Lyt til serien: Dansk forskning kan frikende morddømt australsk kvinde
Australiens værste morder eller Australiens værste justitsmord? Det skal domstolene 'down under' nu afgøre én gang for alle.
Kathleen Folbigg uskyldig australier dømt drab børn CALM-gen

I et laboratorie på Aalborg Universitet gjorde danske forskere et fund, der fik verdens opmærksomhed. (Foto: Shutterstock)

I et laboratorie på Aalborg Universitet gjorde danske forskere et fund, der fik verdens opmærksomhed. (Foto: Shutterstock)

Lyt til artikler

 

Vi er i gang med et nyt eksperiment på Videnskab.dk - og du kan være med!

Over de kommende uger gør vi det muligt at lytte til udvalgte artikler fra Forskerzonen - en del af Videnskab.dk, hvor forskere selv formidler.

Du kan finde artiklerne ved at klikke her

Du kan også høre alle vores oplæste artikler i din podcast-app - f.eks. Apple Podcasts og Spotify. Du finder dem ved at søge på 'Videnskab.dk - lyt til artikler'.

Hvis du lytter med, kan du hjælpe os ved at give din mening til kende. Synes du, at vi skal gøre det muligt at lytte til flere artikler? Og hvad kan vi gøre bedre? Send meget gerne din feedback til neh@videnskab.dk.

Initiativet er støttet af Lundbeckfonden.

I 2003 blev Kathleen Folbigg dømt for mordene på sine fire børn.

Men nu er en af Australiens mest opsigtsvækkende mordsager blevet genåbnet - blandt andet på grund af fire danske forskeres nye opdagelser om en helt speciel type genfejl. 

De næste høringer i sagen begynder 14. november 2022. Her skal de »hjertemæssige og genetiske beviser« fremlægges og vurderes.

Hvis du vil være klædt ordentligt på til at forstå, hvad der måske kan vise sig at være Australiens største retsskandale, er det bare med at finde hovedtelefonerne frem og høre forskerne forklare hele sagen. 

De har tidligere skrevet om sagen her på Forskerzonen, og denne serie om forbrydelser fra virkelighedens verden kan du de næste uger lytte dig igennem i anledning af den genåbnede sag. 

Det første afsnit finder du her

Den uskyldige firedobbelte barnemorder?

Kathleen Folbiggs firedobbelte mord på sine børn kostede hende hele 40 år i fængsel, hvoraf hun nu har afsonet 19 år.

Det var - og er stadig - en spektakulær sag, og hun blev måske forståeligt nok lagt for et enormt had. 

Men det hele blev pludselig vendt på hovedet sidste år. 

De fire danske forskere skrev nemlig - sammen med 86 forskere og jurister fra forskellige lande - under på, at Kathleen Folbigg burde benådes. Det gjorde de på baggrund af deres forskning i den helt bestemte type genfejl, som Kathleen Folbigg - og dermed også hendes afdøde børn - bærer. 

Hvordan de fandt frem til dette og endte med at skrive et åbent brev til den australske regering, kan du høre om i første afsnit af serien om Folbigg-sagen her

Du finder afspilleren øverst, når du har klikket ind på artiklen. De kommende lørdage vil du kunne lytte til afsnit to og tre i serien. 

Sagen lukket, genåbnet, genlukket - og nu åbnet på ny

I andet afsnit af serien dykker de danske forskere helt ned i, hvordan Kathleen Folbiggs genfejl kan forårsage livsfarlige hjerterytmeforstyrrelser hos børn og voksne, hvad en retssag ville have endt med, hvis den fandt sted i dag - og ikke mindst, hvad risikoen egentlig er for, at man selv render rundt med den dødsensfarlige genfejl.

Om Forskerzonen

 

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Tredje og sidste afsnit af serien handler om den lange, besværlige proces med at få genåbnet Kathleen Folbiggs sag. 

Allerede i 2015 begyndte en gruppe advokater og retsmedicinere at advokere for, at sagen skulle genåbnes. Det blev den så i 2018. 

Men en australsk hjertelæge, der var indkaldt som ekspert, vurderede, at genfejlen ikke var skyld i dødsfaldene - stik imod forskningen på området. 

Det er her, de danske forskere blev involveret og straks stødte på en række udfordringer, der er forbundet med at bruge hyperspecialiseret forskning og dets resultater i en retssag. 

Alt det kan du høre meget mere om i tredje afsnit i Folbigg-serien. 

Mere lyd til dine ører 

Det er måske allerede gået op for dig, men hvis ikke, får du lige nyheden her: For tiden eksperimenterer vi med lyd her på Videnskab.dk! 

Vi har allerede sendt et par oplæste artikler ud, som du kan proppe direkte i ørene - om det så er på farten, i sofaen, til morgenkaffen eller noget helt fjerde.

Den ene er en drabeligt god historie om det sunde gys, mens den anden handler om noget så ejendommeligt som omvendt doping

Skynd dig ind og lyt - vi lover, du ikke bliver skuffet! 

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk