Du kender nok følelsen af at blive forskrækket, når en udrykningsbil bag dig pludselig tænder for sirenen. 

Lige meget hvor træt eller optaget, du var lige før, lægger du nu pludselig mærke til, hvad der foregår omkring dig. Dit hjerte banker, og du føler dig årvågen og opmærksom. 

Det sker, fordi der bliver frigivet noradrenalin i din hjerne, når der sker noget overraskende eller skræmmende i dine omgivelser. 

Noradrenalin ’vækker’ hjernen og gør også resten af kroppen klar til handling ved for eksempel at øge muskelsammentrækning og hjerteslag. Det vil sige, at hjernen og kroppen bliver klar til flugt eller kamp. 

Ny forskning tyder på, at lige præcis denne reaktion går tabt hos patienter med Parkinsons sygdom. 

Meget mere end rystesyge

Dybt nede i hjernen, i en meget lille kerne, findes de hjerneceller, som frigiver det signalstof (noradrenalin), der gør os klar til kamp, når der sker noget skræmmende eller overraskende. 

Ved hjælp af Danmarks kraftigste MR-skanner er det nu lykkedes os at se tabet af disse hjerneceller hos patienter med Parkinsons sygdom. 

Det giver indblik i nogle symptomer af sygdommen, som er mindre kendte, men som påvirker patienterne i høj grad.

Hvis du ved lidt om Parkinsons sygdom, vil du sikkert tænke på mennesker, som ryster på hænderne og bevæger sig langsomt og trægt. 

Det er de mest påfaldende symptomer af sygdommen, og de skyldes ødelæggelsen af nogle bestemte hjerneceller, som frigiver signalstoffet dopamin. 

Men Parkinsons sygdom er meget mere end ’bare’ rysten og langsomme bevægelser. Patienterne har også en lang række andre symptomer, såsom søvnproblemer, depression, forstoppelse og meget andet. 

Svaret ligger måske i en lille, spaghettiformet hjernekerne 

I de senere år er forskningen begyndt at undersøge årsagen til disse ikke-bevægelsesrelaterede symptomer, og man er begyndt at undersøge ødelæggelsen af andre typer af hjerneceller. 

Ved at undersøge døde menneskers hjerner har det i mange år været kendt, at Parkinsons sygdom også fører til en høj grad af celletab i den meget lille kerne, jeg nævnte ovenfor, som hedder ‘locus coeruleus’.

Det er latin for 'blå prik/blåt sted' og ses på illustrationen her.

Den ’blå prik’ fylder ikke meget, men er essentiel for at forstå, hvordan vores krop bliver klar til kamp. (Figur: David Meder og Patrick J. Lynch/CC BY-SA 4.0) 

Kernen er spaghettiformet, cirka 15 mm lang og 2,5 mm i diameter, og det er stort set det eneste sted i hjernen med hjerneceller, som frigiver noradrenalin.

Noradrenalin bliver ikke kun frigivet, når vi bliver decideret forskrækket. 

Det frigives også ved lettere overraskende begivenheder, hvor vi ‘vågner’ fra det, vi ellers beskæftigede os med, og retter opmærksomheden hen på, hvad der foregår i verden omkring os. 

Derfor har man i mange år formodet, at celletab i locus coeruleus kunne være årsagen til mange symptomer i Parkinsons sygdom, som er relateret til mindsket motivation, begejstring og energi – for eksempel depression, apati og træthed. 

Et andet mere kropsligt symptom, som kendetegner Parkinsons sygdom, er, at patienternes blodtryk ikke stiger tilstrækkeligt, når de går fra at ligge ned til at rejse sig op. 

Når vi nu ved, at noradrenalin gør os ‘klar til kamp’ ved eksempelvis at øge pulsen og muskelsammentrækningen, kan dens mangel måske også forklare disse problemer med for lavt blodtryk. 

Ny teknologi gør det muligt at undersøge celletabet

Problemet har i mange år været, at man på grund af kernens lille størrelse ikke har kunnet undersøge den i levende mennesker, fordi den ikke kunne ses på MR-billeder. 

De seneste år er der dog sket en udvikling af teknologien, som nu gør det muligt at få billeder af locus coeruleus, især ved at bruge betydeligt stærkere MR-skannere end dem, man almindeligvis bruger på sygehuse. 

Den type skanner fik vi for nogle år siden på Hvidovre Hospital, og derfor har vi haft mulighed for at undersøge, hvor stort et celletab den enkelte patient har.

Her ser vi Danmarks kraftigste hjerneskanner, der gør os i stand til at se de celletab i locus coeruleus. (Billede: Klaus Rye)

Celletab relateret til apati og depression

For eksempel kan vi nu vise, at celletabet i locus coeruleus ikke er det samme over hele kernen, men at sygdommen især rammer den nederste del (se også her og her). 

Ligesom andre studier finder vi, at der er en tydelig sammenhæng mellem ødelæggelsen af locus coeruleus og de ikke-motoriske symptomer i Parkinsons sygdom, såsom søvnproblemer eller depression. 

Derudover viser vi i vores studie, at de patienter, som har et større celletab i den nederste del af locus coeruleus, føler sig mere apatiske. 

Det vil sige, at de oplever følelsesmæssig ligegyldighed og nedsat interesse for omgivelserne. Det har kun ét andet studie tidligere fundet tegn på før.

De, der har et større celletab i den røde del af kernen (nederst til venstre), er mere apatiske. (Figur: Madelung et. al/Movement Disorders)

Større problemer med at tilpasse blodtrykket

Vi er til gengæld de allerførste til at vise, at et større tab af noradrenalin-celler hænger sammen med problemerne i forhold til lavt blodtryk. 

Helt konkret har vi undersøgt Parkinson-patienters evne til at øge blodtrykket, når patienterne rejser sig. 

Patienterne ligger ned på et leje i fem minutter og prøver så at rejse sig så hurtigt som muligt. Tyngdekraften gør, at blodet ‘falder ned’ i kroppen – i raske mennesker modvirkes dette ved at øge puls og blodtryk.

Ved at måle blodtrykket i tre minutter, efter at patienterne har rejst sig, kunne vi måle, hvor meget deres evne til at øge blodtrykket er mindsket. 

I 17 ud af 42 patienter var faldet i blodtryk så stort, at de opfyldte kriterierne for ’ortostatisk hypotension’ (et særligt kraftigt fald i blodtrykket). 

Og set over alle patienter, også dem hvor blodtrykket ikke faldt i lige så høj grad, kunne vi se, at jo større et celletab i deres venstre locus coeruleus, jo større var faldet i blodtrykket.

De, der har et større celletab i den røde/gule del af kernen, har større problemer med at tilpasse blodtrykket. (Figur: Madelung et. al/Movement Disorders)

 Vi ved mere, men mangler stadig en kur

Ved hjælp af vores og lignende studier er Parkinson-forskningen nu ved at få et meget mere detaljeret billede af, hvordan sygdommen præcist rammer noradrenalin-cellerne, og hvordan det hænger sammen med patienternes symptomer. 

I de sidste årtier er der sket store fremskridt i behandlingen af symptomerne på Parkinsons sygdom, især bevægeforstyrrelserne, igennem dyb hjernestimulation, hvor elektroder bliver opereret ind i små kerner dybt nede i hjernen, som så stimuleres gennem elektroderne. 

Men der er stadig ingen godkendt behandling til at forsinke sygdommens fremgang, der er kun medicin til at forbedre enkelte af de ‘ikke-motoriske’ symptomer, og patienterne kan stadig ikke helbredes. 

Selvom der er lang vej endnu, kan vores resultater, sammen med al den nye viden fra forskning i Parkinson i hele verden, forhåbentlig inspirere udviklingen af nye behandlingsmetoder.