OL's 'tykke bamser' er atletikkens suverænt stærkeste atleter
En god kuglestøder er ofte også en tyk kuglestøder. Men hvordan kan man være eliteatlet og overvægtig? Hvor meget styrke gemmer sig under spæklaget?
Kuglestød-kuglestøder-OL

For at kunne konkurrere med de bedste i kuglestød skal man både være stor og meget stærk. (Foto: Shutterstock)

For at kunne konkurrere med de bedste i kuglestød skal man både være stor og meget stærk. (Foto: Shutterstock)

Noget af det fascinerende ved OL er, hvordan hver sportsgren stiller forskellige krav til, hvilken type krop der er brug for. 

Gymnaster er små, smidige og stærke. I volley, håndbold og basket er atleterne høje og spændstige, mens atleterne i langdistanceløb og landevejscykling er udholdende og ikke må veje et gram for meget.  

Ingen anden sportsgren byder på så forskellige kroppe som atletikken. Tænk bare på maratonløberen, 100 meter-sprinteren og kuglestøderen. Årsagen er naturligvis, at hver disciplin er en sportsgren i sig selv. Inden for atletikken kan atleterne ikke både være bedst til maratonløb, længdespring og kuglestød, da hver disciplin kræver en ekstrem grad af specialisering. 

Hvor det for de fleste af OL’s atleter gælder at de skal passe på med vægten, er det helt anderledes for kuglestøderen, som (næsten) ikke kan veje for meget. 

Hvorfor er det sådan? Hvordan træner og spiser en kuglestøder? Og hvor meget styrke skal der egentlig til for at støde den godt 7 kg tunge kugle ud på de 21-22 meter, som OL’s tykke bamser formår?

Fakta
Kæmpe OL-tema på Forskerzonen

Er du glad for både OL og videnskab? Under OL bringer vi stort set hver dag kl. 11 en artikel, der dykker ned i videnskaben bag de forskellige discipliner. Artiklerne er skrevet af idrætsforskere. 

De kommer bl.a. omkring cykling, håndbold, badminton, surfing, skateboarding, vægtløftning, kajak, klatring og kuglestød.

Videnskab.dk’s Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Vi prioriterer og redigerer indholdet uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens retningslinjer her.

Ekstreme krav til atleternes styrke

Som sportsgren er kuglestød relativt simpelt. Man har en kugle, der vejer 7,26 kg for mænd og 4 kg for kvinder, og den, som kan støde kuglen længst ud, har vundet konkurrencen. 

Men som med mange af atletikkens øvrige discipliner så bliver det simple knap så simpelt, når der skal præsteres på absolut topniveau, som til OL. 

Kuglestød stiller nemlig store krav til atleternes styrke i overkroppen, benene og ryggen, og netop derfor er kuglestødere som udgangspunkt de største og stærkeste af alle atletikudøvere. 

Forskningen har da også dokumenteret, at der er en signifikant sammenhæng mellem styrken i bænkpres og squat og præstationen i kuglestød

Hvis du som mandlig kuglestøder ikke kan bænkpresse over 200 kg, er det så godt som umuligt at få kuglen ud over de 20 meter. 

Så meget kunne Joachim B. Olsen løfte

At man skal være stærk for at støde langt, vidner Joachim B. Olsens styrke om. Han er Danmarks suverænt bedste kuglestøder gennem tiderne og har vundet medaljer ved både OL, VM og EM i 00’erne. 

Hvor stærk var han så? Da han var på toppen af sin karriere, vejede han tæt på 145 kg og kunne bænkpresse 230 kg, squatte 290 kg og dødløfte 350 kg - alle med 3 gentagelser.

Ifølge ham selv svarer det til »cirka midt i (kuglestøder)feltet«, hvad angår råstyrke. 

Til sammenligning kan en almindelig mand, der er ikke har dyrket styrketræning, tage én gentagelse med omkring 60 kg i bænkpres, 80 kg i squat og 100 kg i dødløft.

Den gamle kuglestøder holder stadig formen nogenlunde ved lige. I videoen her kan du således se en cirka 40 kg lettere Olsen løfte 310 kg i dødløft, en del år efter han indstillede sin karriere. 

Her kan du se et af Olsens mange stød over 21 meter. (Video: YouTube/Fox Sports Two)

Masser af mad og fysisk træning

De fysiske krav, der er til kuglestød, går altså på, at man skal være stor og meget stærk for at have en chance for at kunne konkurrere med de bedste. 

Kuglestødernes to teknikker

I kuglestød er der to teknikker: Man kan enten rotere eller ’glide’ ved at ’sparke sig selv bagud’ så at sige. 

Forskning viser, at der skal endnu mere råstyrke til glide-teknikken end til rotations-teknikken. 

Det handler om, at rotations-teknikken er teknisk sværere at mestre, men til gengæld kan skabe mere hastighed ved selve stødet af kuglen, hvilket kan gøre op for manglende styrke. 

Glide-teknikken er knap så teknisk krævende, da bevægelsen er mere simpel at udføre. Til gengæld kræver den så en højere styrke for at kunne støde langt med kuglen. 

Fra videnskabens verden ved vi, at der er et tæt forhold mellem tværsnittet af en muskel og dens evne til at udvikle kraft. Jo større musklen er, desto mere kraft kan den som regel producere. 

Netop derfor er det vigtigt for kuglestødere at træne på en måde, så de bliver så stærke som muligt, og at spise så meget mad, som gør, at de kan opbygge mest muligt muskelmasse. 

 

Der ligger ikke meget forskning, der undersøger energiindtaget for kuglestødere, men en artikel peger på, at de hver dag indtager i omegnen af 3.600-5.400 kalorier for mænd og 3.200-4.400 kalorier for kvinder. 

Samtidig træner de 2-4 timer per dag, 5-6 dage om ugen. I Joachim B. Olsens tilfælde trænede han 9-12 træningspas om ugen, hvoraf cirka halvdelen foregik i vægtlokalet. 

At fedtprocenten også er en del højere end hos den gennemsnitlige OL-atlet gør knap så meget. Som Olsen understreger, har han altid fokuseret på, at det var »bedre at spise for meget end at spise for lidt.« 

Kuglestødere er dermed nogle af de eneste atleter, som bruger næsten lige så meget tid og energi på at træne fysisk træning som på at træne deres disciplin – og formentlig også dem, der bruger klart mest tid på at spise.

Kvindernes kuglestød starter 30. juli med finale 1. august. Mændenes kuglestød starter 3. august med finale 5. august. Se atletik-programmet her.

Se alle artikler i OL-temaet i boksen herunder. 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.