Ny forskning: Patienter med Parkinsons sygdom mister evnen til at flygte eller kæmpe
Det kan være med til at forklare nogle af de symptomer på sygdommen, som er mindre kendte – blandt andet depression, apati og søvnproblemer.
parkinsons_sygdom_rystesyge_hjernesygdom_nyforskning_ny_forskning

Ny forskning knytter depression, apati og søvnproblemer til celletab i locus coeruleus, en lille spaghettiformet kerne i hjernen. (Foto: Shutterstock)

Ny forskning knytter depression, apati og søvnproblemer til celletab i locus coeruleus, en lille spaghettiformet kerne i hjernen. (Foto: Shutterstock)

Du kender nok følelsen af at blive forskrækket, når en udrykningsbil bag dig pludselig tænder for sirenen. 

Lige meget hvor træt eller optaget, du var lige før, lægger du nu pludselig mærke til, hvad der foregår omkring dig. Dit hjerte banker, og du føler dig årvågen og opmærksom. 

Det sker, fordi der bliver frigivet noradrenalin i din hjerne, når der sker noget overraskende eller skræmmende i dine omgivelser. 

Noradrenalin ’vækker’ hjernen og gør også resten af kroppen klar til handling ved for eksempel at øge muskelsammentrækning og hjerteslag. Det vil sige, at hjernen og kroppen bliver klar til flugt eller kamp. 

Ny forskning tyder på, at lige præcis denne reaktion går tabt hos patienter med Parkinsons sygdom. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Meget mere end rystesyge

Dybt nede i hjernen, i en meget lille kerne, findes de hjerneceller, som frigiver det signalstof (noradrenalin), der gør os klar til kamp, når der sker noget skræmmende eller overraskende. 

Ved hjælp af Danmarks kraftigste MR-skanner er det nu lykkedes os at se tabet af disse hjerneceller hos patienter med Parkinsons sygdom

Det giver indblik i nogle symptomer af sygdommen, som er mindre kendte, men som påvirker patienterne i høj grad.

Hvis du ved lidt om Parkinsons sygdom, vil du sikkert tænke på mennesker, som ryster på hænderne og bevæger sig langsomt og trægt. 

Det er de mest påfaldende symptomer af sygdommen, og de skyldes ødelæggelsen af nogle bestemte hjerneceller, som frigiver signalstoffet dopamin. 

Men Parkinsons sygdom er meget mere end ’bare’ rysten og langsomme bevægelser. Patienterne har også en lang række andre symptomer, såsom søvnproblemer, depression, forstoppelse og meget andet. 

Svaret ligger måske i en lille, spaghettiformet hjernekerne 

I de senere år er forskningen begyndt at undersøge årsagen til disse ikke-bevægelsesrelaterede symptomer, og man er begyndt at undersøge ødelæggelsen af andre typer af hjerneceller. 

Ved at undersøge døde menneskers hjerner har det i mange år været kendt, at Parkinsons sygdom også fører til en høj grad af celletab i den meget lille kerne, jeg nævnte ovenfor, som hedder ‘locus coeruleus’.

Det er latin for 'blå prik/blåt sted' og ses på illustrationen her.

parkinsons_sygdom_rystesyge_hjernesygdom_nyforskning_ny_forskning

Den ’blå prik’ fylder ikke meget, men er essentiel for at forstå, hvordan vores krop bliver klar til kamp. (Figur: David Meder og Patrick J. Lynch/CC BY-SA 4.0

Kernen er spaghettiformet, cirka 15 mm lang og 2,5 mm i diameter, og det er stort set det eneste sted i hjernen med hjerneceller, som frigiver noradrenalin.

Noradrenalin bliver ikke kun frigivet, når vi bliver decideret forskrækket. 

Det frigives også ved lettere overraskende begivenheder, hvor vi ‘vågner’ fra det, vi ellers beskæftigede os med, og retter opmærksomheden hen på, hvad der foregår i verden omkring os. 

Derfor har man i mange år formodet, at celletab i locus coeruleus kunne være årsagen til mange symptomer i Parkinsons sygdom, som er relateret til mindsket motivation, begejstring og energi – for eksempel depression, apati og træthed. 

Et andet mere kropsligt symptom, som kendetegner Parkinsons sygdom, er, at patienternes blodtryk ikke stiger tilstrækkeligt, når de går fra at ligge ned til at rejse sig op. 

Når vi nu ved, at noradrenalin gør os ‘klar til kamp’ ved eksempelvis at øge pulsen og muskelsammentrækningen, kan dens mangel måske også forklare disse problemer med for lavt blodtryk. 

Ny teknologi gør det muligt at undersøge celletabet

Problemet har i mange år været, at man på grund af kernens lille størrelse ikke har kunnet undersøge den i levende mennesker, fordi den ikke kunne ses på MR-billeder. 

De seneste år er der dog sket en udvikling af teknologien, som nu gør det muligt at få billeder af locus coeruleus, især ved at bruge betydeligt stærkere MR-skannere end dem, man almindeligvis bruger på sygehuse. 

Den type skanner fik vi for nogle år siden på Hvidovre Hospital, og derfor har vi haft mulighed for at undersøge, hvor stort et celletab den enkelte patient har.

parkinsons_sygdom_rystesyge_hjernesygdom_nyforskning_ny_forskning

Her ser vi Danmarks kraftigste hjerneskanner, der gør os i stand til at se de celletab i locus coeruleus. (Billede: Klaus Rye)

Celletab relateret til apati og depression

For eksempel kan vi nu vise, at celletabet i locus coeruleus ikke er det samme over hele kernen, men at sygdommen især rammer den nederste del (se også her og her). 

Ligesom andre studier finder vi, at der er en tydelig sammenhæng mellem ødelæggelsen af locus coeruleus og de ikke-motoriske symptomer i Parkinsons sygdom, såsom søvnproblemer eller depression

Derudover viser vi i vores studie, at de patienter, som har et større celletab i den nederste del af locus coeruleus, føler sig mere apatiske. 

Det vil sige, at de oplever følelsesmæssig ligegyldighed og nedsat interesse for omgivelserne. Det har kun ét andet studie tidligere fundet tegn på før.

parkinsons_sygdom_rystesyge_hjernesygdom_nyforskning_ny_forskning

De, der har et større celletab i den røde del af kernen (nederst til venstre), er mere apatiske. (Figur: Madelung et. al/Movement Disorders)

Større problemer med at tilpasse blodtrykket

Vi er til gengæld de allerførste til at vise, at et større tab af noradrenalin-celler hænger sammen med problemerne i forhold til lavt blodtryk. 

Helt konkret har vi undersøgt Parkinson-patienters evne til at øge blodtrykket, når patienterne rejser sig. 

Patienterne ligger ned på et leje i fem minutter og prøver så at rejse sig så hurtigt som muligt. Tyngdekraften gør, at blodet ‘falder ned’ i kroppen – i raske mennesker modvirkes dette ved at øge puls og blodtryk.

Ved at måle blodtrykket i tre minutter, efter at patienterne har rejst sig, kunne vi måle, hvor meget deres evne til at øge blodtrykket er mindsket. 

I 17 ud af 42 patienter var faldet i blodtryk så stort, at de opfyldte kriterierne for ’ortostatisk hypotension’ (et særligt kraftigt fald i blodtrykket). 

Og set over alle patienter, også dem hvor blodtrykket ikke faldt i lige så høj grad, kunne vi se, at jo større et celletab i deres venstre locus coeruleus, jo større var faldet i blodtrykket.

parkinsons_sygdom_rystesyge_hjernesygdom_nyforskning_ny_forskning

De, der har et større celletab i den røde/gule del af kernen, har større problemer med at tilpasse blodtrykket. (Figur: Madelung et. al/Movement Disorders)

 Vi ved mere, men mangler stadig en kur

Ved hjælp af vores og lignende studier er Parkinson-forskningen nu ved at få et meget mere detaljeret billede af, hvordan sygdommen præcist rammer noradrenalin-cellerne, og hvordan det hænger sammen med patienternes symptomer. 

Hjerneugen 2022

Hvert år i uge 11 afholdes Hjerneugen.
I år kan du tage til forskellige foredrag om hjernen i København (onsdag 16.3.), Aarhus (torsdag 17.3.) og Aalborg (fredag 18.3.).

Du kan se hjerneugens fulde program her. Det er gratis at komme med, men du skal tilmeldes på forhånd via linket. 

I de sidste årtier er der sket store fremskridt i behandlingen af symptomerne på Parkinsons sygdom, især bevægeforstyrrelserne, igennem dyb hjernestimulation, hvor elektroder bliver opereret ind i små kerner dybt nede i hjernen, som så stimuleres gennem elektroderne. 

Men der er stadig ingen godkendt behandling til at forsinke sygdommens fremgang, der er kun medicin til at forbedre enkelte af de ‘ikke-motoriske’ symptomer, og patienterne kan stadig ikke helbredes. 

Selvom der er lang vej endnu, kan vores resultater, sammen med al den nye viden fra forskning i Parkinson i hele verden, forhåbentlig inspirere udviklingen af nye behandlingsmetoder.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk


Det sker