Mentale senfølger efter COVID-19: Ny sygdom eller et velkendt fænomen?
Danske forskere har som nogle af de første undersøgt, om der er forskel på mentale senfølger efter COVID-19 og andre tilsvarende kritiske sygdomme.
covid_senfølger_lang_covid19_corona_mentale_udfordringer_psykiatrisk_lidelse

19 procent af COVID-19-patienterne, der blev indlagt med svær COVID-19-infektion, udviklede en psykiatrisk lidelse, de ikke havde før indlæggelsen. Det tal matcher kontrolgruppen, der havde en anden alvorlig sygdom. (Foto: Shutterstock)

19 procent af COVID-19-patienterne, der blev indlagt med svær COVID-19-infektion, udviklede en psykiatrisk lidelse, de ikke havde før indlæggelsen. Det tal matcher kontrolgruppen, der havde en anden alvorlig sygdom. (Foto: Shutterstock)

Tre ud af fire patienter, der har været indlagt på grund af corona, får senfølger.

Sådan lød konklusionen i det første store studie af senfølger i januar 2021, der beskrev, at op til 76 procent af patienterne stadig havde symptomer seks måneder efter, de var blevet udskrevet.

En måned efter viste endnu et studie, at næsten en tredjedel af COVID-19-patienterne udviklede posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD).

Da man også fandt spor af coronavirus i hjernen på afdøde COVID-19-patienter, vakte det stor bekymring blandt læger, politikere og den almene befolkning.

Vi har længe kendt til immunforsvarets potentielle påvirkning af hjernen. Vi ved også, at kritisk syge patienter  særligt patienter, der kræver intensiv behandling, og hjertepatienter  kan have kognitive og neuropsykiatriske senfølger mange måneder efter, de har været indlagt.

Men spørgsmålet er, om mentale (kognitive såvel som psykiatriske) senfølger efter indlæggelse for COVID-19 er anderledes end dem, vi kender efter indlæggelser med anden tilsvarende kritisk sygdom – og dermed et helt nyt fænomen?

Vigtigt med en kontrolgruppe

For at kunne svare på det spørgsmål inviterede vi 85 patienter til at deltage i vores studie. De havde alle været indlagt for en COVID-19-infektion på Rigshospitalet.

Dem matchede vi med 61 kontrolpatienter med samme alder, køn og sværhedsgrad af indlæggelse, men som havde været indlagt på Rigshospitalet på grund af en anden sygdom. Kontrolgruppen havde tilsvarende høje niveauer af inflammation målt i blodet under indlæggelsen som patienterne med COVID-19.

Det er nemlig vigtigt med en sammenlignelig kontrolgruppe, da vi ellers ikke kan udtale os om, hvorvidt COVID-patienternes senfølger er anderledes.

Alle patienterne har altså været indlagt på samme hospital og oplevede sammenlignelig psykologisk stress af en livstruende sygdom.

Men med de matchede kontrolpatienter bliver det muligt at skelne mellem senfølger, der kommer efter alvorlig, indlæggelseskrævende sygdom, og senfølger, der specifikt opstår efter en COVID-19 indlæggelse. Det gør det til en stærkere undersøgelse.  

De store forskelle udeblev

Alle deltagerne blev undersøgt med en kognitiv test kaldet MoCA (scores fra 0 til 30) og et neuropsykiatrisk screeningsværktøj kaldet MINI, der kan hjælpe med et stille en psykiatrisk diagnose.  

Vores undersøgelse viste, at 19 procent af COVID-19-patienterne og 20 procent af kontrolpatienterne udviklede depression, angst, PTSD eller anden psykiatrisk diagnose.

Derudover havde over 80 procent af både COVID-19-patienterne og kontrolpatienterne minimum et symptom, som plagede dem efter indlæggelse. Men der var ingen statistisk forskel mellem COVID-19 patienterne og kontrollerne.

Psykiske senfølger var altså ikke unikt for COVID-patienterne.

Tværtimod fandt vi lignende symptomer hos patienter, der havde været indlagt med en tilsvarende livstruende sygdom, men som aldrig havde haft COVID-19.

Senfølger kan føre til psykiatrisk lidelse


Langvarige neuropsykiatriske og kognitive senfølger, såsom mental træthed, søvnforstyrrelser og psykiatriske lidelser som post-traumatisk-stress, depression og angst, ses efter COVID-19.

Disse senfølger kan være vedvarende, og det har fået WHO til at introducere begreberne ’post acute COVID-19 syndrome (PACS)’ og ‘long COVID’.

I vores undersøgelse udviklede 19 procent af COVID-19-patienterne en psykiatrisk lidelse, de ikke havde før indlæggelsen.

11 procent udviklede depression, 12 procent angst og to procent PTSD. Disse tal matcher dem, vi så ved sammenlignelige patienter med en anden kritisk sygdom med tilsvarende sygdomssværhedsgrad.

Ser vi på resultaterne af de enkelte tests, vi udførte, fandt vi en lille forskel i forhold til de kognitive færdigheder.

Her klarede COVID-19-patienterne sig dårligere – især i delopgaverne om koncentration og opmærksomhed.

Det kan muligvis forklares med, at den hyppigste senfølge, COVID-19-patienterne oplevede efter overstået infektion, var svær træthed.

Træthed, som nu er en velkendt senfølge efter COVID-19, kan påvirke evnen til at koncentrere sig og gennemføre opgaverne i testen.

Selvom denne forskel i den kognitive formåen var statistisk signifikant, var der tale om en mindre forskel.

COVID-19-patienterne scorede i gennemsnit 26,7 ud af 30 point i testen, hvorimod kontrolpatienterne fik 27,5 ud af 30 point – altså en forskel på 0,8 point.

Andre studier bakker op

Vores resultater bakkes op af andre efterfølgende undersøgelser med kontrolgrupper.

Forskere fra Oxford Universitet har undersøgt en stor gruppe mennesker på to forskellige tidspunkter med MR-skanning af hjernen og kognitive test.

Her kunne de vise, at dem, der fik COVID-19 imellem de to undersøgelsestidspunkter, klarede sig dårligere i de kognitive test i forhold til dem, der ikke fik COVID-19.

Denne forskel i kognition i forhold til kontrollerne var primært forekommende hos de ældre deltagere.

I England har en stor befolkningsundersøgelse vist, at en psykiatrisk lidelse er lige så hyppig hos patienter udskrevet efter en COVID-19-indlæggelse sammenlignet med patienter udskrevet efter en svær lungebetændelse.

Det bliver bedre med tiden

Under første bølge af pandemien undersøgte vi COVID-19-patienterne ved udskrivelsestidspunktet og fandt bekymrende resultater ved den kognitive test.

Nogle patienter scorede så dårligt i testen, at resultaterne kunne ligne det, man ser ved en demenssygdom.

Derfor er det positivt at se den spontane bedring, som vi fandt, da vi udførte den samme test igen seks måneder efter. Her klarede COVID-19-patienterne sig nemlig væsentligt bedre, som man kan se på figuren her.

covid_senfølger_lang_covid19_corona_mentale_udfordringer_psykiatrisk_lidelse

Hes ses eksempler på en urskive-test fra den kognitive prøve ved udskrivelsestidspunkt og ved seks måneders opfølgning. Opgaven var at tegne et ur med tal indeni og sætte viserne på 10 minutter over 11. (Illustration: Nersesjan et al.)

Ved udskrivelse fik COVID-19 patienterne i gennemsnit 19,2 ud af 30 point, men ved follow-up undersøgelsen steg det til 26,1 ud af 30 point hos dem, der havde fået foretaget begge målinger. Altså en forbedring på hele 6,9 point, hvilket er en markant forbedring.

Denne bedring fra udskrivelse til opfølgning er selvfølgelig lovende. Men det er fortsat uvist, hvor længe COVID-19-patienter oplever senfølger efter overstået infektion, da studier indtil videre kun har kunnet inkludere opfølgning i et halvt til et helt år.

Der er dog en lille gruppe af COVID-19-patienter, som har vedvarende og invaliderende symptomer selv efter et år. Det gælder også personer, der aldrig har været indlagt.

Symptomer afhænger af infektionens alvor


Langvarige symptomer efter COVID-19 er typisk afhængig af sværhedsgraden af corona-infektionen.

I en stor (verdens største) dansk spørgeskemaundersøgelse havde 16 procent af indlagte COVID-19 patienter svær træthed 6-12 måneder efter infektion, hvorimod det kun var 11 procent af dem med mild COVID-19.

Derudover har en ny undersøgelse fra Italien kunne vise, at vaccination mod COVID-19 beskytter mod langvarige symptomer (senfølger) selv hos personer med mild COVID-19, der aldrig blev indlagt.

Grund til bekymring?

Selvom der ikke var forskel på forekomsten af de mentale senfølger hos COVID-patienterne og kontrolpatienterne, er det bekymrende, at hver femte opfylder kriterierne for en psykiatrisk lidelse efter indlæggelse.

Mange af de patienter, vi undersøgte, havde ikke søgt læge- eller psykologhjælp, og flere af både COVID-19 og kontrolpatienterne vidste ikke, hvor de skulle søge hjælp.

I begyndelsen af 2021 blev de danske COVID-19 senfølgeklinikker etableret.

De skulle hjælpe med at indsamle viden om personer, der oplever langvarige symptomer efter COVID-19 og tilbyde udredning – herunder vurdering af mentale senfølger.

Det kunne for eksempel være en MR-skanning af hjernen, vurdering hos neuropsykolog eller at få lagt en genoptræningsplan af fys- og ergoterapeuter.

Men effekten af disse klinikker er stadig uvis, og der mangler gode randomiserede studier (lodtrækningsforsøg), der kontrollerer for placeboeffekten til at fastslå de bedste behandlinger.

Og om behandlingerne skal være anderledes end de nuværende etablerede behandlinger for de diagnoser, der eventuelt måtte opstå som senfølger. 

Større fokus på mental sundhed efter indlæggelse?

Spørgsmålet er, om dette fokus på senfølger efter COVID-19 også bør oversættes til et generel fokus på mental sundhed efter indlæggelse for svær sygdom?

Vi har længe vidst, at langvarige mentale senfølger ses efter indlæggelse for kritisk sygdom.

Derfor kan vi bruge erfaringerne fra senfølgeklinikkerne til at forbedre behandlingen og opfølgningen for de patienter, der oplever langvarige mentale problemer efter indlæggelse.

Men vi arbejder også på at få en bedre forståelse af de underliggende mekanismer, der ligger bag disse påvirkninger af hjernen ved akut sygdom.

Det kan nemlig gøre os klogere på, hvordan vi kan forebygge senfølgerne efter kritisk sygdom.

Her er vi og andre forskningsgrupper i gang med at undersøge nogle af de mekanismer, der er bag langvarige symptomer efter en virusinfektion som COVID-19.

Konkret indsamler vi blod og rygmarvsvæske og analyserer det for potentielle biomarkører hos COVID-19 patienter.

Det kan for eksempel være spor af coronavirus RNA som tegn på en COVID-infektion i hjernen, eller autoantistoffer, der krydsreagerer med nerveceller som tegn på at immunforsvaret ’angriber’ kroppens egne celler.

Det kan hjælpe os nærmere et svar på, hvorfor nogle får alvorlige og langvarige mentale senfølger efter en COVID-19-infektion.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk