Mytedrab: Nej, akademikere drikker ikke mere end andre
KOMMENTAR: De fleste alkoholrelaterede dødsfald sker blandt kortuddannede. Det er dem, vi bør fokusere på.
druk_alkohol_samfund_akademikere_kortuddannede_hvem drikker mest

Alder har stor betydning for, hvilken uddannelsesgruppe der drikker over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag (21 genstande for mænd og 14 for kvinder om ugen). (Foto: Henrik Ohsten (tv) og Shutterstock (th))

Alder har stor betydning for, hvilken uddannelsesgruppe der drikker over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag (21 genstande for mænd og 14 for kvinder om ugen). (Foto: Henrik Ohsten (tv) og Shutterstock (th))

I den nyligt Oscarvindende film ’Druk’ forsøger fire midaldrende gymnasielærere at peppe en kedelig hverdag op med daglige indtag af alkohol.

Det er en udbredt myte, at netop akademikerne er den samfundsgruppe, som trods (eller på grund af) deres privilegerede baggrund har det højeste indtag af alkohol.

Det er en myte, der går igen i pressens historier om danskernes drikkevaner (se for eksempel her og her).

Myten blev i december 2020 i Weekendavisen forsøgt understøttet med Sundhedsstyrelsens rapport 'Den Nationale Sundhedsprofil 2017'. Desværre blev rapporten tolket skævt.

Fakta er nemlig, at det er personer med kortere uddannelser, der drikker mest i alderen 25-64 år, og som i størst udstrækning dør en alkoholrelateret død. Denne død sker typisk cirka 15 år for tidligt.

Uligheden i alkoholrelaterede dødsfald i Danmark er stor, og det er på ingen måde akademikerne, der er værst ramt.

I det følgende vil vi, som begge forsker i alkohol og leversygdom, folde ud, hvordan alkoholmisbrug og dødsfald som følge af alkohol rent faktisk er fordelt i de forskellige samfundsgrupper i Danmark.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Kortuddannede dør oftere en alkoholrelateret død

Hvert år er der cirka 2.900 dødsfald på grund af alkohol i Danmark:

  • 45 procent af dem er blandt personer med grundskole
  • 45 procent er blandt personer med kort uddannelse
  • De resterende 10 procent er blandt personer med mellemlang eller lang uddannelse.

Personer med mellemlang eller lang uddannelse udgør imidlertid omkring 30 procent af befolkningen, så de er faktisk underrepræsenterede blandt dem, der dør på grund af alkohol.

Allerede her kan vi konstatere, at det ikke er de mellem- og højtuddannede, der bærer alkoholens tungeste konsekvenser. Ulighed i alkoholdødsfald ses både blandt mænd og kvinder.

Nogenlunde samme mønster ser vi, når det gælder alkoholrelaterede indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, alkoholrelaterede somatiske og psykiske sygdomme, tilkendte førtidspensioner og for alkoholrelaterede ulykker blandt unge.

Det faktum, at højtuddannede er underrepræsenterede set i forhold til død og andre konsekvenser af alkohol, gør, at man bør spørge, om de højtuddannede rent faktisk drikker mest.

Mange kortuddannede mænd under 65 drikker igennem

I Weekendavisens artikel 'De drikfældige' brugte man Den Nationale Sundhedsprofil 2017 som kilde til oplysninger om alkoholindtag i forhold til uddannelsesniveau.

Artiklen konkluderer blandt andet, at akademikerne ligger »øverst på listen, når det gælder samtlige indikationer på en risikobetonet omgang med alkohol«.

Er det korrekt? Nej.

Hvis man dykker ned i tallene fra 'Den Nationale Sundhedsprofil', viser det sig, at alder har stor betydning for, hvilken uddannelsesgruppe der drikker over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag (21 genstande for mænd og 14 for kvinder om ugen, se figur).

For aldersgruppen over 65 år var der en større andel med lang uddannelse, der drak over højrisikogrænsen for alkoholindtag. Dette gjaldt for både mænd og kvinder.

Men for mænd i aldersgrupperne 25-44 år og 45-64 år var billedet modsat: Her var der en større andel med kort uddannelse, der drak over højrisikogrænsen, end blandt personer med lang videregående uddannelse.

For kvinder i alderen 25-64 år var der ingen klar sammenhæng mellem overskridelse af højrisikogrænsen for alkohol og uddannelsesniveau.

Det er altså kun for aldersgruppen over 65 år, hvor der er overensstemmelse med det billede, der tegnes i Weekendavisen.

hvilken_socialklasse_drikker_mest_druk_graf

Andelen er mænd under 65 år, der drikker over højrisikogrænsen på 21 genstande, er højest hos dem, der kun har gået i grundskole. (Figur: Den Nationale Sundhedsprofil 2017)

Alkoholrelaterede dødsfald sker 15 år for tidligt

Hvad kan forklaringen så være på at en større andel akademikere end kortuddannede drak over højrisikogrænsen for alkoholindtag, når vi ser på aldersgruppen over 65 år i 'Den Nationale Sundhedsprofil'?

Ja, en del af forklaringen er, at personer med kort uddannelse og stort alkoholindtag dør, inden de fylder 65 år. Derfor kan de ikke deltage i Den Nationale Sundhedsprofil.

To tredjedele af alle alkoholrelaterede dødsfald sker nemlig inden det 65. leveår. I gennemsnit dør personer med alkoholproblemer hele 15 år for tidligt.

Kortuddannede svarer sjældnere på spørgeskemaer

'Den Nationale Sundhedsprofil 2017' er en befolkningsundersøgelse, hvor et spørgeskema med mere end 50 spørgsmål blev sendt ud til 312.000 danskere.

Men det var kun 59 procent af dem, der svarede på spørgeskemaet. De personer, der blev inviteret til at deltage, men ikke deltog, kalder vi non-respondenter.

Forskning tyder på, at personer med kort uddannelse og stort alkoholforbrug oftere er non-respondenter end personer med lang uddannelse og højt alkoholindtag.

Dette kan betyde, at man får et skævt billede af, at personer med kort uddannelse drikker mindre end akademikere i befolkningsundersøgelser.

I en forskningsartikel af Signe Benzon Larsen og medforfattere sammenlignede man risikoen for alkoholrelateret død blandt deltagere og non-respondenter i en anden befolkningsundersøgelse, 'Kost, Kræft og Helbred'.

Uanset uddannelsesbaggrund havde non-respondenter en markant højere risiko for en alkoholrelateret død.

Non-respondenter med kort uddannelse havde dog en særligt høj risiko for alkoholrelateret død – den var knap tre gange så stor som den tilsvarende risiko for non-respondenter med mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Det tyder på, at kortuddannede, der drikker meget alkohol, er mere underrepræsenterede i spørgeskemaundersøgelsen i forhold til akademikere, der drikker meget.

Det er de kortuddannede under 65 år, vi skal bekymre os om

Er akademikere mere drikfældige end andre? Ovenstående tyder på, at det måske er rigtigt for aldersgruppen over 65 år. Og selvfølgelig skal vi hjælpe de ældre akademikere med at skære ned på alkohol.

Det største problem for folkesundheden er dog det store alkoholindtag blandt personer med kortere uddannelser. Et alkoholindtag, der koster mange tabte leveår hvert år hos lavtuddannede mænd og kvinder.

Medierne bør hellere fokusere på det store antal alkoholdødsfald blandt personer med kortere uddannelser end på de ældre akademikeres større alkoholindtag, så politikere, sundhedspersonale og forskere kan komme i gang med at forebygge dødsfaldende – jo før, jo bedre.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om, hvordan forskerne tog billedet af atomerme.