, som han anvendte til kartoffelmos, lader det til, at han fik sit proteinbehov opfyldt.

Mindre kød er godt for kloden

Selvom den globale opvarmning ikke var årsagen til, at Andrew Taylor satte sig selv slankeudfordringen, har han immervæk gjort sit for klodens helbred.

Landbrugets udledning af drivhusgasser er stigende.

Den største emissionskilde er dannelsen af metan i forbindelse med kvægbesætningens omsætning af foderet.

Landbrugssektoren er verdens næststørste udleder af klimagasser (næstefter energisektoren), og det bedste, vi kan gøre for at reducere landbrugets udledninger, er at spise mindre kød.

Nu er vegetarianisme eller vegetarisme ikke en acceptabel eller opnåelig mulighed for alle, men selv en begrænsning af kødindtaget kan gøre en stor forskel.

Spis 'flexitarisk' eller indfør kødfrie dage

Forskning indikerer, at hvis gennemsnitskosten i Storbritannien fulgte WHO's kostanbefalinger, ville det reducere drivgasser associeret med mad med cirka 17 procent.

Man kan også hjælpe en drivhusgasreduktion på vej ved at spise 'flexitarisk'; altså færre animalske produkter og i stedet en overvejende plantebaseret kost.

Det stemmer i øvrigt også godt overens med de nuværende Eatwell retningslinjer og World Cancer Research Funds anbefalinger. Og såvel som at gavne helbredet, gavner det også kloden.

'Skjulte' proteiner

Noget, der afholder mange fra at mindske deres kødindtag, er overbevisningen om, at vi har brug for at opfylde vores behov for protein.

En plantebaseret kost, der har et lavt indhold af proteiner og et højt indhold af kulhydrater, strider imod fødevare- og fitnessindustriens nuværende anbefalinger.

Vi foranlediges til at tro, at vores kost mangler proteiner, og at vi bør fokusere på, at vi på en eller anden måde kompenserer for dette underskud.

De mange ikke-uddannede ernærings-'eksperters' fortolkning af det daglige proteinbehov i kostvejledningen bestyrker denne overbevisning.

Vi spiser mere end rigeligt protein

'Eksperterne' anbefaler måske, at en sund og rask ung mand har behov for 55 gram protein om dagen, hvilket er korrekt.

Det oversætter de så til proteinholdige fødevarer, eksempelvis 100 gram oksebøf eller 100 gram grillet kyllingebryst, som hver især indeholder 30 gram protein.

De overser fuldstændig alle de 'skjulte' proteiner, der er i alle de andre fødevarer, vi spiser i løbet af dagen.

Nedenstående eksempel indeholder 2.500 kcal, gennemsnitsanbefalingen for en mand. Kostplanen indeholder 136 gram protein, hvilket er dobbelt så meget som den anbefalede mængde.

Protein ernæring klima drivhusgas sundhed mad vegetarisk vegansk flexitarisk kødfri kost anbefalinger krop behov kvæg landbrug udleder emissioner

Denne kostplan indeholder 136 gram protein, hvilket er dobbelt så meget som den anbefalede mængde. (Kilde: Dietplan7)

Ikke svært at opfylde proteinbehovet

Det er faktisk ikke så svært at få vores proteinbehov opfyldt. 

Nogle mennesker har brug for mere end gennemsnittet – eksempelvis børn, ældre mennesker, patienter, der skal genvinde helbred og kræfter efter sygdom eller operation, gravide kvinder og visse sportsfolk.

Men selv disse mere proteinkrævende grupper har sjældent behov for mere end 1,5 til 2 gram protein pr. kilo kropsvægt om dagen.

Selv uden kødet og kyllingebrystet indeholder det viste eksempel på en kostplan nok protein, og fordi proteinerne stammer fra en række forskellige fødevarer, indeholder kosten også en god blanding aminosyrer.

Mindsk dit klimaaftryk

Undersøgelser foretaget i Strobritannien indikerer, at briterne indtager mere end rigelig protein.

Hvis du gerne vil skære ned på kødindtagelsen er det måske værd at overveje en flexitarisk kost eller at indføre kødfrie mandage.

Og hvis du allerede har bevæget dig væk fra kødet, er der heldigvis mange andre ting, du kan gøre for at mindske dit klimaaftryk uden at skulle gå så langt som kun at spise kartofler.

Jennie Jackson hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation.

Oversat af Stephanie Lammers-Clark

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk