Depression og angstlidelser steg globalt med mere end 25 procent i 2020 ifølge en nylig gennemgang af 48 videnskabelige artikler.
Men selvom der har været en tydelig negativ tendens i løbet af pandemien, har forværringen af den mental sundhed ikke været uundgåelig, og ikke alle er blevet påvirket i lige stor grad.
I vores nylige studie fandt vi, at der er forskel på, hvordan pandemien har påvirket den mentale sundhed, og at den mentale trivsel faktisk er steget hos nogle personer i løbet af coronakrisen.
Vi undersøgte en nationalt repræsentativ kohorte af omkring 4.200 danskere i efteråret 2020.
Det var afgørende, at deltagerne allerede havde været med i en befolkningsundersøgelse i efteråret 2019, så vi kunne sammenligne deres svar et halvt år inde i pandemien med, hvordan de rapporterede at have det, lige før den startede.
Mentale sundhed faldt hos de fleste
Den mentale sundhed faldt hos de fleste.
Den gennemsnitlige score, som deltagerne gav deres mentale trivsel, faldt fra 25,5 til 24,6 (på en skala fra 7 til 35).
Samtidig steg andelen af personer, der rapporterede lav psykisk trivsel (tegn på dårlig mental sundhed) fra 16,5 procent i 2019 til 20,1procent i 2020. Faldet i psykisk trivsel var det samme på tværs af køn og aldersgrupper.
Men overraskende nok, så vi intet fald i mental trivsel blandt personer med mangeårige fysiske eller psykiske sygdomme eller personer, der levede med depression før pandemien.
Faktisk så vi en stigning i den gennemsnitlige trivsel fra 18,7 til 19,6.
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Hvad påvirkede disse ændringer?
Forskellige faktorer spiller sandsynligvis en rolle i dette generelle fald i befolkningens mentale trivsel, som eksempelvis økonomiske vanskeligheder, omfattende COVID-relateret medieeksponering og reduceret social forbundethed som følge af nedlukningen, rejserestriktioner, nedlukning af skole og arbejdspladser og så videre.
Vores resultater bekræfter, at især reduceret social forbundethed muligvis er ansvarlig for faldet.
Deltagernes følelse af at 'føle sig tæt på andre mennesker', faldt markant mellem 2019 og 2020.
Forbindelsen mellem forbundethed og trivsel er ikke overraskende.
I et tidligere studie fandt vi, at den øgede ensomhed i løbet af pandemien var forbundet med en seks- til tidobling af forekomsten af lavt humør, angstsymptomer og søvnproblemer.
Mental sundhed kommer sig ikke let og øjeblikkeligt
Det er værd at bemærke, at selvom der var visse restriktioner i efteråret 2020, da vi foretog spørgeundersøgelsen, var de mest omfattende COVID-19-afværgeforanstaltninger (fuld lockdown og så videre) afskaffet.
Alligevel registrerede vi en negativ effekt på trivslen, hvilket indikerer, at den generelle befolknings mentale sundhed ikke let og øjeblikkeligt kommer sig, når restriktionerne bliver ophævet.
Men blandt personer, der allerede led af depression, blev den gennemsnitlige psykiske sundhed forbedret. Det kan forekomme kontraintuitivt, men der er flere grunde til, at disse personer klarede sig bedre.
Tidligere kriser har også været associeret med forbedret social funktion hos nogle mennesker.
Det kan skyldes, at den oplevede stress kan stimulere kooperativ og tillidsfuld adfærd - og det kan potentielt gavne personer med depression.
Deprimerede klarede sig bedre
For eksempel fik en del deprimerede personer måske mulighed for at videregive deres egne coping-oplevelser med andre samt støtte dem i håndteringen af vanskelige omstændigheder, hvilket igen muligvis gavnede deres eget mentale velbefindende.
I modsætning til de fleste andre var de måske også bedre rustet - på grund af deres erfaring med depression og social tilbagetrækning - til at klare nedlukningen og den medfølgende sociale isolation.
Der er også anekdotisk evidens på, at personer med depression klarede sig bedre, fordi de følte, at de blev 'dømt' eller stigmatiseret mindre som følge af det samlede fald i mental sundhed i hele befolkningen.
Måske følte personer med dårlig psykisk sundhed sig i mindre grad som en minoritet, når mennesker omkring dem følte sig psykisk og emotionelt belastede.
Det er også muligt, at pandemien lindrede det sociale pres og uønskede interaktioner med andre mennesker. Samtidig forbedrede mere tid tilbragt med den nærmeste familie muligvis den mentale trivsel.
Når det er sagt, er det vigtigt at bemærke, at personer med tidligere depression ikke oplevede et højere niveau af mental trivsel end alle andre, men blot en forbedring i forhold til, hvordan de havde det før pandemien.
Modsiger tidligere resultater?
En del tidligere studier har foreslået større fald i den generelle mentale trivsel, end vores resultater indikerer.
Og tidligere resultater har indikeret, at de fleste, der var deprimerede før pandemien, havde det værre i løbet af den - hvilket ser ud til at modsige det, vi rapporterer i vores studie.
Disse tidligere studier var imidlertid afhængige af deltagernes evne til at huske, hvordan de havde det før pandemien.
Studierne indsamlede kun data et tidspunkt, efter pandemien var startet.
Det fører potentielt til såkaldt erindringsbias eller 'recall bias': Deltagerne husker ikke nøjagtigt, hvordan de havde det tidligere.
Det faktum, at vi var i stand til at sammenligne resultater taget fra den samme nationalt repræsentative kohorte før og under pandemien, gør det muligt for os at drage langt mere solide konklusioner, fordi vi fjerner denne bias.
Udelukkende baseret på danske data
De tidligere studier så desuden på flere lande, hvorimod vores studie udelukkende var baseret på danske data.
Personer i andre lande - med forskellige sundheds- og sociale systemer - kan have været påvirket forskelligt.
Vi har stadig brug for en bedre forståelse af, hvordan pandemien resulterede i faldende psykisk trivsel i befolkningen generelt og, måske endnu vigtigere, hvordan vi kan afbøde dette i løbet af fremtidige pandemier.
Der er også en afgørende mulighed for os til at undersøge, hvad der i løbet af pandemien specifikt medførte disse positive effekter for personer, der lever med depression, for at se om vi kan forbedre deres liv og bedring, efter at COVID-19 er aftaget.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.