Rødbedejuice gør motionscyklister hurtigere, men virker det også for eliterytterne til OL?
Hvorfor virker rødbedejuice? Og hvad skal der til for at køre et brag af en enkeltstart?
enkeltstart-cykling

Bør cykelrytterne drikke rødbedejuice, inden de skal ud på dagens enkeltstart i kampen om OL-medaljerne? Læs med her og få svaret. (Foto: Shutterstock)

Bør cykelrytterne drikke rødbedejuice, inden de skal ud på dagens enkeltstart i kampen om OL-medaljerne? Læs med her og få svaret. (Foto: Shutterstock)

Hvad skal der til for at køre en god enkeltstart? En enormt god kondition plus en evne til at bruge flest mulige kræfter på det, det handler om – at få cyklen fremad – er nogle af de vigtigste faktorer.

Men kan noget så simpelt som rødbedejuice gøre en positiv forskel? Ja, når det gælder veltrænede motionister. ’Mjah’, når det gælder de kvindelige & mandlige OL-ryttere, der onsdag stiller til start i enkeltstartskonkurrencen i cykling på landevej. Hvorfor rødbedejuice (måske) hjælper, og hvorfor vi kun tør give et ’mjah’, vender vi tilbage til om lidt.

Først skal vi dykke ned i de tre vigtigste ting, en dygtig enkeltstartsrytter skal have på plads. 

Fakta
Kæmpe OL-tema på Forskerzonen

Er du glad for både OL og videnskab? Under OL bringer vi stort set hver dag kl. 11 en artikel, der dykker ned i videnskaben bag de forskellige discipliner. Artiklerne er skrevet af idrætsforskere. 

De kommer bl.a. omkring cykling, håndbold, badminton, surfing, skateboarding, vægtløftning, kajak, klatring og kuglestød.

Videnskab.dk’s Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Vi prioriterer og redigerer indholdet uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens retningslinjer her.

En god evne til at optage ilt er alfa og omega

Kvinderne og mændene kører samme rute til OL, men mændene skal to gange rundt, så distancerne bliver henholdsvis 22,1 km og 44,2 km på en kuperet rute.

For at præstere optimalt gennemfører elitecykelryttere store og intensive træningsmængder, som giver dem høj maksimal iltoptagelse og dermed en høj kondition (mLO2/kg/min).

Det er et mål for, hvor meget ilt du kan bruge i musklerne under maksimal anstrengelse.

Hos elite og professionelle cykelryttere har mange mandlige ryttere kondital på over 74, mens kvindelige ryttere ligger også over 70.

Er det højt? I den grad – det er knap det dobbelte af en almindelig person i 25-30 års alderen, og blandt eliteatleter er det kun langrends-, langdistanceløbere samt skiskydere, der kan matche de tal.

Hvor meget af ilten kan cykelrytterne udnytte?

Men en maksimal iltoptagelse er dog ikke det eneste, der afgør, hvor godt cykelryttere præsterer. To andre vigtige faktorer spiller også væsentlige roller.

Den ene af disse faktorer er, hvor stor en procentdel af den maksimale iltoptagelse, der kan udnyttes undervejs i en enkeltstart (udnyttelsesgraden).

Udnyttelsesgraden forbedres ved træning, og de ændringer, der skaber forbedringerne, sker netop i de muskler, der anvendes i cykelløbet. Musklerne er komplicerede organer, men de forbedres relativt nemt ved træning.

Mange af de små elementer i musklen øges, når man har trænet i en længere periode.

Eksempelvis øges mange af de enzymer, der omdanner energi i musklen, og det gør, at cykelrytteren kan udnytte en større del af sin maksimale iltoptagelse og gøre det i længere tid, hvorved cykelrytterens udholdenhed optimeres.

Den sidste vigtige faktor, der skaber en god enkeltstartsrytter er nyttevirkningen.

¾ af energien bliver brugt på ’indre arbejde’

Den kaldes også den mekaniske effektivitet og er ’groft sagt’ den procentdel af cykelrytterens totale energiomsætning, der anvendes på at træde i pedalerne og sidde mest optimalt på cyklen.

Cykelryttere (og alle andre mennesker) er ikke 100 procent effektive, når de skal bruge den energi, der findes inde i kroppen til at udføre et stykke arbejde ’udenfor’ kroppen.

For de fleste elitecykelryttere ligger deres mekaniske effektivitet på ca. 22-25 procent. Den resterende del af energiomsætningen under cykelarbejdet bruges på varmeproduktion, åndedrætsarbejde og indre arbejde som for eksempel blodcirkulation samt gnidningsmodstand, når muskler og sener bevæges inde i kroppen.

Sagt på en anden måde er det altså kun circa ¼ af den energi, som cykelrytteren bruger under enkeltstarten, der bruges på at komme fremad på cyklen, de ¾ af energien bliver brugt på arbejde, der sker inde i kroppen.

Derfor forbedrer rødbedejuice præstationen

Med det på plads er vi nu klar til at dykke ned i, hvad rødbedejuice har at gøre med at køre en god enkeltstart. Det har nemlig vist sig, at rødbedejuice kan forbedre udnyttelsesgrad, nyttevirkning og præstationsevne hos utrænede og motionister.

Det skyldes at rødbedejuice indeholder en stor mængde nitrat, der kan påvirke blodgennemstrømningen (blodflow) af musklerne. Dermed kan indtagelse af rødbedejuice give en bedre iltforsyning til benmusklerne, som cykelrytterne bruger under enkeltstarten; for flere detaljer, se boksen under artiklen.

Det er mere uklart, om rødbedejuice skaber forbedringer hos veltrænede cykelryttere, som dem der skal præstere til OL.

Rødbedejuices præstationsfremmende effekt

I en undersøgelse fra Aalborg Universitet har vi derfor undersøgt, om rødbedejuice havde en effekt på en 10 kilometer simuleret enkeltstart udført af 12 veltrænede cykelryttere/triatleter (kondition ~ 66 mlO2/kg/min) på et cykelergometer i laboratoriet.

Hverken deltagere eller forskere vidste, om der blev givet rødbedejuice med indhold af nitrat eller en rødbededrik uden nitrat. Det kalder man en dobbeltblindet undersøgelse.

Cykelrytterne fik to doser koncentreret rødbedejuice (∼12.4 mmol nitrate) hver dag i løbet af en uge.

Rødbedejuicen blev givet i to små portioner på hver 70 ml om morgenen og om aftenen. De dage, hvor cykelrytterne blev testet, fik de begge doser om morgenen inden forsøget

Vi undersøgte, om der var en præstationsfremmende effekt både under cykling ved havoverfladen (normal iltkoncentration og ilttryk i indåndingsluften) samt ved cykling i højden (lav iltkoncentration, svarende til ilttrykket i 3.000 meters højde).

Grunden til også at undersøge effekten af rødbedejuice under cykling i højden er, at de eventuelt gavnlige effekter af nitrattilskud vil kunne være mere effektive i en situation, hvor ilttransporten til de arbejdende muskler er reduceret.

Vores resultater viste, at der gennemsnitligt set var en præstationsfremmende effekt på 1,6 procent (uden forskel mellem normal og lav iltkoncentration) ved indtagelse af rødbedejuice med nitrat.

Den forbedrede præstationsevne skyldes, at den gennemsnitlige iltoptagelse (udnyttelsesgraden) under testen var højere, når rytterne havde indtaget rødbedejuice med nitrat.

Konkret blev testen udført ved havoverfladen kørt med en gennemsnitlig effekt på 316 watt, når cykelrytterne havde indtaget rødbedejuice med nitrat, mens effekten kun var på 311 watt, når rødbedejuicen ikke indeholdt nitrat.

Hvor stor forskel gør 1,6 procent?

5 ekstra watt eller 1,6 procent lyder måske ikke af meget.

Det er dog værd at bemærke, at en forskel på 0,9 procent adskilte 1.- og 4.-pladsen under prologen på 13,8 kilometer ved Tour de France i 2015 og en forskel på kun 0,3 procent adskilte 1.- og 3.-pladsen under prologen på 9,7 kilometer ved Giro d’Italia i 2018.

Fra en praktisk synsvinkel for trænere og cykelryttere er det dog også værd at forklare, hvordan vi som forskere skal tage hensyn til tolkningen af resultaterne ved at bruge statistik i vores analyse.

I vores tilfælde deltog der 12 ryttere, hvilket jo ikke er højt antal, men de udførte enkeltstartstesten to gange (ved normal iltmængde og ved den reducerede iltmængde), hvor de havde fået rødbedejuice med nitrat.

Det vil sige, at der i alt er gennemført 24 tests, hvor rytterne har fået rødbedejuice med nitrat. I de 24 test var der en forbedret effekt i 16 af testene, hvilket giver undersøgelsens overordnede konklusion.

Det er dog værd at bemærke, at 10 ud af 11 deltagere havde en forbedret præstation ved indtag af rødbedejuice under enkeltstarten ved lav iltkoncentration (svarende til 3.000 meters højde), mens kun 6 ud af 11 deltagere havde en forbedret præstationsevne under enkeltstarten ved normal iltkoncentration.

Man kan derfor sige, at undersøgelsen har en lille svaghed, da antallet af deltagere er lidt lavt i forhold til kunne give en entydig konklusion på, om rødbedejuice virker på veltrænede ved normal iltmængde i indåndingsluften.

Med andre ord kan det være, at effekten af rødbedejuice ikke så udtalt ved normal iltkoncentration hos veltrænede cykelryttere, da kun halvdelen af rytterne havde en præstationsforbedring ved at indtage rødbedejuicen.

Størst effekt hos utrænede

På baggrund af undersøgelsen kan vi konkludere, at rødbedejuice har en præstationsfremmede effekt hos veltrænede cyklister ved betingelser, der simulerer konkurrence i højden, og måske også virker tættere på havoverfladen.

Så burde sagen være klar: Alle OL-cyklister bør indtage rødbedejuice før start, da det kan forbedre præstationen – eller hvad?

’Mjah’, skrev vi i indledningen. Det skyldes, at selvom vores ryttere var veltrænede, er der stadig et godt stykke fra deres kondition til verdenseliten, der konkurrerer ved OL.

I de undersøgelser, vi har nævnt her i artiklen, er der samtidig en klar tendens til, at effekten af rødbedejuice er størst hos utrænede, mens effekten aftager, når træningstilstanden (konditionen) øges.

Der findes ingen offentliggjorte undersøgelser, hvor deltagerne har været i lige så god form som OL-deltagerne (kondital på over 70 og 80 mlO2/kg/min for hhv. kvinder og mænd) og har indtaget rødbedejuice nitrat.

Derfor kan vi ikke sige entydigt, om der er en effekt eller ej hos den ypperste elite.

Enkeltstart finder sted onsdag. Se programmet her.

Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder. 

Nitrat og regulering af kroppens blodcirkulation

For at forstå hvorfor nitrat i rødbedejuice kan hjælpe cykelryttere til at præstere bedre, må vi først forstå kroppens blodcirkulation.

Kroppens blodcirkulation reguleres af mange faktorer.

Når musklerne trækker sig sammen, sker der ændringer i signalstoffer og energirige forbindelser i musklerne. Et af disse signalstoffer er nitrogenoxid (NO).

NO kan dannes naturligt ud fra processer i kroppens celler, men det kan også dannes ud fra nitrat (NO3-) og nitrit (NO2-), der tilføres kroppen for eksempel i form af rødbedejuice, der indeholder en høj koncentration af nitrat.

NO påvirker cellerne, der udgør blodkarrenes vægge og medfører, at blodkarrene afslappes og dermed skaber en større diameter i blodkarret, som giver øget blodflow til de arbejdende muskler.

Dermed får musklerne tilført mere ilt og kan arbejde bedre.

Skadelige bivirkninger ved for meget nitrat

Sidder du og tænker, at nu skal du bare tyre en masse rødbedejuice ned, så du kan slå vennerne i motionsklubben? Lidt er fint, men vedvarende indtag af rødbedejuice med nitrat kan have negative konsekvenser.

Nitrat mistænkes eksempelvis for at medføre methaemoglobinia, en tilstand hvor hemoglobin har vanskeligt ved at aflevere ilt til cellerne i kroppen.

Derudover har man også set en sammenhæng mellem høje mængder af nitrat i drikkevand og forekomsten af visse cancertyper.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Annonce:

Det sker