Rulle og Cromwell havde ret: Man kan stege en and ved at tæske den
En amerikansk youtuber har efterprøvet metoden fra Casper & Mandrilaftalen, og konklusionen er klar: Rulle og Cromwell har helt styr på, hvordan man tilbereder en mortensand.

To af Casper & Mandrilaftalens mest legendariske figurer, Rulle og Cromwell, er i studiet. De er jægere, de er brødre, og så ved de en hel del om, hvordan man gør en and klar til mortensaften. (Video: P3 x Satire)

To af Casper & Mandrilaftalens mest legendariske figurer, Rulle og Cromwell, er i studiet. De er jægere, de er brødre, og så ved de en hel del om, hvordan man gør en and klar til mortensaften. (Video: P3 x Satire)

Mange husker sikkert sketchen fra satireprogrammet Casper & Mandrilaftalen, hvor Rulle og Cromwell forklarer, hvordan de tilbereder den perfekte and til mortensaften.

De får 'forvirringen til at trænge ud i kødet', dupper anden med en føntørrer og skyder den med 'et skvæt atomer'.

Metoden adskiller sig en smule fra den klassiske metode: at sætte sin mortensand ind i en varm ovn. Så siger termodynamikkens anden hovedsætning, at energi vil overføres fra ovnen til anden i form af varme.

Dette får andens temperatur til at stige, og hvis vi ikke tager den ud igen, vil den til sidst blive lige så varm som ovnen. Den høje temperatur slår bakterier ihjel og sætter gang i kemiske processer, som ændrer kødets tekstur og smag, så man ender med en lækker andesteg.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

I Mandril-sketchen fra 1999 foreslår Rulle (spillet af Lars Hjortshøj), at man kan træde ind i et bål med anden. Termodynamisk har det samme effekt som at sætte den i ovnen – dog med uheldige konsekvenser for den, der bærer anden.

For de to erfarne kokke er den termodynamiske metode selvfølgelig den kedelige løsning, og de tyer selv til en langt mere sofistikeret metode. Helt præcist skal man duppe anden med en føntørrer i den tid, det tager at køre fra København til Flensborg.

Det er værd at bemærke, at de ikke tænder for føntørreren, for så vil energioverførslen igen blot være via den termodynamiske metode.

Det kinetiske køkken

Hvert slag tilfører anden kinetisk energi (bevægelsesenergi), der bliver omsat til en temperaturstigning. Dermed burde det teoretisk set kunne lade sig gøre at stege en and eller et andet stykke kød ved at slå den gentagne gange.

For nyligt satte den amerikanske youtuber Louis Weisz sig for at udføre eksperimentet i praksis.

Louis Weisz byggede en maskine, der med høj hastighed slår en kylling med en flad plade. For at minimere varmetabet til omgivelserne pakkede han kyllingen ind i en halvisolerende gel, der sikrer varmetransport fra slagene til kyllingen, men mindsker varmetab fra kyllingen.

I YouTube-videoen demonstrerede han, at det kræver 6-8 timer og 135.000 slag, før kyllingen kan spises. Turen fra København til Flensborg tager 3-4 timer via Fyn og 5-6 timer via Rødby-Puttgarden, så hvis Cromwell (spillet af Frank Hvam) dupper i samme tempo som i Mandril-studiet, bliver anden næppe færdig til tiden.

I YouTube-videoen ser vi, at det kræver 6-8 timer og 135.000 slag, før kyllingen kan spises (Video: Louis Weisz)

Et skvæt atomer afsætter energi

For at en and skal være sikker at spise, skal dens kernetemperatur være 75°C, hvilket ifølge Casper & Co. er meget tæt på Jes Dorphs kropstemperatur (80°C).

Dog kan man nøjes med en langt lavere temperatur, hvis anden udsættes for varmebehandlingen over længere tid.

Måske er Rulle og Cromwells hemmelighed, at nedskydningen med en partikelaccelerator giver en kernetemperatur, der starter noget over frysediskens frosne andesteg.

Sådan et skvæt accelererede atomer vil nemlig afsætte energi i kødet efterhånden, som de bremses. Ulempen i forhold til andestegningen er dog, at energien afsættes meget lokalt, hvor strålen rammer.

Det er derimod en nyttig egenskab, hvis man vil slå kræftknuder ihjel uden at skade det omkringliggende stof, der kunne være hjernen eller andre sårbare organer.

Derfor bruger man faktisk partikelacceleratorer i kræftbehandlingen til at 'koge' kræften ihjel med atomer (teknisk set ioner, dvs. atomer med enten over- eller underskud af elektroner).

Døren er åbnet for en Nobelpris

Når den årlige Nobelpris i fysik uddeles, er det et krav, at opdagelsen skal være eksperimentelt efterprøvet.

Dette krav var årsagen til, at Peter Higgs og François Englert, der forudsagde eksistensen af Higgs-partiklen i 1964, måtte vente helt til 2013 med at få Nobelprisen for deres arbejde.

Det var nemlig først i 2012, at teknologien var nået så langt, at LHC-eksperimentet på CERN kunne se Higgs-partikler i levende live.

En anden regel er, at Nobelprisen højst kan deles mellem tre personer. I de to foregående år er prisen blevet delt mellem teoretikere og eksperimentalister, der har arbejdet med de samme emner.

Med Louis Weisz' YouTube-video er Rulle og Cromwells metode endelig blevet efterprøvet i virkeligheden, og dermed er døren åbnet for en Nobelpris.

Det kan derfor tænkes, at Nobelprisen i år bliver delt mellem Rulle, Cromwell og Louis Weisz for henholdsvis det teoretiske og eksperimentelle arbejde med at stege fjerkræ ved hjælp af den kinetiske metode.

Hvordan Nobel-komitéen forholder sig til at tildele prisen til fiktive personer er så et helt andet spørgsmål.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.