Professor: Vi bør ikke afvise brugen af hjernedoping
Medikamenter, som forbedrer vores koncentrations- og ydeevne, er i dag ulovlige. Men det behøver de ikke nødvendigvis være, da hjernedoping muligvis kan være en gevinst for samfundet, skriver professor Thomas Søbirk Petersen.
hjernedoping lovligt tillade gevinst fordel

Hjernedoping bruges af studerende, så de bedre kan koncentrere sig og læse i længere tid ad gangen, uden at blive trætte. (Foto: Shutterstock)

Hjernedoping bruges af studerende, så de bedre kan koncentrere sig og læse i længere tid ad gangen, uden at blive trætte. (Foto: Shutterstock)

Er du udkørt? Så drik en kop kaffe – da det kvikker dig op. Kaffen i koppen er opkvikkende, fordi den indeholder koffein. Koffein er et stimulerende middel, der også findes i te, cola, chokolade og energidrikke.

De fleste af os bruger disse typer af stimulerende midler. Vi anvender dem for at føle os veltilpas og for at kunne præstere, hvad vi ønsker.

Men kaffe og energidrikke er langt fra de eneste midler, vi anvender for at få et bedre liv. 

Historien kort
  • Nogle unge benytter hjernedoping i forbindelse med deres uddannelse, så de bedre kan koncentrere sig og læse i længere tid ad gangen, uden at blive trætte. 
  • Brug af hjernedoping møder oftest kritik. Blandt andet fordi mange frygter de sundhedsmæssige konsekvenser, fordi de ikke mener, at raske skal tage medicin, og fordi de mener, det skaber ulighed i samfundet. 
  • Der er dog gode grunde til at legalisere brugen af mental doping, hvis videnskabelige undersøgelser viser, at brug af farmakologi kan øge koncentrationsevnen og hukommelsen hos raske, uden at det har de store bivirkninger.

Mange af os bruger alkohol fordi det hjælper os med at være socialt udadvendte, vi ryger en smøg for at kunne slappe af og samle tankerne, eller vi anvender Viagra for at være en bedre lagenatlet, osv.

Alle disse stimulanser er lovlige at anvende, selv om f.eks. rygning og alkohol hvert år forårsager tusinder af dødsfald alene i Danmark.

Bør mental doping være lovligt?

Men hvad med stimulerende midler, der kan forbedre vores kognitive evner. Bør det være lovligt for raske personer at anvende sådanne midler?

Jeg tænker her på medikamenter, som også går under navne som ’smart drugs’, ’study drugs’, ’mental doping’ eller den mere neutrale betegnelse ’farmakologiske kognitive forbedringer’(FKF).

På listen over FKF finder vi f.eks. præparaterne Modafinil og Ritalin. Modafinil er udviklet til at hjælpe folk, der lider af ufrivillig søvntvang. Men visse studier peger i retning af, at de også kan skærpe koncentrationsevnen og arbejdshukommelsen hos raske, der ikke lide af søvntrang.

Ritalin, som bliver ordineret til personer med ADHD, formodes også at have en positiv effekt på raske personers evne til impulskontrol og koncentration. Men hvorvidt det bør være lovligt for raske at anvende kognitionsfremmende medicin, er et vigtigt etisk spørgsmål at bevare.

hjernedoping lovligt tillade gevinst fordel

Det kan være svært at fastholde koncentrationen, når man skal gennem meget læsestof. Så hvis videnskabelige undersøgelser viser, at brug af hjernedoping kan øge koncentrationsevnen og hukommelsen hos raske, uden de store bivirkninger, så bør man ikke afvise brugen. (Foto: Shutterstock)

For om svaret på spørgsmålet er et ja eller et nej, vil have betydning for, hvad medicinalvirksomheder kan producere og sælge, hvad læger kan udskrive af medicin, og hvad du og jeg har mulighed for at anvende af medicin i vores liv.

Farmakologi som fremmende redskab er sjældent populært

Lad mig her forsøge med en kort, etisk analyse.

Normalt vil vi klappe i hænderne, hvis vi opdager metoder inden for pædagogik, psykologi, diæt eller motion, der kan forbedre menneskers intellektuelle kompetencer.

Folk med gode kognitive evner har lettere ved at uddanne sig og vil typisk have lettere ved at få et arbejde. De vil også leve længere og begå mindre kriminalitet end folk med lidt uddannelse, og som er uden for arbejdsmarkedet i lange perioder.

Men man kan ofte registrere en umiddelbar skepsis i forhold til tanken om at anvende farmakologi som redskab til at forbedre kognitive kompetencer som f.eks. koncentration, planlægning, impulskontrol og hukommelse.

I det følgende vil jeg præsentere og kritisk kommentere fire af de bekymringer, der ofte kommer til udtryk i den etiske debat om, hvorvidt det bør være lovligt, at raske individer anvender medicin, der kan være med til at forbedre deres kognitive kompetencer. 

ritalin date drug hjernedoping

De fleste kender Ritalin som et såkaldt 'date drug'. Men Ritalin formodes også at have positiv effekt på raske personers evne til impulskontrol og koncentration. (Foto: Shutterstock)

1) Er hjernedoping usundt?

En central indvending er, at brugen af FKF kan vise sig at være sundhedsskadelig. Det er selvfølgelig indlysende, at vi skal være meget forsigtige med at lade mennesker anvende medicin, da alle former for medicin har bivirkninger.

Men det afgørende for, om et medicinsk produkt bør anvendes, er forholdet mellem de positive og negative effekter af at anvende medicinen.

Og hvis fordelene overstiger ulemperne, er der god grund til at mene, at der som udgangspunkt ikke er noget etisk problematisk ved at legalisere medikamenter som f.eks. ritalin og modafinil til raske. 

2) Skal raske mennesker tage medicin?

En anden typisk indvending er, at vi kun bør anvende farmakologiske medikamenter eller medicinsk viden til at behandle syge individer.

Men hvorfor egentligt det? Hvis farmakologiske medikamenter kan hjælpe individer med at få et bedre liv, så forekommer det oplagt, at vi anvender disse medikamenter uafhængigt af, om folk er syge eller ej. 

Lundbeckfonden Lectures

I forbindelse med Lundfonden Lectures kan du høre artiklens forfatter Thomas Søbirk Petersen fortælle om præstationsfremmende midler. 

Det sker ved foredragne 'Study drugs - Er det dumt at blive klogere?', som finder sted:

Den 4. maj klokken 19.00 - 21.00 i København.

Den 21. maj klokken 11.00-13.00 i Århus

Tilmelding er nødvendig. 

At hjælpe raske med farmakologi eller medicinsk viden er jo en praksis, vi allerede accepterer, i og med at det f.eks. er lovligt for raske at have adgang til en lang række former for håndkøbsmedicin.

Medicinsk viden bliver også brugt i vores sundhedssystem til at hjælpe raske – f.eks. med hensyn til sterilisation, udvikling af præventionsteknologi, abort etc. Det er jo ikke en sygdom ikke at ville have børn.

3) Vil det øge uligheden i samfundet?

En tredje indvending betoner, at det kun vil blive de ressourcestærke, der vil have råd til at optimere deres hjerne. Men med et offentligt sundhedssystem som det danske, ville det jo ikke nødvendigvis kun være de rige, der vil have råd til FKF.

Vi kunne vælge, at alle skal have adgang til disse medikamenter, lige så vel som alle i dag har adgang til uddannelse og lægehjælp.

Men selv hvis de dårligst stillede i Danmark ikke ønskede at anvende FKF, er det jo ikke sikkert, at de ville blive dårligere stillet, fordi andre blev klogere.

Det kan jo være, at et forskerteam, som er godt hjulpet på vej af f.eks. ritalin, kan være med til at løse kræftens gåde. Men så vil næsten alle – og især de dårligt stillede - jo få gavn af, at FKF var lovligt.

4) Symptombehandling på et konkurrencesamfund

En sidste indvending, jeg vil kommentere, er følgende: Problemet med at lade raske anvende FKF er, at det er en symptombehandling på et konkurrencesamfund, der foregår i et så opskruet tempo, at medicin er nødvendig for at kunne følge med. 

hjernedoping lovlig kræft forskere

Hvis kræftforskere, som benytter hjernedoping, formår at løse kræftens gåde, vil folk fra alle samfundslag få gavn af, at de præstationsfremmende stoffer er lovlige, skriver Thomas Søbirk Petersen. (Foto: Shutterstock)

En symptombehandling, hvor man fokuserer på en individuel medicinsk løsning i stedet for en kollektiv løsning. F.eks. en løsning, der fokuserer på at skabe skoler, der inkluderer elever med særlige udfordringer eller tager hånd om de sociale problemer, der giver dårlig indlæring i stedet for at give dem medicin.

Det er rigtigt observeret, at brugen af medikamenter nok ikke altid er den bedste løsning for individer med kognitive udfordringer, der skyldes problematiske social omstændigheder.

Men givet, at det er en kendsgerning at der ’eksisterer nogle uretfærdigheder i vores samfund’, der afstedkommer, at visse individer har indlæringsproblemer, kan det være en fordel for nogle af disse raske individer, at anvende kognitivt forbedrende medicin.

Især når der ikke bliver gjort noget ved disse social problemer, enten fordi der ikke er politisk vilje til sociale forbedringer eller uenighed om, hvad der er det rigtige at gøre.

Desuden er der værd at bemærke, at megen medicinsk behandling jo netop er symptombehandling (f.eks. behandling af barnløshed ved hjælp af assisteret reproduktion), og at vi alene af den grund ikke afviser at anvende denne form for behandling.

Mental doping uden bivirkninger skal udskrives af lægen

Endelig er der gode grunde til sætte ind over en bred front, hvis vi ønsker at hjælpe mennesker, der er dårligt stillet kognitivt set.

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Det er jo ikke sikkert, at de kan blive hjulpet via sociale tiltag, eller det kan være, at der ikke er råd til de sociale tiltag, der kan være nødvendige for at stille kognitivt udfordrende bedre med hensyn til at forbedre deres kognitive evner.

Sammenfattende er der altså gode grunde til at mene, at hvis videnskabelige undersøgelser viser, at brug af FKF kan øge koncentrationsevnen og hukommelsen hos raske, uden at det har de store bivirkninger, så bør vi ikke afvise brugen af FKF.

I stedet bør FKF kunne udskrives af læger, f.eks. i de tilfælde, hvor andre metoder (læringspædagogik, motion, social tryghed) til læring desværre ikke er tilgængelige eller ikke virker efter hensigten. Tak for kaffe!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: