Omikron: Rejserestriktioner kan bremse spredning – men ikke stoppe den
Nyt dansk studie indikerer, at rejserestriktioner kan købe os tid til at finde ud af mere om Omikron, før den får overtaget.
covid_covid19_corona_omikron_omicron_ny_variant

Den nyeste variant, 'Omikron', har omkring 37 mutationer og adskiller sig derfor markant fra tidligere opdagede varianter. (Foto: Camila Perez via Unsplash)

Den nyeste variant, 'Omikron', har omkring 37 mutationer og adskiller sig derfor markant fra tidligere opdagede varianter. (Foto: Camila Perez via Unsplash)

For blot to uger siden var den stort set ukendt. I dag er den fundet i cirka 50 lande. Der er naturligvis tale om Omikron, den seneste variant af Sars-CoV-2-virussen, som spreder sig hastigt over hele verden.  

Mens verden holder vejret, til symptomer, smitsomhed og udbredelse er nærmere kortlagt, har mange lande, heriblandt Danmark, indført rejserestriktioner allerede 26. november for at stoppe spredningen af denne nye variant.

Giver de restriktioner mening?

Ja. Vores forskning peger på, at de kan forhale – men ikke forhindre – spredningen.

Men giver rejserestriktioner også stadig mening, nu hvor Omikron har spredt sig så meget, at vi har 'samfundssmitte' (en situation, hvor vi ikke kan spore samtlige tilfælde)? Igen er svaret ja. Hvorfor vender jeg tilbage til.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

En bekymrende variant

Sars-CoV-2 kan mutere til nye varianter.

De bliver klassificeret som 'variant of concern' (VOC), hvis de er mere smitsomme end andre varianter, forårsager mere alvorlige symptomer, er sværere at diagnosticere eller påvirkes mindre af antistoffer fra tidligere infektioner eller vaccination.

Den nyeste variant, 'Omikron', har omkring 37 mutationer og adskiller sig derfor markant fra tidligere opdagede varianter.

Sydafrikanske forskere gjorde WHO opmærksom på Omikron 24. november, og da der stadig er meget få data på symptomerne efter smitte med denne variant, forsøger verdens ledere at forhale spredningen af den med blandt andet rejserestriktioner, indtil vi får mere information.

Først når vi ved mere, kan man tage stilling til, hvor alvorlige restriktioner der eventuelt skal indføres.

Dette forsigtighedsprincip så vi også, da Alpha-varianten spredte sig med hastige skridt for netop et år siden. Dengang lukkede mere end 40 lande for rejsende fra Storbritannien.

Nu ser vi samme tendens i forhold til rejsende fra Sydafrika og de nærliggende lande.

Vi undersøgte disse tre scenarier

Danmark indførte allerede restriktioner for rejsende fra syv lande i det sydlige Afrika 26. november. Det samme skete i det øvrige EU, Australien med flere.

Konkret gælder rejseforbuddet for rejsende fra Sydafrika, Botswana, Eswatini, Lesotho, Mozambique, Namibia og Zimbabwe. Og selvom Omikron allerede har spredt sig til mange andre lande, kan et rejseforbud faktisk hjælpe med at bremse smitten.

I et studie, som blev offentliggjort i september 2021 i tidsskriftet 'Epidemiologic Methods', undersøgte vi smittemønsteret for Sars-CoV-2 i Danmark i starten af epidemien.

Vi benyttede en simpel matematisk SEIR-model (se faktaboks) til at undersøge effekterne ved rejserestriktioner. I denne model simulerede vi Danmark i begyndelsen af epidemien under forskellige scenarier:

  1. hvis der ikke blev indført smittereducerende tiltag,
  2. hvis der blev indført restriktioner tidligt i epidemien (såsom mundbind, afstand, smitteopsporing), samt
  3. hvis der både blev indført smittereducerende tiltag og rejseforbud mod lande med Sars-CoV-2.

For god ordens skyld skal det nævnes, at der i modellen ikke indgik vaccinationer, da det ikke var relevant i starten af epidemien.

Mere om SEIR-modellen

Det er en meget simpel udgave af de modeller, som bruges i mange lande til at fremskrive, hvor mange der smittes med COVID-19, også i Danmark.

Selve modellen bruges i alle mulige sammenhænge til at simulere alle mulige sygdomme, lige fra afrikansk svinepest til malaria.

Modellen afspejler en virkelighed, hvor hver indbygger i Danmark kan blive smittet, hvis de kommer i kontakt med andre smittede.

Kilde: Carsten Kirkeby

Modellens svar: Rejseforbud forsinker epidemien

I scenariet uden smittereducerende tiltag spredte smitten sig hurtigst gennem befolkningen, og et højt antal blev smittede på samme tid.

Hvis der derimod blev indført smittereducerende tiltag, så vi kun halvt så mange smittede på samme tid. Selve toppen af smitten blev forsinket cirka 14 dage, og da spredningen gik langsommere, blev der færre antal smittede på samme tid.

Hvad så med det sidste scenarie, restriktioner plus rejseforbud? Antallet af smittede på samme tid var uforandret fra scenarie 2.

Men ved at indføre rejseforbud blev epidemien yderligere syv dage forsinket. Det vil altså sige, at rejseforbuddet forsinkede smitten i Danmark, men reducerede ikke udbruddets størrelse.

Jo tidligere rejseforbud, des større forsinkelse

Ved at indføre rejseforbud syv dage tidligere, og dermed starte epidemien med meget få smittede, kunne vi se, at toppen af epidemien blev forsinket med yderligere 9 dage (groft stiplet blå herunder).

Hvis rejseforbuddet derimod blev indført 7 dage senere, kom toppen af epidemien 8 dage tidligere (fint stiplet blå herunder).

rejserestriktioner_kan_forsinke_epidemien_omikron_delta_corona

Figuren viser, hvordan rejserestriktioner kan forsinke epidemiens top og dermed vinde os tid. X-aksen viser dagene i starten af epidemien, og y-aksen viser antallet af smittede på et givent tidspunkt. (Figur: Græsbøll et al., 2021)

Med andre ord er det vigtigt, at rejserestriktioner indføres så hurtigt som muligt for at kunne forsinke epidemien så meget som muligt.

Derfor gav det god mening, da Danmark indførte rejserestriktioner i den nuværende situation, hvor det netop var et spørgsmål om få uger (nu få dage), før vi får mere information om Omikron.

Det simulerede scenarie er selvfølgelig ikke det samme, som vi nu står overfor med hensyn til Omikron, men effekten vil være den samme.

Restriktioner kan give færre smittekæder

Vores modelresultater viser, at rejserestriktioner kan bruges til at forsinke smitten, hvis den kommer fra et andet land. De viser også, rejserestriktionerne ikke kan bruges til at reducere antallet af smittede internt i eksempelvis Danmark.

Så længe kontakttallet for varianten er over én, vil den vokse i befolkningen.

Men ved at indføre rejserestriktioner startes der færre smittekæder, og derfor topper smitten senere, end hvis man ikke indfører rejserestriktioner. Og det er vigtigt.

Det ekstra tidsrum kan nemlig bruges til at skaffe mere information, så man kan forberede mulige yderligere tiltag (øget brug af mundbind, hjemmearbejde, forbud mod større forsamlinger osv.).

Det kan imidlertid også være, at varianten er så mild, at der ikke skal indføres flere tiltag. Derfor er det vigtigt at købe tid til at skaffe disse informationer.

Danmark og det øvrige EU indførte rejserestriktioner mod Omikron-inficerede lande tidligt, hvilket er en god strategi til at købe mere tid.

Hjælper selvom Omikron har bredt sig 

Det er klart, at effekten af rejserestriktionerne afhænger af, hvor mange smittede der er i det land, som indfører rejserestriktioner, og det land, som restriktionerne indføres mod.

Jo større denne forskel er, jo bedre effekt vil rejserestriktioner generelt have.

Derfor giver det god mening at holde øje med smittetallene i udlandet i den kommende tid for at kunne være på forkant med epidemiens udvikling.

Selvom vi i Danmark allerede har konstateret 'samfundssmitte' med Omikron, vil rejserestriktioner stadig kunne bidrage til at holde antallet af begyndende smittekæder nede.

Det vil kunne forsinke smittens vej gennem samfundet.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk