Omikron og COVID-19: Hvad savner vi svar på de kommende uger, måneder og år?
Forskerne skal blandt andet udforske flokimmunitet, immunitetens længde, og hvorvidt vaccine-udviklingen kan holde trit med de nye varianter.
omikron spørgsmål hvad ved vi

Professor Peter Hokland gennemgår her, hvilke problemstillinger vi stadig mangler svar på om Omikron. (Foto: Shutterstock)

Professor Peter Hokland gennemgår her, hvilke problemstillinger vi stadig mangler svar på om Omikron. (Foto: Shutterstock)

Kommunikation om corona har pandemien igennem været afgørende. Den er særlig relevant i den situation, der er opstået den seneste uge, hvor en ny variant, Omikron, har ført til restriktioner af rejse fra og til det sydlige Afrika.

Der er mange spekulationer i omløb, men vi ved endnu ikke, hvor ’farlig’ den er. Med farlig mener jeg dels, hvor smitsom den er, og – vigtigere – hvor syg, man bliver af den.

Dette kan man få svar på flere måder:

  • Dels kan man registrere infektioner og der specielt notere, om Omikron har det samme sygdomsbillede som den oprindelige COVID-19 (midlertidigt tab af smags- og lugtesans, svær lungebetændelse med videre).
  • Den anden måde at udforske Omikron på er i laboratoriet. Her studerer forskere lige nu, hvordan den vokser og udvikler sig, og på den baggrund kan de skyde sig ind på, om den nuværende vaccine virker lige så godt, mindre godt eller markant dårligere mod Omikron.

Det tager cirka to uger, før svarene er inde. Når de kommer, vil det være i form af rapporter og preprints (videnskabelige studier, der endnu ikke er blåstemplet af uvildige forskere, red.), først videreformidlet i anerkendte medier, siden som som fagfællebedømte videnskabelige artikler.

Disse data indgår som en vigtig brik i det store pulsepil, som denne pandemi er blevet til, hvor vi de næste uger, måneder og år skal holde øje med udviklingen

Hvilke problemstillinger mangler vi stadig svar på?

Flokimmunitet, immunitetens længde, og hvorvidt vaccine-udviklingen kan holde trit med de nye varianter, er tre af dem. Dem ser jeg på nu.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvornår skal der til for at opnå flokimmunitet?

Hårde corona-restriktioner er (forhåbentlig) et overstået kapitel i Danmark, hvor opbakningen bag vaccinerne heldigvis har været stor og deres udrulning (efter et par bump) velordnet.

Det er imidlertid langt fra alle lande, som har nydt samme vaccine-opbakning, og nogle lande har ikke haft vacciner nok til at immunisere.

Som det ses af figuren herunder, er der en enorm forskel i vaccinationsraten. Danmark ligger rimeligt, men ikke pralende højt. Sydafrika, hvor Omikron se ud til at komme fra, derimod lavt.

Netop disse forskelle mellem lande kan faktisk bruges til at analysere det, mange har efterspurgt lige siden pandemien startede: Hvad skal der til for at opnå flokimmunitet?

Ved flokimmunitet forstås, at en befolkning er så vel vaccineret, at virus ikke kan finde nok individer til at få fodfæste (tidligere smittede, som har opnået immunitet, hjælper også).

Det er tilfældet for mange af de sygdomme, som vores børn vaccineres imod, eksempelvis polio, som kun ses i meget få lande i verden, netop fordi det er umuligt for virus ’at finde’ ikke-vaccinerede ofre.

Data kan give os viden om flokimmunitet

Her kommer det, der kaldes ’hårde data’ ind. Disse er tal og resultater om hvilke, der ikke kan herske nogen tvivl. Således ved vi løbende:

  1. hvor mange i en befolkning, som er blevet vaccinerede (se figur)
  2. hvor mange nye tilfælde af COVID-19, som konstateres

Vi ved til gengæld ikke:

  1. hvor mange smittede, vi ikke opdager (mørketallet), men som alligevel bidrager til flokimmuniteten.

I lande, der tester meget (for eksempel Danmark), er mørketallet (3) lavere, og antallet af nye smittede (2) mere retvisende, end det er i lande, hvor der testes knap så meget.

På basis af 1 og 2 kan man få en rimelig god idé om, hvad der skal til for, at de vaccinerede er så talrige, at virus ikke mere kan få fodfæste.

Andelen af vaccinerede den 28. november 2021 opgjort i procent. (Kilde: Our World in Data)

Delta kræver, at endnu flere vaccineres

Det er særligt spændende, hvilken procent af vaccinerede som giver flokimmunitet, og hvilken rolle vaccination af stadigt yngre børn vil få for at holde virus nede.

Når figuren desuden tillægges viden om antallet af nye tilfælde, ser det ud, som om procenten af vaccinerede, som er nødvendig for flokimmunitet, kommer til at ligge noget højere, end hvad man håbede på i starten af epidemien (60-70 procent).

Årsagen til det er ikke mindst, at deltavarianten smitter markant mere (højere kontakttal) end den oprindelige variant, hvorfor der skal flere immune til, før vi har flokimmunitet.

Jo mere og bedre data, vi har om forholdet mellem antal vaccinerede, tidligere smittede og antal nye tilfælde, desto bedre bliver vi i stand til at se, hvad der skal til for at opnå flokimmunitet.

Den viden kan gøre os bedre i stand til at udrulle vacciner på den klogeste måde. Hertil skal der imidlertid lægges yderligere et parameter: Hvor længe holder immuniteten?

Det ved vi om immuniteten efter fuld vaccination

Et andet påtrængende spørgsmål er nemlig, hvor længe immuniteten efter en fuld vaccinering holder? Her er vi ved at have nogle brugbare svar.

I USA har man i nogle uger tilbudt alle voksne en booster-vaccine (et tredje stik) på basis af adskillige undersøgelser, som har vist faldende antistof-niveau seks måneder efter seneste vaccination.

Det samme sker i Danmark, hvor over 800.000 allerede har fået en booster. Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, 25. november, at alle over 18 år får deres tredje stik seks måneder efter det andet stik.

To vaccinationer er stadig ret effektive til at forhindre alvorlig COVID-19 sygdom, men man kan stadig få en ny infektion med milde (eller ingen) symptomer og derpå smitte ikke-vaccinerede.

I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at tidligere smittede også bør blive vaccineret. Overstået infektion giver en vis immunitet, men den bliver bedre og mere langvarig, hvis det kombineres med vaccination.

Hårde data har vist, at vaccination giver en bedre immunitet end naturlig infektion med virus (se her og her).

Denne løbende opsamling af hårde data om immunitets længde vil hjælpe os til at effektivisere vaccinationerne – og hvornår vi skal have tredje og måske fjerde og femte stik – i de kommende år.

Kan vaccinerne følge med en virus, som forandrer sig?

Gennem hele corona-pandemien er vi blevet bombarderet med information om nye varianter af virus, som skulle være mere effektive til at sprede sig og/eller give sværere sygdomme.

Mens de fleste varianter rent faktisk ikke giver sværere sygdomme (oftest vurderet på basis af, hvor mange patienter, som kommer i respirator), er juryen stadig ude med hensyn til deltavarianten.

Vi ved, at de oprindelige vacciner også virker på deltavarianten (den, der dominerer både i Danmark og globalt p.t.). Men måske kan der laves en vaccine, der virker endnu bedre til den? Det er ved at blive testet.

Skulle vi være så uheldige, at Omikron både smitter mere end delta-varianten og de eksisterende vacciner virker dårligt imod den, får vi brug for en nyudviklet vaccine, der er mere effektiv.

Heldigvis kan vacciner ændres meget hurtigt, da forskerne ved nøjagtigt, hvordan nye varianter er skruet sammen. Derfor kan de også ændre, hvordan vaccinen ser ud. Pfizer-BioNTech har meldt ud, at de kan have en Omikron-vaccine klar i løbet af 100 dage, hvis det bliver nødvendigt.

Som det ser ud i skrivende stund, vil der gå i hvert fald to uger, inden forskerne har laboratorie-testet, om de nuværende vacciner i teorien burde give immunitet mod Omikron-varianten.

Får de hårde data overtaget over de bløde?

Dette er bare nogle få eksempler på, hvilke resultater vi venter på, som kan gøre os klogere og bedre til at bekæmpe COVID-19.

Vil de så få den opmærksomhed i befolkningen, som de fortjener? Eller vil udokumenterede påstande på internettet stadig spille en fremtrædende rolle?  

Som jeg før har skrevet om på Forskerzonen, har kommunikation omkring COVID-19 i det offentlige rum indeholdt både fakta og begrundende antagelser, baseret på videnskabelige undersøgelser og decideret humbug uden reel dokumentation.

Hver dag er der eksempelvis falske påstande om COVID-19-vacciner på nettet. Hvis de har afholdt mange tvivlere fra at lade sig vaccinere, har de med stor sandsynlighed også kostet menneskeliv.

At vaccinerne virker er nemlig ikke et tros-spørgsmål. Alle undersøgelser af vacciner har dokumenteret deres effektivitet ned under gulvbrædderne (det mest anerkendte lægevidenskabelige tidsskrift, New England Journal of Medicine, har samlet deres resultater her).

Effektive vacciner er eneste vej frem

I Danmark er udviklingen for mig at se gunstig for, at den sande forskningsformidling vil vinde.

Værre ser det ud i USA, hvor den seneste tendens er at tage et ormemiddel mod COVID-19. Det har givet anledning til forgiftninger og vistnok også dødsfald baseret på, at nogle har taget stoffet i doser beregnet til heste, hvor det også anvendes.

Er det nødvendigt at tilføje, at den europæiske lægemiddelstyrelse har frarådet anvendelse af stoffet mod COVID-19?

I disse tider, hvor man skal bevare optimismen, vælger jeg at konkludere, at i takt med der vaccineres flere og flere, vil de hårde data vinde over rygtesmedene.

Der vaccineres for tiden 26 millioner på verdensplan hver dag, og 45 procent af den voksne befolkning har fået mindst én dosis. Lande med lav vaccinationsrate er ved at komme bedre med.

Hvis der således speedes op i lavindkomstlande, burde det blive endnu mere tydeligt, at vaccination er den eneste vej frem for at bekæmpe denne virus.

Jeg tror også på, at ændring (tweaking) af vacciner vil kunne holde trit med de nye varianter, som alt andet lige bør opstå sjældnere, i takt med at flere og flere er vaccinerede.

Men lur mig, om ikke COVID-19 giver os nye overraskelser inden da.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om det bizarre havdyr her.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk