Penge og sex på hjernen
Penge letpåklædt kvinde hjernen belønning reaktion

Hjernen reagerer forskelligt alt efter, om den belønnes med penge eller letpåklædte damer, viser et studie. (Foto: Shutterstock)

Hjernen reagerer forskelligt alt efter, om den belønnes med penge eller letpåklædte damer, viser et studie. (Foto: Shutterstock)

Belønning kan være så mangt.

Forventningens glæde efter at have bestilt mad.

Barnets fryd over juleaftens komme.

Nydelsen af god musik eller smagen af jordbær.

Men hvordan bearbejder hjernen de mange forskellige typer belønninger, vi modtager?

Behandler den alle slags belønninger ens, eller er der forskelle på forskellige belønninger?

Penge og letpåklædte kvinder

Belønninger kan komme i mange forskellige former. Fra sex, social anerkendelse, mad, når man er sulten, eller penge.

Men det er stadig et åbent spørgsmål, om hjernen bearbejder disse belønninger på forskellige måder, eller om der er en 'fælles valuta' i hjernen for alle typer belønninger.

I et studie af Guillaume Sescousse og kollegaer i Lyon, ønskede man at lave en undersøgelse af, om hjernen reagerer forskelligt på penge og sex.

En gruppe mænd blev skannet med funktionel MRI, som bruges til at måle aktivitetsniveauet i forskellige dele af hjernen indirekte.

Imens de blev testet, skulle forsøgspersonerne spille et spil, hvor de nogle gange fik en belønning. Belønningen kunne være penge, eller den kunne være synet af en letpåklædt kvinde.

Sex og penge aktiverer forskellige områder

Der var altså tale om to typer belønninger. Hvor penge kan siges at være en indirekte belønning, er de seksuelle billeder i en vis grad mere umiddelbart belønnende (i hvert fald for de fleste mænd).

Men hvordan betragter hjernen disse belønninger?

Forskerne fandt ud, at der var unikke aktiveringer både for sex og penge hver især, men at der også var overlappende områder.

På den ene side fandt man, at der for begge typer belønning var en generel aktivering i det, vi ofte betegner som hjernens belønningssystem (ventrale striatum, anteriore insula, anterior cingulate cortex og midthjernen).

Det ser således ud til, at hjernen i det mindste bruger de samme strukturer til at reagere på begge typer belønning.

Penge foran, erotiske billeder bagved

Men der var også særlige aktiveringer for erotiske billeder og penge.

Og denne forskel fandt først og fremmest sted i hjernens forreste del, specielt området ved navn orbitofrontal cortex (OfC).

Her fandt man, at penge aktiverede områder, som lå lidt længere foran, mens erotiske billeder aktiverede områder lidt længere bag i OfC.

Det betyder således, at hjernen også behandler de to typer belønning forskelligt.

Men hvad skyldes forskellen?

Forskel i abstraktionsniveau og tidsinterval

Som sagt er der to forskellige typer belønning, men de er forskellige på flere måder. 

Penge er indirekte belønnende, for penge kan ikke 'konsumeres' i sig selv. De er belønnende i det omfang, de kan omsættes til andre ting.

Erotiske billeder er i sig selv direkte belønnende. Ikke fordi de symboliserer sex eller muligheden for sex, men fordi de har en umiddelbart belønnende effekt.

En anden mulighed er at sige, at erotiske billeder og penge er forskellige i deres abstraktionsniveau: Erotiske billeder er konkrete, mens penge er en abstrakt belønning.

En sidste mulighed er, at der er forskelle i tidsintervallet. Erotiske billeder er umiddelbart belønnende, mens penge kun kan omsættes til reel værdi efter et stykke tid (for eksempel efter skanningen eller efter nogle dage, hvor man bruger pengene).

Spadestik til gode

Hvad årsagen er til denne adskillelse mellem penge og erotiske billeder er således stadig uklart. Men det er væsentligt, at man finder en adskillelse mellem de bagerste dele og forreste dele af OfC i denne adskillelse.

Vi ved allerede, at de forreste dele af pandelappen er blandt de områder, som er mest udviklet hos mennesker, sammenlignet med andre primater.

Dette kan hænge sammen med, at mennesker er i stand til at bruge komplekse abstraktioner for belønninger, herunder penge.

Som så megen anden forskning, har man nu taget et spadestik og fundet nye ting, men også måttet sande, at vi stadig har langt flere spadestik til gode.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk's artikler.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk