Mikroplast: Hvad har 10 års intensiv forskning lært os?
Juryen er stadig i gang med at votere, når det kommer til sikker viden om effekter af mikroplast på mennesker og miljø. Her er, hvad vi ved.
mikroplast_forskningimikroplast_plastik_farligt_ufarligt_mikroplastikivoresliv_plastik_påvirkning_klima_miljø_helbred_sundhed_sundhedsmæssige

Tre store spørgsmål vedrørende mikroplastik er endnu ubesvaret: Hvordan stopper vi udledningen? Hvor farlige er de mindste stykker plastik? Og hvilken effekt har mikroplastik i de doser, vi finder i naturen? (Foto: Shutterstock)

Tre store spørgsmål vedrørende mikroplastik er endnu ubesvaret: Hvordan stopper vi udledningen? Hvor farlige er de mindste stykker plastik? Og hvilken effekt har mikroplastik i de doser, vi finder i naturen? (Foto: Shutterstock)

»Life in plastic, it's fantastic.«

Hvis du har levet i 1990’erne, husker du nok denne tekst fra Aqua’s hit ’Barbie Girl’.

Plast som materiale har på mange måder været en fantastisk succeshistorie: Fra 1967 til i dag er den globale produktion af plast mere end 20-doblet til omkring 400 millioner tons årligt.

Der er ikke mange områder af vores liv, hvor plast ikke har gjort sit indtog.

Bare tænk på din egen dag: fra du børster dine tænder, skruer låget af din appelsinjuice til morgenmaden, læser nyhederne på mobiltelefonen og checker ind med dit Rejsekort i bussen.

Plast har rigtig mange fordele, blandt andet i forhold til hygiejne, fødevareemballage og lettere transportmidler med nedsat brændstofforbrug.

Men dets enorme succes har også en skyggeside, og vi har kendt til problemet med plastforurening i verdenshavene længe (læs mere om hvor længe i boksen under artiklen).

En del af den globale plastforurening er synligt i naturen, som eksempelvis gamle fiskenet og plastflasker, der er skyllet op på stranden.

En anden del udgøres af mikroskopiske plastpartikler, som knap kan ses med det blotte øje. Disse små partikler, som er mindre end et sandkorn, har fået betegnelsen mikroplast.

Jeg forsker netop i effekterne af mikroplast, og i det følgende vil jeg forsøge at opsummere vores nuværende viden om, hvordan mikroplast påvirker mennesker og miljø.

Book et gratis foredrag om mikroplastiks påvirkning af vores helbred og miljø

Artiklens forfatter, Nanna B. Hartmann, er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 30. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 22.-29. april. Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen. 

Nanna B. Hartmann stiller op med foredraget 'Life in plastic, not so fantastic?' (på dansk) og kan bookes her.

Er mikroplast farligt eller ej?

Interessen for at undersøge effekter af mikroplast i miljøet – og på mennesker – har været stigende de sidste 10 år, med en nærmest eksplosiv stigning i nye videnskabelige studier de seneste år (se figur herunder).

Det er et forskningsområde, der historisk har sine rødder i havmiljøforskning, men med tiden har der været stigende interesse for også at undersøge forekomster og effekter af mikroplast i blandt andet fødevarer, ferskvand, jord og luft.

Derudover er der det tilbagevendende, og stadig ubesvarede, spørgsmål: Er mikroplast farligt eller ej for os mennesker?

Efter et årti med forskning på området kunne man måske forvente, at vi kunne svare klart ’ja’ eller ’nej’ til dette; at vi havde fået etableret en basal viden og forstod effekterne af mikroplast på miljø og mennesker.

mikroplast_forskningimikroplast_plastik_farligt_ufarligt_mikroplastikivoresliv_plastik_påvirkning_klima_miljø_helbred_sundhed_sundhedsmæssige

Antallet af videnskabelige artikler publiceret i perioden 2008-2021 inden for området 'effekter af mikroplast på mennesker og miljø'. Litteratursøgningen er foretaget i databasen Web of Science med søgeordene ’mikroplast’ AND human* AND effect*’ (brun) og ’mikroplast* AND env* AND effect*’ (grøn). (Figur: Nanna B. Hartmann)

Dog tror jeg, man må nøjes med at sige, at vi er blevet klogere. Vi ved nu blandt andet, at mikroplast i nogle tilfælde kan være skadeligt for små vandlevende organismer, som for som eksempelvis vandlopper og andre dyreplankton.

Det kan eksempelvis være i form af nedsat fødeoptag, nedsat vækst og nedsat reproduktion.

Vi ved til gengæld også, at der i nogle studier ikke ses en effekt (se for eksempel her) eller kun meget begrænset effekt (som for eksempel her).

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

En dråbe i havet eller?

I et metastudie, hvor man har sammenholdt den nuværende viden om biologiske effekter med målte koncentrationer af mikroplast i miljøet, har man fundet, at mikroplast i dag udgør en potentiel risiko i områder svarende til 0,17 procent af Jordens havareal.

Hvis vi fortsætter, som vi gør i dag, estimerer forskerne bag metastudiet, at mikroplast i 2050 vil udgøre en potentiel risiko i områder svarende til 0,52 procent af Jordens havareal, og at dette vil stige yderligere til 1,62 procent i år 2100.

Den slags langsigtede estimater er selvfølgelig behæftet med en del usikkerhed. Og er 0,17-1,62 procent så meget eller lidt? Problematisk eller ’en dråbe i havet’?

Globalt set lyder måske ikke af meget, men der er ikke tale om en jævn fordeling af mikroplast i verdenshavene. Det kan derfor have store konsekvenser for de steder, hvor plasten akkumuleres i meget store mængder.

Her er Middelhavet et eksempel på et område i særlig høj risiko. Det er dog vigtigt at huske på, at pålideligheden af sådanne estimater kun er så god som de data, man kommer ind i beregningsmodellerne.

Mange studier med urealistisk høje mikroplast-koncentrationer

Det bringer os til den schweiziske læge og alkymist Paracelsus, som levede i 1500-tallet, er berømt for sin erkendelse af, at ’giften er i dosis’ (på engelsk: ’the dose makes the poison’).

Det betyder, at selv uskadelige stoffer kan gøre skade, hvis bare koncentrationen er høj nok.

Det er nemt at påvise, at mikroplast i koncentrationer mere end tusinde gange højere end det, vi måler i miljøet, kan have en effekt.

Det siger bare ikke særligt meget om, hvorvidt de koncentrationer, vi møder i det virkelige liv, er farlige for os og for dyr i miljøet.

Mangel på ’miljørealisme’ er en tilbagevendende kritik af mikroplast-studier – herunder ved flere af de vandloppe- og planktonstudier, der fandt effekter som beskrevet ovenfor.

I forhold til effekter på mennesker er der stor usikkerhed omkring vores eksponering for mikroplast (og den endnu mindre nanoplast).

Der kommer hele tiden nye data til – eksempelvis om mikroplast i indendørsluft og frigivelse af nanoplast (det vil sige plastpartikler under 1 µm) fra sutteflasker og tebreve.

Dog er der fortsat analysemæssige udfordringer og begrænsninger, som gør det svært at få tilstrækkelige og pålidelige data for koncentrationer af mikroplast i vores mad og omgivelser.

De målemetoder, vi har til rådighed, er både dyre, langsommelige og uegnede til at måle de mindste plastpartikler (nanoplast).

Samtidig er vores viden om potentielle helbredsmæssige effekter fortsat begrænset. Dette var en af konklusionerne i en europæisk ekspert-rapport fra 2019 – en pointe som gentages i nyere undersøgelser.

For tidligt at afblæse alarmen

Ud fra den data vi har til rådighed her og nu, er der ikke nødvendigvis alarmklokker, der bimler i forhold til negative effekter af mikroplast i miljøet og på mennesker.

Men ’fravær af beviser er ikke bevis for fravær’. Der er derfor fortsat grund til bekymring og adskillige advarselslamper, der blinker.

Her fokuserer jeg på de tre, der blinker mest:

1. Det 'urealistiske' kan blive realistisk

En stigende plastproduktion og forbrug giver mere affald og dermed uundgåeligt mere forurening. Det nedbrydes kun ganske langsomt i naturen, og der sker dermed en akkumulering i miljøet.

Det betyder dels, at vi om år (eller årtier) kan nå så høje forekomster af plast og mikroplast, at de effekter, vi lige nu anser som værende urealistiske, pludselig bliver realistiske.

Samtidig betyder det, at hvis vi opdager nye effekter af mikroplast, som viser, at det er mere problematisk end først antaget, er det tæt på umuligt at gøre noget ved problemet, når først plasten er derude.

2. Jo mindre, jo værre?

Noget tyder på, at mindre plastpartikler (nanoplast) kan have mere skadelige virkninger end større mikroplast-partikler (se for eksempel her og her).

Det er noget, der er stor fokus på at undersøge, blandt andet gennem flere større EU finansierede forskningsprojekter.

Bekymringen omkring nanoplast bygger på, at de mindre partikler er mere tilgængelige for optag og transport i organismer og organer, idet de kan gennemtrænge biologiske membraner.

3. Hvad er mikroplasts effekt over tid?

Laboratorietest har indtil nu fokuseret på tests med enkelte organismer over kortere tid. Vi ved langt mindre om, hvilke effekter mikroplast kan have i mere komplekse naturlige systemer over længere tid.

Et nyere hollandsk feltstudie har for eksempel vist, at længere tids eksponering for lave koncentrationer af mikroplast kan påvirke biodiversiteten i et naturligt økosystem.

Vi ved også meget lidt om, hvilke effekter mikroplast har i samspil med andre stressfaktorer som eksempelvis havforsuring og stigende temperaturer.  

Her er derfor tre store spørgsmål, vi stadig savner svar på:

  • Ud fra et forsigtighedsprincip: Hvordan kan vi mest effektivt bremse udledningen af plastaffald (og dermed mikroplast) til miljøet?
  • Er der grund til særlig bekymring når det kommer til nanoplast?
  • Hvad er effekterne af mikro- og nanoplast under mere miljørealistiske forhold, koncentrationsniveauer og eksponeringsveje?

Mikroplast er ikke som Pinocchio-kugler…

Kommende studier af mikroplast vil bringe svar på mange af vores spørgsmål. Vi vil dog aldrig kunne konkludere at ‘mikroplast er farligt’ eller ‘mikroplast er ufarligt’.

Det er nemlig vigtigt at forstå, at mikroplast ikke bare er én ting, ligesom slik ikke bare er Pinocchio-kugler.

Der er faktisk nogle typer af mikroplast, som vil være at finde i miljøet som kuglerunde Pinoc… øh, partikler.

Det drejer sig om ’primær mikroplast’, det vil sige mikroplast, som er fremstillet netop med det formål at blive anvendt som mikroplast, i kosmetikprodukter og slibemidler eller som råmateriale (plastgranulater) i plastindustrien.

Når vi finder mikroplast i miljøet, er det dog i et utal af andre former og størrelser. Det kan være fibre, film og fragmenter, som frigives ved slid og nedbrydning af større plastprodukter.

Samtidig er ethvert plastmateriale en kombination af polymerer og anden kemi, herunder tilsætningsstoffer som blødgørere eller farvestoffer.

I stedet for Pinocchio-kugler er resultatet altså noget, som minder mere om udvalget i en kæmpe stor bland-selv slikbutik.

I vores jagt på at forstå effekter af mikroplast på mennesker og miljø er det umuligt at teste uendelige kombinationer af fysisk-kemiske egenskaber, organismer og miljøforhold.

Vores bedste håb er derfor på sigt at finde nogle mekanistiske forklaringer og dermed årsagssammenhænge mellem effekt og eksponering.

Eller sagt på en anden måde: Hvis vi kan forstå, hvilke egenskaber (størrelse, form, kemisk sammensætning) som er afgørende for, om mikroplast gør skade i miljøet, kan denne viden overføres til andre typer af mikroplast med lignende karakteristika.

Denne viden kan samtidig være en hjælp til design af mere miljøvenlige plasttyper i fremtiden.

I boksen herunder kan du læse, hvordan de første ’plast-øer’ blev opdaget, og hvor meget plast de indeholder.

Senere på ugen kommer der mere mikroplast her på siden i form af artiklen:  'Forsker: Den næste pandemi bliver – måske – forårsaget af plastik'.

Hvis du ikke vil gå glip af den, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her

Opdagelsen af flydende plast-øer

De allertidligste videnskabelige beskrivelser af plastforurening i havet er 50 år gamle. Ved disse første undersøgelser fandt man små polystyren-partikler langs Nordamerikas nordøstlige kyst og plaststykker i det vestlige Sargassohav.  

I 1997 deltog oceanografen Charles J. Moore i en kapsejlads fra Los Angeles til Honolulu. På vej hjem fik han og hans besætning øje på affald, der flød på havoverfladen i en afsidesliggende del af det nordlige Stillehav. 

De var sejlet igennem en gyre (en vinddreven strømhvirvel i havet), og havde opdaget det område, som nu betegnes ’The Great Pacific Garbage Patch’. 

Her får havstrømme plast og andet affald til at akkumulere inden for et afgrænset område. 

Det er dette fænomen, som (noget misvisende) er blevet betegnet som ’øer af plast’ i havet. En suppe af plast er et mere korrekt billede på situationen, hvor større og mindre stykker plastaffald, flyder rundt i havet. 

Da Charles J. Moore vendte tilbage til ’The Great Pacific Garbage Patch’ to år senere, brugte han net til at opsamle plast og plankton fra havet. 

Han fandt i gennemsnit otte stykker plast per m3 med en samlet vægt, som var 2,5 gange højere end den tilsvarende vægt af plankton opsamlet på samme sted. 

Efter disse observationer kom der i første omgang fokus på den større og synlige del af plastforurening, men de efterfølgende år blev man i stigende grad opmærksom på den mikroskopiske del af plast forureningen – det, der betegnes som mikroplast. 

Vandprøver taget forskellige steder i det nordlige Stillehav har påvist koncentrationer af mikroplast fra <1 helt op til 9.200 mikroplast partikler/m3. Middelkoncentrationer for det nordlige Stillehav er dog overordnet set omkring 0.01-0.1 mikroplast partikler/m3.

Bestil et gratis forskerfordrag 2022

Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 30. marts kan bookes til et gratis onlineforedrag under Forskningens Døgn 22.-29. april.

Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.

Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes, samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.

Husk: Alle kan bestille en forsker.

Naturvidenskab

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget 'Obduktion af strandede hvaler giver ny viden om hvalers evolution' - læs artiklen 'Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima'

Bertil F. Dorch med foredraget ’Mød mig på Cassiopeia: Tycho Brahes Supernova’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?

Peter Laursen med foredraget ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklerne ’Big Bang – en øjenvidneberetning’ og ’Hvad er en galakse’ samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.

Kasper M. Paasch med foredraget 'Solcellesystemer og teknologi' – læs artiklen 'Derfor skal solceller ud af skyggen'

Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’

Tue Hassenkam ’Livets oprindelse - fra et nanometer perspektiv’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv

Carol Anne Oxborrow med foredraget 'ASIM: På jagt efter universale mysterier fra Den Internationale Rumstation' - læs artiklen 'Gå i Andreas Mogensens fodspor på jagt efter mystiske kæmpelyn'

Erik Skovbjerg Rasmussen med foredraget 'Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland' - læs artiklen' - læs artiklen 'Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark'

Jes Henningsen med foredraget 'Hvor lang tid varer et sekund?' - læs artiklen 'Tiden går – eller gør den?'

Laura Stidsholt med foredraget 'Ny teknologi afslører flagermusens dødbringende jagt i mørket' - læs artiklen 'Flagermus er effektive dræbere, fordi de jager med tunnelsyn'

Kurt Buchmann med foredraget 'Parasitter i fisk - er de farlige?' - læs artiklen 'Bør vi være bange for parasitter i fisk?'

Nanna Hartmann med foredraget 'Life in plastic, not so fantastic? (Dansk)' - læs artiklen 'Forsker: Fokus på enkelte fund af mikroplastik overskygger et meget større problem' og 'Life in plastic, not so fantastic? (Dansk)'

Luca Maurizi med foredraget 'Microplastics in our daily life' - læs artiklen 'Forsker: Den næste pandemi bliver – måske – forårsaget af plastik'

Krop og Sundhed

Helle Gerbild med foredraget 'Fysisk aktivitet kan forebygge og afhjælpe rejsningsproblemer' - læs artiklen 'Rejsningsproblemer? Motion kan være løsningen'

Sebastian Bao Dinh Bui med foredraget 'Den flyvetur gav mig hovedpine! Bliv klogere på flyrelateret hovedpine' – læs artiklen 'Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver?'

Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere

Mikael Palner med foredraget 'Can Magic Mushrooms cure disease?' – læs artiklen 'Psykedelisk terapi uden den psykedeliske oplevelse? Forsker forklarer videnskaben bag syretrips'

Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år

Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår skal man stoppe livsforlængende behandling? – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?

Thorkild I.A. Sørensen med foredraget 'Myter på afveje om fedme' – læs artiklen 'Myte på afveje: Hvad kommer fedme af?'

Jens Høiriis Nielsen med foredraget 'Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?' - læs artiklerne 'Du bliver, hvad din mor og far har spist' og 'Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?

Jens Lykkesfeldt med foredraget 'C-vitamins betydning for sundhed og sygdom' - læs artiklen 'Holder C-vitamin dine blodkar sunde?'

Peter Krustrup med foredraget 'Fodbold som medicin/Football as medicine' - læs artiklen 'Fodbold er medicin: Det er tid til at lade patienterne spille med'

Kenneth Klingenberg Barfod med foredraget 'Hvad betyder tarmbakterier for vægttab og spiseforstyrrelser som anoreksi?' - læs artiklen 'Slim-elskende bakterier fra frisk lort kan måske hjælpe anoreksi-patienter

Hanne Tange med foredraget 'Interkulturelle kompetencer: Hvorfor, hvad og hvordan?' - læs artiklerne 'Hvor vigtige er internationale studerende for dansk forskning?' og 'Betyder mere engelsk på universiteterne en favorisering af amerikansk forskning?'

Mark Schram Christensen med foredraget 'Bevidsthed, hjernen og bevægelse' - læs artiklen 'Er bevidstheden om ens bevægelser nødvendig for at udføre dem?'

Anette Schnieber med foredraget 'Cravings: Jeg kan ikke lade være...' - læs artiklen 'Psykologiske strategier kan reducere dine cravings'

Kultur & Samfund

Thomas Søbirk Petersen med foredraget ’Debatten der aldrig vil dø - et forsvar for aktiv dødshjælp’ – læs artiklerne ’Forsker: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark’ og 'Derfor er aktiv dødshjælp ikke en glidebane'

Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?

Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad gør man, hvis man har for mange projekter?’ – Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt

Martin Klatt med foredraget 'Grænser under pres. Hvad sker der med det grænseløse Europa?' – Læs artiklen 'Grænser er kommet på mode igen'

Karl Christian Lammers med foredraget 'Tyskland efter murens fald' - læs artiklen '5 ting, du skal vide om murens fald'

Jørgen Mikkelsen med foredraget 'Rejsen til Tranquebar: Danmarks handel med Kina og Indien i 1700-tallet' - læs artiklen 'Selvmord og skibskapring: Tag med Asiatisk Kompagni på en dramatisk rejse til Indien i 1700-tallet'

Henriette Lyngstrøm med foredraget 'Vikingetid i Danmark - arkæologisk set' - læs artiklerne 'Vikingerne pyntede deres bygninger med overraskende farvevalg' og 'Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen'

Louise Klinge med foredraget 'En god skole for alle børn og unge' - læs artiklerne 'Forsker: Sådan kan skolen engagere alle elever' og 'Latter på skolen holder eleverne i stolen'

Ole B. Jensen med foredragene 'Dark Design – når byen afviser mennesker gennem design' og 'Det Epidemiske Samfund - hvad COVID-19 gør ved os' - læs artiklerne 'Dark design' – når byen indrettes til at afvise mennesker' og 'COVID-19 har været ét stort socialt eksperiment: Dette har vi lært om os selv'

Ulla Koch med foredraget 'Astrologi og astronomi i Oldtidens Babylon' - læs artiklen 'Vores hjerners evne til mønstergenkendelse gør os modtagelige for overtro og varsler'

Jesper Boldsen med foredragene 'Dit efternavn fortæller en historie' og 'Skeletterne beretter: Danmarks befolkning gennem 1000 år' - læs artiklen 'Forskerens Favorit: Et spedalsk skelet åbnede middelalderforskningens øjne'

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk