Professor: Derfor bør alle sportsdommere tage doping
KOMMENTAR: Dommere bør dope sig, så de bliver i stand til at levere den bedst mulige og mest fair dommerindsats.
fodbold_em_em2021_dommere_doping

Det kan lyde skørt i manges ører, men præstationsfremmende stoffer som eksempelvis EPO og Ritalin kan faktisk gøre fodbold mere fair. (Foto: Natursports / Shutterstock)

Det kan lyde skørt i manges ører, men præstationsfremmende stoffer som eksempelvis EPO og Ritalin kan faktisk gøre fodbold mere fair. (Foto: Natursports / Shutterstock)

Under EM i fodbold og under OL i Tokyo er det ikke kun atleterne der er i fokus – dommerne bliver der også holdt godt øje med.

Vi kommer helt sikket til at høre os selv og atleterne sige, at dommeren overså en offside, eller at det var dommerens skyld, at vi tabte. Dommerfejl er en stor kilde til frustration blandt tilskuere og publikum.

Men nok så vigtigt – et retfærdigt eller fair resultat på banen er afhængigt af en solid og retfærdig dommerpræstation.

Det meste kendte eksempel på en dommerfejl var ved VM i fodbold i Mexico i 1986, hvor Diego Maradona scorede et mål med hånden (eller som Maradona udtrykte det: ’med Guds hånd’) i kvartfinalen mellem Argentina og England.

At målet blev godkendt skyldtes især, at dommeren og linjedommeren var dårligt placerede og ikke kunne se, at der blev scoret med hånden.

Så hvad kan og skal vi gøre for at mindske dommerfejl?

I det seneste årti er der blevet introduceret en række teknologiske hjælpemidler – for eksempel øget brug af videooptagelser (VAR) – der kan hjælpe fodbolddommerne med at forbedre deres præstationer.

Men der er en helt oplagt og overset mulighed for at forbedre dommernes indsats og dermed øge chancen for, at vi får en fair afvikling af sporten: Doping til dommerne. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Doping gør dommerne bedre og fodbold mere fair

Det kan lyde skørt i manges ører, men præstationsfremmende stoffer som eksempelvis EPO og Ritalin kan faktisk gøre fodbold mere fair.

Brug af EPO kan forbedre dommerens udholdenhed eller løbepensum, hvilket har stor betydning for, at dommeren kan være dér, hvor de mest intense sportshandlinger foregår.

Ritalin (også for folk, der ikke har ADHD) kan være med til at øge koncentrationsevnen hos dommeren – en evne, som også er helt essentiel for, at vi kan få en fair afvikling af en fodboldkamp – eller enhver anden sportsbegivenhed.

I en nyligt publiceret videnskabelig artikel har jeg, sammen med den spansk/amerikanske sportsfilosof Javier Frias, argumenteret for, at hvis doping for dommere blev legalt og kan indtages under kontrollerede forhold, der ikke skader dommernes helbred, bør sportsdommere anvende doping.

Dommerne bør anvende doping, da de dermed øger chancerne for, at vi får en mere fair afvikling af sportsbegivenheder, der i fodbold eksempelvis ikke involverer brug af ’Guds hånd’.

Den offentlige debat og den internationale forskning om brug af doping har, indtil nu, kun handlet om atleters brug af doping. Tiden er inde til at undersøge om dommernes eventuelle brug af doping er umoralsk.

I det følgende vil jeg udfordre tre centrale argumenter mod at lade dommere få adgang til doping.

I vores artikel præsenterer og diskuterer vi en række andre argumenter, så hvis der er argumenter eller bekymringer for at tillade dommere at anvende doping, du ikke støder på, kan du måske finde dem i vores artikel

Ikke al doping er skadeligt

En vigtig og typisk indvending mod at anvende doping er, at det er sundhedsskadeligt.

Hvis dette er sandt, vil mange mene, at vi har en god grund til, at sportsdommere ikke bør benytte doping.

Men indvendingen hviler på to problematisk forudsætninger, nemlig:

  1. at doping altid er sundhedsskadeligt
  2. at handlinger, der kan skade folk, altid skal forbydes

En række studier har vist, at visse former for doping ikke er sundhedsskadeligt, hvis anvendt under lægelig supervision.

Det gælder eksempelvis bloddoping, brug af intravenøst drop eller små mængder af EPO (se for eksempel López 2013, Lundby og Olsen 2011, og Petersen 2021, Chapter 1).

Selv i de tilfælde, hvor der vil være en lille sundhedsmæssig risiko ved at anvende doping, virker det autonomikrænkende at forbyde voksne, velinformerede mennesker at deltage i en praksis, som de ønsker at deltage i.

Hvis vi skulle forbyde alt, hvad der indebærer risiko for skade, skulle vi også forbyde sportsgrene som motorsport, skiløb, cykling, ridning, skateboarding og… fodbold.

Presser vi dommerne til at bruge doping?

Hvis doping for dommere blev legalt og noget, man forventer, at dommere anvender, kan man være bekymret for, at dette vil skabe et arbejdsmiljø, som vil underminere dommernes autonomi.

I denne optik ville dommerne reelt ikke have andet valg end at anvende doping.

Det er selvfølgelig klart, at hvis dommere blev tvangsfodret med doping, vil det være etisk uforsvarligt.

Men at legalisere visse former for doping er ikke ensbetydende med tvangsfodring.

Det er vigtigt, at doping kun skal være et tilbud for dommerne og ikke noget, som man skal anvende for at få lov at dømme.

Ikke alt pres er moralsk problematisk

Der kan dog opstå et socialt pres, for eksempel fra ens meddommere, om at anvende doping som et instrument til at få de attraktive dommerjobs.

Men et socialt pres om at præstere på uddannelse eller job er ikke altid moralsk problematisk.

Socialt pres kan eksempelvis øge sandsynligheden for positive resultater som dedikation, passion, forbundethed med andre og omsorg (se for eksempel Fraser-Thomas et al. 2005).

Vi kan altså ikke bare konkludere, at socialt pres er dårligt for dommerne.

Det er et åbent spørgsmål om dommeres adgang til doping vil medføre et socialt pres, der vil mindske dommernes autonomi eller på andre måder være skadeligt for dem.

»Men dommerne er jo gode nok, som de er«

'If it ain’t broken, don’t fix it' er ordlyden på et amerikansk ordsprog, som kan bruges som begrundelse for, at vores ide om at tillade dommere at dope sig er på glatis.

Dommerne er måske ikke perfekte, men de er gode nok, lyder argumentet. Det passer bare ikke. Der er masser af eksempler og forskning, der viser, at der ofte bliver dømt forkert af dommere i sportens verden (se eksempelvis Kim and King 2014).

Der er plads til forbedring. Ellers ville internationale sportsorganisationer næppe bruge penge på at forbedre deres dommerstand og udvikle teknologi, der kan støtte dommerne i deres vurderinger.

Alle disse observationer peger i retning af, at vi kan øge mængden af retfærdige sportsresultater, hvis dommere får lov at anvende præstationsforbedrende medikamenter og metoder.

Så hvis du ønsker færre dommerfejl ved begivenheder som EM i fodbold og OL og dermed en mere retfærdig afvikling af sport, bør du acceptere, at sportsdommere kan anvende doping.

Vi skal bekæmpe snyd

Etiske overvejelser om brug af doping i sport, har altid kun handlet om atleters brug af doping. Dette er selvfølgeligt et vigtigt emne, men det har gjort os blinde for også at fokusere på, om det kan være etisk forsvarligt, at dommere anvender doping.

Jeg har her argumenteret for, at dommere – under visse omstændigheder – bør anvende doping. Begrundelsen er, at det kan fremme en af de meste centrale værdier i sport – nemlig fairness.

Altså den værdi, at snyd bliver opdaget og straffet, og at det ene hold ikke bliver snydt for sejren.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.