Præsterer cykelryttere lige så godt på kogte kartofler som på dyre energi-geler?
Ja, indikerer et amerikansk studie, som blev gennemført for at teste spørgsmålet.
cykelryttere_kartofler_energi-gel_vm_cykling

Indtager man al sin energi under VM i landevejsløb i form af kogte kartofler, skal der ca. to kg til. Til sammenligning gør ca. 360 gram energi-gel samme trick. To kg kogte kartofler er nok mere, end de fleste har lyst til at have i baglommerne. (Video: Ernst Albin Hansen)

Indtager man al sin energi under VM i landevejsløb i form af kogte kartofler, skal der ca. to kg til. Til sammenligning gør ca. 360 gram energi-gel samme trick. To kg kogte kartofler er nok mere, end de fleste har lyst til at have i baglommerne. (Video: Ernst Albin Hansen)

Herrernes landevejsløb er en af de OL-discipliner, som mange danskere formentlig ser frem til. Og som nation kan vi faktisk tillade os at drømme om en medalje til en af vores deltagere.

Men for at det skal ende med succes og metal til en af de danske cykelryttere, er det helt afgørende, at der er styr på energi-tilførelsen hele vejen i det 234 km lange løb. 

Gør cykelryttere ikke en ekstraordinær indsats for at indtage energi under lang tids cykling, kan det nemlig nemt ende med, at man underpræsterer med hele 15 procent i effekt, viser tidligere studier.

I disse tidligere undersøgelser sammenlignede man præstationen (i form af watt-produktionen) i slutningen af flere timers cykling, efter enten at have indtaget en selvvalgt mængde af væske og kulhydrat eller en videnskabeligt baseret sammensætning.

Der er altså ingen tvivl om, at indtaget af kulhydrat og væske er ganske afgørende for præstationen under lang tids cykling. 

Men skal energi-indtaget absolut komme fra dyre, specialdesignede sports-geler, eller kunne cykelrytterne faktisk lige så godt indtage kogte kartofler?

Det spørgsmål satte en amerikansk forskergruppe sig for at undersøge for et par år siden.

Her er Ernst Albin Hansen ude med cykelkammeraterne og afprøve kartoffel-teorien. (Video: Ernst Albin Hansen).

Fakta
Kæmpe OL-tema på Forskerzonen

Er du glad for både OL og videnskab? Under OL bringer vi stort set hver dag kl. 11 en artikel, der dykker ned i videnskaben bag de forskellige discipliner. Artiklerne er skrevet af idrætsforskere. 

De kommer bl.a. omkring cykling, håndbold, badminton, surfing, skateboarding, vægtløftning, kajak, klatring og kuglestød.

Videnskab.dk’s Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Vi prioriterer og redigerer indholdet uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens retningslinjer her.

12 ryttere udførte tre tests over tre dage

Forskergruppen, med Amadeo Salvador fra Department of Kinesiology and Community Health på University of Illinois i spidsen, undersøgte præstationen i en enkeltstart, som blev gennemført lige efter to timers cykling med moderat intensitet

Under de to timers cykling havde de 12 deltagende cykelryttere enten indtaget rent vand, energi-geler eller purerede kogte kartofler. Og således måtte cykelrytterne altså udføre hele tre tests på separate dage for at komme hele forsøgsregimet igennem. 

Under cyklingen kunne cykelrytterne i øvrigt supplere med vand ad libitum. Og forskerne sørgede for, at indtaget af kulhydrat var det samme i testene med energi-gel og kogte kartofler.

På den måde var det kun kilden til kulhydrat – ikke mængden – som var i fokus i undersøgelsen.

Ja, kogte kartofler kan måle sig med energi-gel

Resultaterne viste, at tiden for den afsluttende enkeltstart var den samme (cirka 33 minutter) efter to timers forudgående cykling, hvor der var indtaget henholdsvis kogte kartofler og energi-geler. 

Til sammenligning var tiden for enkeltstarten cirka 40 minutter og dermed markant dårligere efter de to timers forudgående cykling, hvor der kun var indtaget vand. 

Samlet set kunne Amadeo Salvador og kolleger altså se en lige så stor præstationsforbedring ved kartofler som ved energi-geler. I begge tilfælde var rytterne syv minutter hurtigere, end når de kørte på rent vand.

Forskningen bekræfter altså det gamle mundheld: Uden mad og drikke, duer helten ikke (selv om helten her altså fik noget at drikke). 

Men er 12 ryttere virkelig nok til, at vi kan stole på resultaterne? Det korte svar er ja.

Det længere svar handler om, at Amadeo Salvador og company bruger såkaldt ’parret’ statistik, som er en meget stærk analyseform, der gør, at få forsøgspersoner er nok til at få solide svar – simpelthen fordi, det er de samme personer, der udfører samme øvelse.

Hvorfor vælger de så energi-gel?

I princippet er der altså ikke noget i vejen for, at de danske landevejsryttere i dag cykler med kogte kartofler i baglommerne. Men i praksis vælger de nu nok nogle energi-geler i stedet. Små gel-poser er trods alt lettere at håndtere.

Derudover supplerer cykelrytterne formentlig på klassisk facon med en kulhydratrig væske i drikkedunkene. 

En anden vigtig grund til, at verdenseliten ikke pludselig suser rundt med kogte kartofler i baglommerne er, at energi-geler rummer mere energi per gram - kogte kartofler er simpelthen ikke energitætte nok. 

Skulle man indtage al sin energi under VM i landevejsløb i form af kogte kartofler, skal der cirka to kilo til. Til sammenligning gør cirka 360 gram energi-gel samme trick. 

To kilo kogte kartofler er dels mere, end de fleste har lyst til at have i baglommerne, og dertil vil en øget vægt påvirke præstationen negativt. 

Skulle du en dag stå i situationen, at du skal ud og cykle en lang tur og ikke er i besiddelse af energi-geler, behøver du ikke fortvivle. Et par kogte kartofler i baglommerne kan være et brugbart alternativ, som kan hjælpe dig til at præstere godt.

Mændenes og kvindernes landevejsløb i cykling finder sted 24. og 25. juli, se programmet her. Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder. 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk