Øger næsepilleri virkelig risikoen for demens?
To forskere har uafhængigt af hinanden gennemgået studiet bag nogle store overskrifter, og ifølge dem behøver vi nok ikke at være så bekymrede.
Nærbillede af mand der piller næse

Forskere undersøgte korrelationen mellem Alzheimers Sygdom og C. pneumoniae-bakterien, der er blevet fundet i hjernen hos patienter med Alzheimer. (Foto: Shutterstock)

Forskere undersøgte korrelationen mellem Alzheimers Sygdom og C. pneumoniae-bakterien, der er blevet fundet i hjernen hos patienter med Alzheimer. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Uanset hvor gamle vi er, piller vi alle næse. Men hvis man skal tro de store overskrifter rundt om i verden, kan denne vane øge risikoen for Alzheimers sygdom, den mest almindelige form for demens.

En international nyhedsartikel advarer: »'SKRÆMMENDE EVIDENS': Udbredt vane kan øge din risiko for Alzheimers og demens.«

En anden proklamerer: »Risikoen for Alzheimers sygdom øges ved at pille næse og plukke hår, advarer studie.«

Og en australsk nyhedsartikel kunne ikke modstå et ordspil:

»Kan næsepilleri føre til demens? Australske forskere graver i sagen.«

Men hvis vi ser nærmere på forskningsstudiet bag disse nyhedsrapporteringer, behøver vi nok ikke at være så bekymrede. Evidensmængden, der kobler næsepilleri med risikoen for demens, er stadig ikke overbevisende.

Hvad fyrede op under overskrifterne?

I februar 2022 publicerede forskere fra University of Queensland, Australien, et studie i tidsskriftet Scientific Reports.

Der skulle imidlertid gå hele otte måneder, før resultaterne for alvor ramte medierne. Det skete da Griffith University sendte en pressemeddelelse ud i slutningen af oktober.

Pressemeddelelsens overskrift lignede de mange nyhedsartikler, der fulgte i kølvandet:

»Ny forskning indikerer, at næsepilleri kan øge risikoen for Alzheimers og demens.«

Pressemeddelelsen, som gjorde det klart, at forskningen blev udført i mus, ikke mennesker, citerede en forsker, der beskrev evidensmængden som 'potentielt skræmmende' for mennesker.

Hvordan blev studiet udført?

Forskerne ønskede at undersøge Chlamydia pneumoniae-bakteriens rolle i Alzheimers sygdom.

Disse bakterier er blevet fundet i hjernen hos patienter med Alzheimers - det er dog vigtigt at bemærke, at de studier, der påviste det, blev udført for mere end 15 år siden.

Bakteriearten kan forårsage luftvejsinfektioner som eksempelvis lungebetændelse og skal ikke forveksles med klamydiaarten, der forårsager seksuelt overførte infektioner (Chlamydia trachomatis).

Forskerne var interesserede i, hvor C. pneumoniae bevægede sig hen, hvor hurtigt den bevægede sig fra næsen til hjernen, og om bakterierne ville skabe amyloid-β-proteiner, også kaldte beta amyloid - et særkende for Alzheimers sygdom, der ophobes i hjernevævet.

Så de udførte et lille studie i mus. Forskerne sprøjtede C. pneumoniae ind i næsen på en gruppe mus og sammenlignede resultaterne med andre mus, der i stedet fik en dosis saltvand.

Forskerne ventede derefter én, tre, syv og 28 dage, før de aflivede dyrene og undersøgte, hvad der foregik i musenes hjerner.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad fandt studiet?

Ikke overraskende opdagede forskerne flere bakterier i den del af hjernen, der var tættest på næsen, hos mus, der fik den smitsomme dosis. Det er den olfaktoriske hjerneregion (involveret i lugtesansen).

Mus, der fik bakterierne sprøjtet ind i næsen, havde også klynger af amyloid-β-proteinet omkring bakterierne.

Mus, der ikke modtog den smitsomme dosis, havde også proteinet i deres hjerner, men det var mere spredt. Forskerne sammenlignede ikke, hvilke mus der havde henholdsvis mere eller mindre af proteinet.

Endelig fandt forskerne, at genprofiler relateret til Alzheimers sygdom var mere udbredte hos mus 28 dage efter infektion sammenlignet med syv dage efter infektion.

Hvordan skal vi fortolke resultaterne?

Undersøgelsen nævner faktisk ikke hverken næsepilleri eller plukning af næsehår. Men pressemeddelelsen citerede én af forskerne, der sagde, at det ikke var en god idé, da det kan skade næsen:

»Hvis man beskadiger næseslimhinden, stiger den potentielle mængde af bakterier, der kan ende i hjernen.«

Pressemeddelelsen foreslog, at man kan beskytte næsen (ved ikke at pille og plukke) og dermed mindske risikoen for Alzheimers sygdom. Igen - det blev ikke nævnt i selve studiet.

I bedste fald indikerer resultaterne af studiet, at infektion med C. pneuomoniae kan spredes hurtigt til hjernen - hos mus.

Indtil vi har mere definitive, robuste studier af mennesker, vil jeg sige, at koblingen mellem næsepilleri og risikoen for demens er lav.

Joyce Siette (forskningsstipendiat, Macquarie University, Australien)

Det ene forårsager ikke nødvendigvis det andet

Næsepilleri er en livslang udbredt menneskelig praksis. 9 ud af 10 indrømmer, at de gør det.

I en alder af 20 har omkring 50 procent af os tegn på C. pneumoniae i blodet. Det stiger til 80 procent hos personer i alderen 60-70 år. Men hænger disse faktorer sammen? Forårsager det ene det andet?

Studiet bag mediernes dækning rejser nogle interessante pointer om C. pneumoniae i næsehulen og koblingen med aflejringer af amyloid β-protein (såkaldte plaques) i hjernen hos mus – ikke mennesker.

Vi kan ikke gå ud fra, hvad der sker i mus, også gælder for mennesker, af en række årsager.

Mens C. pneumoniae-bakterier er mere udbredt hos mennesker med sent-debuterende Alzheimers sygdom, betyder koblingen til de kendetegnende amyloide plaques i museunderstudiet ikke nødvendigvis, at det ene forårsager det andet.

Musene blev også aflivet højst 28 dage efter eksponering, længe før de havde tid til at udvikle en deraf følgende sygdom. Det er alligevel ikke sandsynligt, fordi mus ikke naturligt får Alzheimers.

Selvom mus kan akkumulere plaques forbundet med Alzheimers, udviser de ikke de hukommelsesproblemer, der ses hos mennesker.

En del forskere har også hævdet, at amyloid β-proteinaflejringer i dyr er forskellige fra mennesker og derfor muligvis ikke er egnede til sammenligning.

Så hvad er konklusionen?

Det er altid værd at undersøge risikofaktorer for at udvikle Alzheimers.

Men at foreslå at næsepilleri, hvilket introducerer C. pneumoniae i kroppen, kan øge risikoen for Alzheimers hos mennesker - baseret på dette studie - er overdrevet.

Mark Patrick Taylor (Professor, Macquarie University, Australien)

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk