»Life in plastic, it's fantastic.«

Hvis du har levet i 1990’erne, husker du nok denne tekst fra Aqua’s hit ’Barbie Girl’.

Plast som materiale har på mange måder været en fantastisk succeshistorie: Fra 1967 til i dag er den globale produktion af plast mere end 20-doblet til omkring 400 millioner tons årligt.

Der er ikke mange områder af vores liv, hvor plast ikke har gjort sit indtog.

Bare tænk på din egen dag: fra du børster dine tænder, skruer låget af din appelsinjuice til morgenmaden, læser nyhederne på mobiltelefonen og checker ind med dit Rejsekort i bussen.

Plast har rigtig mange fordele, blandt andet i forhold til hygiejne, fødevareemballage og lettere transportmidler med nedsat brændstofforbrug.

Men dets enorme succes har også en skyggeside, og vi har kendt til problemet med plastforurening i verdenshavene længe (læs mere om hvor længe i boksen under artiklen).

En del af den globale plastforurening er synligt i naturen, som eksempelvis gamle fiskenet og plastflasker, der er skyllet op på stranden.

En anden del udgøres af mikroskopiske plastpartikler, som knap kan ses med det blotte øje. Disse små partikler, som er mindre end et sandkorn, har fået betegnelsen mikroplast.

Jeg forsker netop i effekterne af mikroplast, og i det følgende vil jeg forsøge at opsummere vores nuværende viden om, hvordan mikroplast påvirker mennesker og miljø.

Er mikroplast farligt eller ej?

Interessen for at undersøge effekter af mikroplast i miljøet – og på mennesker – har været stigende de sidste 10 år, med en nærmest eksplosiv stigning i nye videnskabelige studier de seneste år (se figur herunder).

Det er et forskningsområde, der historisk har sine rødder i havmiljøforskning, men med tiden har der været stigende interesse for også at undersøge forekomster og effekter af mikroplast i blandt andet fødevarer, ferskvand, jord og luft.

Derudover er der det tilbagevendende, og stadig ubesvarede, spørgsmål: Er mikroplast farligt eller ej for os mennesker?

Efter et årti med forskning på området kunne man måske forvente, at vi kunne svare klart ’ja’ eller ’nej’ til dette; at vi havde fået etableret en basal viden og forstod effekterne af mikroplast på miljø og mennesker.

Antallet af videnskabelige artikler publiceret i perioden 2008-2021 inden for området 'effekter af mikroplast på mennesker og miljø'. Litteratursøgningen er foretaget i databasen Web of Science med søgeordene ’mikroplast’ AND human* AND effect*’ (brun) og ’mikroplast* AND env* AND effect*’ (grøn). (Figur: Nanna B. Hartmann)

Dog tror jeg, man må nøjes med at sige, at vi er blevet klogere. Vi ved nu blandt andet, at mikroplast i nogle tilfælde kan være skadeligt for små vandlevende organismer, som for som eksempelvis vandlopper og andre dyreplankton.

Det kan eksempelvis være i form af nedsat fødeoptag, nedsat vækst og nedsat reproduktion.

Vi ved til gengæld også, at der i nogle studier ikke ses en effekt (se for eksempel her) eller kun meget begrænset effekt (som for eksempel her).

En dråbe i havet eller?

I et metastudie, hvor man har sammenholdt den nuværende viden om biologiske effekter med målte koncentrationer af mikroplast i miljøet, har man fundet, at mikroplast i dag udgør en potentiel risiko i områder svarende til 0,17 procent af Jordens havareal.

Hvis vi fortsætter, som vi gør i dag, estimerer forskerne bag metastudiet, at mikroplast i 2050 vil udgøre en potentiel risiko i områder svarende til 0,52 procent af Jordens havareal, og at dette vil stige yderligere til 1,62 procent i år 2100.

Den slags langsigtede estimater er selvfølgelig behæftet med en del usikkerhed. Og er 0,17-1,62 procent så meget eller lidt? Problematisk eller ’en dråbe i havet’?

Globalt set lyder måske ikke af meget, men der er ikke tale om en jævn fordeling af mikroplast i verdenshavene. Det kan derfor have store konsekvenser for de steder, hvor plasten akkumuleres i meget store mængder.

Her er Middelhavet et eksempel på et område i særlig høj risiko. Det er dog vigtigt at huske på, at pålideligheden af sådanne estimater kun er så god som de data, man kommer ind i beregningsmodellerne.

Mange studier med urealistisk høje mikroplast-koncentrationer

Det bringer os til den schweiziske læge og alkymist Paracelsus, som levede i 1500-tallet, er berømt for sin erkendelse af, at ’giften er i dosis’ (på engelsk: ’the dose makes the poison’).

Det betyder, at selv uskadelige stoffer kan gøre skade, hvis bare koncentrationen er høj nok.

Det er nemt at påvise, at mikroplast i koncentrationer mere end tusinde gange højere end det, vi måler i miljøet, kan have en effekt.

Det siger bare ikke særligt meget om, hvorvidt de koncentrationer, vi møder i det virkelige liv, er farlige for os og for dyr i miljøet.

Mangel på ’miljørealisme’ er en tilbagevendende kritik af mikroplast-studier – herunder ved flere af de vandloppe- og planktonstudier, der fandt effekter som beskrevet ovenfor.

I forhold til effekter på mennesker er der stor usikkerhed omkring vores eksponering for mikroplast (og den endnu mindre nanoplast).

Der kommer hele tiden nye data til – eksempelvis om mikroplast i indendørsluft og frigivelse af nanoplast (det vil sige plastpartikler under 1 µm) fra sutteflasker og tebreve.

Dog er der fortsat analysemæssige udfordringer og begrænsninger, som gør det svært at få tilstrækkelige og pålidelige data for koncentrationer af mikroplast i vores mad og omgivelser.

De målemetoder, vi har til rådighed, er både dyre, langsommelige og uegnede til at måle de mindste plastpartikler (nanoplast).

Samtidig er vores viden om potentielle helbredsmæssige effekter fortsat begrænset. Dette var en af konklusionerne i en europæisk ekspert-rapport fra 2019 – en pointe som gentages i nyere undersøgelser.

For tidligt at afblæse alarmen

Ud fra den data vi har til rådighed her og nu, er der ikke nødvendigvis alarmklokker, der bimler i forhold til negative effekter af mikroplast i miljøet og på mennesker.

Men ’fravær af beviser er ikke bevis for fravær’. Der er derfor fortsat grund til bekymring og adskillige advarselslamper, der blinker.

Her fokuserer jeg på de tre, der blinker mest:

1. Det 'urealistiske' kan blive realistisk

En stigende plastproduktion og forbrug giver mere affald og dermed uundgåeligt mere forurening. Det nedbrydes kun ganske langsomt i naturen, og der sker dermed en akkumulering i miljøet.

Det betyder dels, at vi om år (eller årtier) kan nå så høje forekomster af plast og mikroplast, at de effekter, vi lige nu anser som værende urealistiske, pludselig bliver realistiske.

Samtidig betyder det, at hvis vi opdager nye effekter af mikroplast, som viser, at det er mere problematisk end først antaget, er det tæt på umuligt at gøre noget ved problemet, når først plasten er derude.

2. Jo mindre, jo værre?

Noget tyder på, at mindre plastpartikler (nanoplast) kan have mere skadelige virkninger end større mikroplast-partikler (se for eksempel her og her).

Det er noget, der er stor fokus på at undersøge, blandt andet gennem flere større EU finansierede forskningsprojekter.

Bekymringen omkring nanoplast bygger på, at de mindre partikler er mere tilgængelige for optag og transport i organismer og organer, idet de kan gennemtrænge biologiske membraner.

3. Hvad er mikroplasts effekt over tid?

Laboratorietest har indtil nu fokuseret på tests med enkelte organismer over kortere tid. Vi ved langt mindre om, hvilke effekter mikroplast kan have i mere komplekse naturlige systemer over længere tid.

Et nyere hollandsk feltstudie har for eksempel vist, at længere tids eksponering for lave koncentrationer af mikroplast kan påvirke biodiversiteten i et naturligt økosystem.

Vi ved også meget lidt om, hvilke effekter mikroplast har i samspil med andre stressfaktorer som eksempelvis havforsuring og stigende temperaturer.  

Her er derfor tre store spørgsmål, vi stadig savner svar på:

• Ud fra et forsigtighedsprincip: Hvordan kan vi mest effektivt bremse udledningen af plastaffald (og dermed mikroplast) til miljøet?
• Er der grund til særlig bekymring når det kommer til nanoplast?
• Hvad er effekterne af mikro- og nanoplast under mere miljørealistiske forhold, koncentrationsniveauer og eksponeringsveje?

Mikroplast er ikke som Pinocchio-kugler…

Kommende studier af mikroplast vil bringe svar på mange af vores spørgsmål. Vi vil dog aldrig kunne konkludere at ‘mikroplast er farligt’ eller ‘mikroplast er ufarligt’.

Det er nemlig vigtigt at forstå, at mikroplast ikke bare er én ting, ligesom slik ikke bare er Pinocchio-kugler.

Der er faktisk nogle typer af mikroplast, som vil være at finde i miljøet som kuglerunde Pinoc… øh, partikler.

Det drejer sig om ’primær mikroplast’, det vil sige mikroplast, som er fremstillet netop med det formål at blive anvendt som mikroplast, i kosmetikprodukter og slibemidler eller som råmateriale (plastgranulater) i plastindustrien.

Når vi finder mikroplast i miljøet, er det dog i et utal af andre former og størrelser. Det kan være fibre, film og fragmenter, som frigives ved slid og nedbrydning af større plastprodukter.

Samtidig er ethvert plastmateriale en kombination af polymerer og anden kemi, herunder tilsætningsstoffer som blødgørere eller farvestoffer.

I stedet for Pinocchio-kugler er resultatet altså noget, som minder mere om udvalget i en kæmpe stor bland-selv slikbutik.

I vores jagt på at forstå effekter af mikroplast på mennesker og miljø er det umuligt at teste uendelige kombinationer af fysisk-kemiske egenskaber, organismer og miljøforhold.

Vores bedste håb er derfor på sigt at finde nogle mekanistiske forklaringer og dermed årsagssammenhænge mellem effekt og eksponering.

Eller sagt på en anden måde: Hvis vi kan forstå, hvilke egenskaber (størrelse, form, kemisk sammensætning) som er afgørende for, om mikroplast gør skade i miljøet, kan denne viden overføres til andre typer af mikroplast med lignende karakteristika.

Denne viden kan samtidig være en hjælp til design af mere miljøvenlige plasttyper i fremtiden.

I boksen herunder kan du læse, hvordan de første ’plast-øer’ blev opdaget, og hvor meget plast de indeholder.

Senere på ugen kommer der mere mikroplast her på siden i form af artiklen:  'Forsker: Den næste pandemi bliver – måske – forårsaget af plastik'.

Hvis du ikke vil gå glip af den, kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev her.