Ronapreve: Ny behandling mod COVID-19 er netop godkendt i Storbritannien
Forsker forklarer, hvad vi bør at vide om det nye lægemiddel.
Ronapreve corona COVID-19 medicin

Ronapreve, som tilhører en gruppe lægemidler kaldet monoklonale antistoffer eller mAbs, efterligner de naturlige antistoffer, som immunsystemet danner for at bekæmpe sygdom. (Illustration: Shutterstock)

Ronapreve, som tilhører en gruppe lægemidler kaldet monoklonale antistoffer eller mAbs, efterligner de naturlige antistoffer, som immunsystemet danner for at bekæmpe sygdom. (Illustration: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Den britiske lægemiddelstyrelse har netop godkendt en ny antistof-behandling rettet mod COVID-19.

Behandlingen, som er markedsført under navnet Ronapreve i Storbritannien og REGEN-COV i USA, er udviklet af Regeneron Pharmaceuticals i samarbejde med medicinalvirksomheden Roche. 

Ronapreve kom i mediernes søgelys i i oktober 2020, hvor Donald Trump fik lægemidlet, da han var smittet med COVID-19.

Ronapreve, som allerede er godkendt til brug i nødsituationer i mere end 20 lande - blandt andet USA, Japan og Indien - og som bruges til at behandle eller afværge akut COVID-19-infektion, er ikke en erstatning for vaccination. 

Beregnet til personer med høj risiko

Ronapreve, som adminstreres gennem indsprøjtning eller infusion, er beregnet til personer med høj risiko for at udvikle alvorlig COVID-19. 

Lægemidlet kan gives til personer, der enten allerede udviser symptomer, eller personer, der for nylig har været i kontakt med en smittet for at reducere smitterisikoen.

Ronapreve tilhører en gruppe lægemidler kaldet monoklonale antistoffer eller mAbs. 

Det er molekyler produceret i et laboratorium, og som efterligner de naturlige antistoffer, immunsystemet danner for at bekæmpe sygdom.

Hvordan virker Ronapreve?

Behandlingen indeholder to mAbs: casirivimab og imdevimab.

De er designet til at afværge, at coronavirussen binder sig til ACE2, en receptor, der findes på overfladen af menneskelige celler i luftvejene. 

Virussen binder sig til receptoren for at trænge ind i cellen, hvor den kan replikere, før den fortsætter med at inficere andre celler.

Et af de monoklonale antistoffer stammer fra en COVID-bekæmpende immuncelle taget fra en COVID-19-patient. 

Det andet monoklonale antistof er produceret i mus, der er genetisk modificeret til at have et humant immunsystem. 

Fordelen ved at kombinere de to er, at de er rettet mod to forskellige dele af coronavirussens spike-protein, som virussen bruger til at binde sig til ACE2.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Mindsker risikoen for, at virussen undviger immunsystemet

Brugen af begge monoklonale antistoffer mindsker risikoen for, at virussen undviger immunsystemet.

Behandlingen øger patientens immunitet, så immunresponsen kan gøre det af med virussen, og så patienten kan komme sig efter infektionen.

I denne henseende fungerer behandlingen på samme måde som rekonvalescent plasmabehandling, hvor man giver antistoffer fra plasma fra patienter, der er kommet sig efter en sygdom, til andre patienter for at øge deres evne til at bekæmpe sygdommen.

Fordelen med mAbs er, at de alle er identiske og derfor kun binder sig til selve coronavirussen. 

Der er derfor mindre risiko for bivirkninger end ved brug af blodplasma, som indeholder en blanding af antistoffer, der kan binde sig til (og beskadige) andre celler i kroppen.

Hvor effektiv er behandlingen?

Ronapreve har været igennem en række kliniske forsøg rundt om i verden. 

Ifølge Regeneron havde 16.000 patienter (både hospitalsindlagte og ikke-indlagte patienter) i juli 2021 modtaget lægemidlet i forsøg.

Forsøg er opdelt i faser, hvor sidste fase - fase 3 - involverer mange forsøgsdeltagere for at bekræfte, at medicinen, der bliver testet, virker mod den sygdom, den er rettet mod.

Et fase 3-studie havde 1.505 deltagere i USA, Rumænien og Moldova. 

Alle forsøgsdeltagerne havde været eksponeret husstandskontakt diagnosticeret med COVID-19 i de forløbne 96 timer. 

50 procent af deltagerne fik Ronapreve, 50 procent af deltagerne fik placebo. 

 

 

81 procent mindre tilbøjelige til at blive smittet med COVID-19

Deltagerne i Ronapreve-gruppen var 81procent mindre tilbøjelige til at blive smittet med COVID-19 af deres husstandskontakt end deltagerne i placebogruppen.

Blandt de smittede reducerede Ronapreve symptomernes varighed samt den tidsperiode, de havde store mængder virus i deres krop.

Lægemidlet blev også evalueret i Storbritanniens Recovery-forsøg, som er et omfattende projekt, der har testet forskellige COVID-19-behandlinger. 

Reducerede dødsfald med 1/5

Recovery-forsøget testede Ronapreve på tværs af 9.785 patienter, der var indlagt med COVID-19, hvor en del af forsøgsdeltagerne modtog standardpleje, og en del af forsøgsdeltagerne modtog standardpleje plus lægemidlet. 

Blandt patienterne, der ved tilmeldingen ikke havde udviklet egen antistofrespons på virussen, reducerede Ronapreve dødsfald med 1/5.

Endnu et fase 3-studie (som på nuværende tidspunkt endnu ikke er godkendt til udgivelse eller har gennemgået peer-review - det vil sige blåstempling fra andre forskere), involverede indlagte patienter med højrisiko.

Studiet indikerer, at lægemidlet reducerer indlæggelse eller død med 70 procent og symptomernes varighed med fire dage.

Hvem vil få Ronapreve?

Ronapreve-behandlingen vil formentlig gavne patienter med nedsat immunforsvar mest. Eksempelvis personer med hiv/aids eller kræft, transplantationspatienter, som får immunsuppressive midler samt patienter med immundefektforstyrrelser.

Disse patientgrupper er ikke bare meget modtagelige overfor infektioner, men har også dårlig vaccinerespons.

Vi ved endnu ikke, hvor bredt behandlingen kan benyttes.

Antistoffer, som er biologiske snarere end kemiske molekyler, kan udelukkende fremstilles i celler fra pattedyr under laboratorieforhold, hvilket er tidskrævende og dyrt. 

For dyrt i størstedelen af verden

Et gram mAbs koster typisk et sted mellem 95 amerikanske dollars og 200 amerikanske dollars at producere, hvilket ikke inkluderer forskningsomkostningerne.

Det står endnu ikke klart, hvor meget Ronapreve vil koste. I Indien koster en dosis ₹ 57.750 (cirka 4.800 kroner), hvilket betyder, at lægemidlet er for dyrt i størstedelen af verden.

I USA er Ronapreve dog tilgængelig uden beregning for personer, som en del af et statsfinansieret program. 

Britiske eksperter anbefaler på nuværende tidspunkt, at Ronapreve forbeholdes de mest sårbare patienter, fordi hver dosis koster op til 1.000-2.000 pund (cirka 8.7000 til 17.400 kroner).

Derfor er godkendelsen signifikant

Teknikken, der bruges til at producere mAbs, blev først udviklet i Storbritannien af César Milstein og Georges Köhler i 1975. 

Siden da er mere end 100 mAb-lægemidler blevet godkendt i Europa og USA til flere lidelser, og antallet af godkendelser stiger hurtigt.

Indtil nu er kun en håndfuld mAb’er blevet godkendt til behandling af infektionssygdomme. 

De fleste bruges til behandling af kræft og autoimmune lidelser. Det er gået langsomt frem med udviklingen disse behandlinger for infektionssygdomme, dels på grund af den fortsatte store afhængighed af antibiotika, som er billigere at producere og lettere at administrere til patienterne. 

Vigtig milepæl

En anden begrænsende faktor har været, at infektionssygdomme har en tendens til at være kortvarige, så behandlingen har en begrænset markedsværdi. 

Derfor har medicinalvirksomhederne ikke været så ivrige efter at investere i disse lægemidler.

Så ud over at tilbyde en endnu en måde at beskytte patienter mod COVID-19, er godkendelsen af en behandling af denne type en vigtig milepæl i mAb-udviklingen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: