Der er en række spørgsmål, som bekymrer mig dybt som miljø- og folkesundhedsforsker.

Vil vi have mad nok til en voksende global befolkning? Hvordan vil vi tage os af flere mennesker i den næste pandemi? Hvad vil varmen gøre ved millioner af personer med hypertension? Vil landene føre 'vandkrig' som følge af mere udbredt tørke?

Disse risici har alle tre ting til fælles: Sundhed, klimaændringer og en voksende befolkning, som FN vurderer vil nå 8 milliarder mennesker i dag - 15. november 2022. Det er dobbelt så mange mennesker som verdensbefolkningen for bare 48 år siden.

I min 40-årige karriere, hvor jeg først arbejdede i Amazonas-regnskoven og det amerikanske center for infektionsforebyggelse og folkesundhed (CDC) og derefter i den akademiske verden, har jeg mødt mange trusler mod folkesundheden, men ingen er så uforsonlige og omsiggribende som klimaændringerne.

Af de mange klimarelaterede negative sundhedseffekter repræsenterer de følgende fire de største folkesundhedsproblemer for en voksende befolkning.

1. Infektionssygdomme

Forskere har fundet, at klimaforandringerne kan forværre over halvdelen af alle menneskehedens smitsomme sygdomme.

Oversvømmelser kan for eksempel påvirke vandkvaliteten og de levesteder, hvor farlige bakterier og vektorer som myg kan yngle og overføre smitsomme sygdomme til mennesker.

Denguefeber, en smertefuld myggebåren virussygdom, der rammer omkring 100 millioner mennesker om året, bliver mere udbredt i varme, våde omgivelser. Sygdommens smitsomhed, som måles i en værdi, der kaldes R0, og som er et tal for, hvor mange én smittet person i gennemsnit selv smitter, hvis man ikke gør noget for at afværge smitte - steg med omkring 12 procent fra 1950'erne til gennemsnittet i 2012-2021, ifølge 2022 Lancet Countdown-rapporten.

Malariasæsonen blev 31 procent længere i højlandsområder i Latinamerika og næsten 14 procent længere i Afrikas højland, i takt med at temperaturerne steg i samme periode.

Oversvømmelser kan også sprede vandbårne organismer, der forårsager hepatitis og diarrésygdomme, som eksempelvis kolera, især når et stort antal mennesker er fordrevet af katastrofer og bor i områder med vand af dårlig kvalitet til at drikke eller vaske sig i.

Tørke kan også forringe drikkevandskvaliteten. Som et resultat kommer flere gnaverpopulationer ind i menneskelige samfund på jagt efter mad, hvilket øger risikoen for spredning af hantavirus (Hantavirus syndrom er en potentiel dødelig virusinfektion, som hører til samme familie af virale tropiske blødningssygdomme som Ebola, Lassa Feber, Marburg Feber og Gul Feber, red.)

2. Ekstrem varme

En anden alvorlig sundhedsrisiko er stigende temperaturer.

Umådeholden varme kan forværre eksisterende sundhedsproblemer, som hjerte-kar- og luftvejssygdomme, og når varmestress bliver til hedeslag, kan det skade hjerte, hjerne samt nyrer og blive dødeligt.

I dag er omkring 30 procent af verdens befolkning udsat for potentielt dødelig varmestress hvert år. FN's mellemstatslige panel for klimaændringer (IPCC) anslår, at procentdelen vil stige til mindst 48 procent og så meget som 76 procent ved udgangen af dette århundrede.

Sådan påvirker klimaændringerne menneskers sundhed. (Illustration: Centre for Disease Control and Prevention)

Ud over tab af liv anslås det, at varmeeksponering har resulteret i 470 milliarder potentielle tabte arbejdstimer globalt i 2021, med medfølgende indkomsttab på i alt op til 669 milliarder dollars.

I takt med at befolkningerne vokser, og varmen stiger, vil flere mennesker være afhængige af aircondition drevet af fossile brændstoffer, hvilket bidrager yderligere til klimaændringerne.

3. Fødevare- og vandsikkerhed

Varme påvirker også den voksende verdensbefolknings fødevare- og vandsikkerhed.

Lancet-gennemgangen viste, at høje temperaturer i 2021 forkortede vækstsæsonen med omkring 9,3 dage i gennemsnit for korn eller majs og seks dage for hvede sammenlignet med gennemsnittet for 1981-2020.

Opvarmning af verdenshavene kan i mellemtiden dræbe skaldyr og flytte fiskeri, som kystnære samfund er afhængige af. Hedebølger i 2020 resulterede i, at yderligere 98 millioner personer stod over for fødevareusikkerhed sammenlignet med gennemsnittet for 1981-2010.

Stigende temperaturer påvirker også ferskvandsforsyningerne gennem fordampning og ved at skrumpe bjerggletsjere og sammenpresset snedække, der historisk set har sørget for tilførsel af vand i løbet af sommermånederne.

Vandmangel og tørke kan potentielt fordrive næsten 700 millioner mennesker i 2030, ifølge FN-estimater. Kombineret med befolkningsvækst og voksende energibehov kan det også sætte skub i geopolitiske konflikter, da landene står over for fødevaremangel og konkurrerer om vand.

4. Forringet luftkvalitet

Drivkræfterne bag klimaændringerne kan forværre luftforureningen.

Varmt vejr og de samme fossile brændselsgasser, der opvarmer kloden, bidrager til jordnær ozon, der er en nøglekomponent i den dis af forurening - også kaldet smog - der forekommer i nogle byer. Det kan forværre allergier, astma og andre luftvejsproblemer samt hjerte-kar-sygdomme.

Naturbrande, der er drevet af varme, tørre landskaber, øger sundhedsrisikoen for luftforurening.

Røg fra skovbrande er fyldt med små partikler, der kan bevæge sig dybt ned i lungerne og forårsage hjerte- og åndedrætsproblemer.

Smog i New Delhi, Indien, er et stort problem. (Foto: Shutterstock)

Hvad kan vi gøre?

Mange grupper og medicinske eksperter arbejder på at imødegå denne kaskade af negative klimakonsekvenser for menneskehedens sundhed.

U.S. National Academy of Medicine har påbegyndt et ambitiøst stort tiltag inden for klimaændringer, menneskesundhed og retfærdighed for at øge forskningen. På mange akademiske institutioner, herunder University of Pittsburghs School of Public Health, hvor jeg er dekan, bliver klima og sundhed indlejret i forskning, undervisning og tjenester.

Det er afgørende, at vi adresserer sundhedsbyrden for lav- og mellemindkomstlande. Det er ofte de mest sårbare indbyggere i disse lande , der oplever de største skader fra klimaændringerne uden de ressourcer, som kan beskytte deres sundhed og miljø. Befolkningstilvækst kan forværre denne uretfærdighed.

Tilpasningsvurderinger kan hjælpe højrisikolande med at forberede sig på virkningerne af klimaændringer. Udviklingsgrupper leder også projekter for at udvide dyrkningen af afgrøder, der kan trives under tørre forhold.

Pan American Health Organization, en sundhedsorganisation, som fokuserer på Caribien, er et eksempel på, hvordan lande arbejder på at reducere smitsomme sygdomme og fremme regional kapacitet til at imødegå effekterne af klimaændringerne.

'Vi gør stadig ikke nok i forhold til vores forpligtelser over for hinanden'

I sidste ende vil en reduktion af sundhedsrisici kræve en reduktion af den drivhusgasudledning, der driver klimaændringerne.

Lande verden over forpligtede sig i 1992 til at reducere udledningen af drivhusgasser. 30 år senere er den globale udledning kun lige begyndt at flade ud, og samfund rundt om i verden lider i stigende grad af ekstreme hedebølger og ødelæggende oversvømmelser og tørke.

FN's klimakonference COP27, der finder sted i november 2022 - og som efter min mening ikke fokuserer nok på sundhed - kan hjælpe med at skabe opmærksomhed om vigtige klimaeffekter, der skader sundheden.

Som FN's generalsekretær António Guterres bemærkede: Mens vi fejrer vores fremskridt, »er det på samme tid en påmindelse om vores fælles ansvar for at passe på vores klode og et øjeblik til at reflektere over, hvor vi stadig ikke gør nok i forhold til vores forpligtelser over for hinanden«.

Samantha Totoni, ph.d.-kandidat ved University of Pittsburgh School of Public Health, bidrog til denne artikel.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.