Rygning beskyttede aldrig mod COVID-19, på trods af hvad tidlige studier hævdede
Nej, rygning beskytter ikke mod COVID-19, men forskningen halter efter de opsigtsvækkende overskrifter, skriver professor i medicin.
COVID-19 rygning cigaretter dødelighed studier beskyttelse

'Rygerparadokset' blev oprindeligt blev opdaget ved en gennemgang af indlagte patienter i Kina, men et kæmpe studie fra Storbritannien afslørede i sidste måned, at det ikke var sandt. (Foto: Shutterstock)

'Rygerparadokset' blev oprindeligt blev opdaget ved en gennemgang af indlagte patienter i Kina, men et kæmpe studie fra Storbritannien afslørede i sidste måned, at det ikke var sandt. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Tidligt i coronavirus-pandemien snublede forskere over et uventet fund: Rygere lod til at være beskyttede mod COVID-19-virussens værste effekter.

'Rygerparadokset', som oprindeligt blev opdaget ved en gennemgang af indlagte patienter i Kina, blev senere rapporteret i studier fra Italien og Frankrig (og omtalt i blandt andet B.T. under overskriften 'Forskere overraskede: Rygere bedst rustet mod corona', red.)

Men et kæmpe studie fra Storbritannien afslørede i sidste måned, at det ikke var sandt. Rygere havde 80 procent større risiko at blive indlagt end ikke-rygere.

Så hvad skete der, og hvordan fik forskerne fakta så galt i halsen?

Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser

Den franske matematiker og fysiker Pierre-Simon Laplace sagde engang: »Jo mere ekstraordinær en kendsgerning er, desto stærkere beviser er der brug for.«

Den amerikanske kosmolog, Carl Sagan, omformulerede dette berømte citat til: »Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser.«

Og lad os se det i øjnene: At rygere, hvor lungerne allerede er hærget af tobak, er bedre beskyttede ved en luftvejssygdom, er en ret ekstraordinær påstand.

Desværre er ekstraordinær evidens en ret langsom, kompleks og lidt kedelig proces. Offentlighedens opmærksomhed er derimod yderst ivrig efter at hoppe på det ekstraordinære.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Kommer det til at regne?

Lad os granske, hvad der skete.

Det første problem er, at videnskab er usikker - en kendsgerning, der gør os mennesker meget utrygge.

Tag eksempelvis vejrudsigten: Hvis du får at vide, at der er 10 procent chance for regn, tager du sandsynligvis ikke en paraply med. Det gør jeg i alt fald ikke. Og 9 ud af 10 gange har jeg ret i at lade den ligge derhjemme.

Men den 10. gang, hvor jeg bliver pjaskvåd på vej fra toget til mit kontor, fortryder jeg mit valg - og jeg beklager mig over, hvor meget fejl, meteorologer kan tage.

Problemet er dog ikke meteorologerne. Det er mit behov for sikkerhed. Det er min underbevidste oversættelse af 'der er 10 procents chance for regn' til 'det kommer ikke til at regne i dag'.

Denne tendens kan ses overalt: i politiske meningsmålinger, i forudsigelser om den næste præsident eller statsminister - og endda ved besøg hos lægen. Jeg vil have, at lægen fortæller mig præcis, hvorfor jeg har ondt i halsen, ikke hvad det måske kan være.

Alt er en sandsynlighed

Og sådan fungerer videnskab altså. Alt er en sandsynlighed, og hver ny oplysning får os til at opdatere vores sandsynligheder.

Der er et berømt eksempel på dette i statistikken, først formuleret af matematikeren Joseph Bertrand (jeg lover, at jeg vender tilbage til rygerparadokset om et øjeblik).

Forestil dig, at du har tre identiske æsker:

  • En æske indeholder to guldmønter
  • En æske indeholder to sølvmønter
  • Den sidste æske indeholder en guld- og en sølvmønt.

Hvis du vælger en af æskerne tilfældigt (lad os kalde den æske A), hvad er så chancen for, at den indeholder de to sølvmønter?

Præcis en tredjedel.

Nu tager du en mønt ud af æsken uden at kigge i den. Hvis denne mønt er guld, hvad sker der med chancen for, at æske A var æsken, der indeholdt to sølvmønter?

Det falder til nul. Nye oplysninger udløste en øjeblikkelig sandsynlighedsopdatering.

Hvilket (endelig) bringer mig tilbage til COVID-19.

I januar 2020 vidste vi kun meget lidt om denne virus. Efterhånden som god evidens dukkede op, opdaterede vi vores sandsynligheder.

Derfor spritter vi ikke længere absolut alt af, men anbefaler stadig at man går med mundbind (i hvert fald i områder, hvor smitten er høj, red.). Ingen kan nogensinde være 100 procent sikre på, at disse anbefalinger er de rigtige – ny evidens kan dukke op - men anbefalingerne afspejler de bedste oplysninger, vi har.

Studier var små eller finansieret af tobaksindustrien

Det samme gælder for ryger-paradokset: Før pandemien lød evidensmængden, at rygning ikke gjorde noget godt for lungerne.

Med ny god information kunne sandsynligheden blive opdateret på grund af den ekstraordinære påstand om, at rygning beskyttede.

Sådan spotter du troværdig forskning


Det kan være svært at skelne skidt fra kanel, når man prøver at orrientere sig i forskningen. Derfor har Videnskab.dk skrevet et manifest, bestående af fem artikler.

Hver artikel giver gode råd til, hvad du skal kaste et kritisk blik på, hvis du vil vurdere troværdigheden af en historie om forskning, som du er stødt på i medierne, såvel de traditonelle som de sociale.

De fem artikler finder du her:

Du kan også læse manifestets intro, hvis du er i tvivl om, hvorfor de her artikler er lavet.

Og det er den anden pointe: Var der overhovedet god, solid evidens?

Nej, det var der ikke.

For det første: Da de første artikler om ryger-paradokset kom ud, var de fleste af dem endnu ikke blevet fagfællebedømt af andre forskere (måske bedre kendt ved sit engelske begreb, peer-reviewed).

Mens et antal er gået videre til peer-reviewed publikation, er andre blevet trukket tilbage, efter at det stod klart, at de var finansieret af tobaksindustrien.

Pre-publication (udgivelse før peer-review, red.) er et fantastisk værktøj til at få informationer hurtigt ud, men ikke fantastisk til at sikre, at informationerne er solide og ansvarlige.

For det andet: De fleste af disse studier var små. Selvom det ikke er et dødsstød, betyder det, at evidensmængden skal behandles med forsigtighed. Med andre ord kan sandsynligheder blive opdateret, bare ikke særlig meget.

Intuitivt giver det mening: Hvis du slår plat 999 gange ud af 1.000 gange, når du slår plat eller krone, kan du være ret sikker på, at der er sket et eller andet med mønten.

Hvis du slog plat to ud af tre gange, ville du være langt mindre sikker.

Studierne, der indikerede, at ryger-paradokset havde noget på sig, undersøgte alt fra 10 deltagere til et par hundrede. Det britiske studie, der modbeviste paradokset, undersøgte 421.000 deltagere.

Forskellig spørgeteknik giver forskellige svar

Endelig (og mest subtilt) stillede rygerparadoksstudierne et helt andet spørgsmål, end de burde have stillet. De spurgte: ’Hvor mange af de, der er indlagt med COVID-19 lige nu, ryger?’

Og det er altså et andet spørgsmål, end: 'Hvor stor er sandsynligheden for, at rygere i befolkningen i forhold til ikke-rygere er indlagt på hospitalet?'

Det første spørgsmål ser på personer, der allerede er indlagt og har overlevet længe nok til at blive undersøgt.

Med andre ord, ligesom i Bertands møntæsker, hvor mønterne allerede er placeret, så er patienterne allerede indlagt. Og der er mange grunde til, at rygere ikke var inkluderet i den gruppe.

Måske døde de hurtigere end ikke-rygere, så de talte ikke med. Måske var de ude og tage en smøg, da forskerne gik rundt for at tælle. Måske endte de på hospice i større omfang. Det britiske studie, der modbeviste rygerparadokset, studerede hele befolkningen og fjernede dermed denne bias.

Forskningen fortolkede ikke rygerparadokset forkert

Jeg vil alt i alt argumentere for, at forskningen ikke fortolkede rygerparadokset forkert.

Det var et interessant fund, der førte til en meget rapporteret ekstraordinær påstand. Og hvis COVID-19 ikke lærer os andet, burde det lære os at kræve, at usædvanlige påstande - om rygning, vitamin D, zink, klorin, jod eller forstøvning af hydrogenperoxid - bliver bakket op af usædvanligt stærk evidens.

Forskningen bevæger sig langsomt. Det gør ekstraordinære påstande ikke. For at omskrive Jonathan Swift: De flyver afsted, mens evidensmængden halter efter.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker