Læs corona-forskernes svar: Hvordan skal vi nu indrette samfundet?
To epidemiforskere svarede på læsernes spørgsmål om, hvordan vi tilpasser vores samfund til en hverdag med ny coronavirus.
FZ livechat om samfundet med corona

To professorer med stor viden om, hvordan epidemier rammer samfundet, svarede på et hav af spørgsmål. (Illustration: Anne Sophie Thingsted/Thøger Junker)

To professorer med stor viden om, hvordan epidemier rammer samfundet, svarede på et hav af spørgsmål. (Illustration: Anne Sophie Thingsted/Thøger Junker)

Velkommen til Forskerzonens livechat om ny coronavirus, hvor læsere onsdag kunne spørge to forskere om alt, hvad der handler om, hvordan vi skal tilpasse samfundet og hverdagen til en tilværelse med ny coronavirus, nu hvor sygdommen er ved at blive en fast del af vores hverdag.

  • Skal vi blive ved med at holde social afstand i supermarkedet?
  • Hvornår må vi gå til koncert igen?
  • Burde vi gå med mundbind, som man gør i andre lande?
  • Er det smart at isolere sig i hjemmet, hvis man er syg, når man kan smitte familien?

Forskerzonen – Videnskab.dk’s platform for forskere – har i samarbejde med Challenge-projektet/ Data for Good Science stablet denne livechat på benene, hvor læserne fyrede alle deres spørgsmål om genåbningen og den nye hverdag med COVID-19 af.

De to forskere, der sad klar til at svare, var Rudi Westendorp fra Københavns Universitet og Laust Mortensen fra Danmarks Statistik, som har stor viden om COVID-19, folkesundhed og epidemier. 

Du kan læse alle spørgsmål og svar herunder

Hvilke spørgsmål svarer forskerne på?

Læserne kunne spørge om alt, hvad der har at gøre med genåbningen af Danmark, og hvordan vi skal indrette vores hverdag og hele samfundet til en tilværelse med ny coronavirus. 

De to forskere har forskellige specialer:

Rudi Westendorp er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor han beskæftiger sig med medicin til ældre og sund aldring.

Rudi Westendorp er også uddannet epidemiolog, så tøv ikke med at stille ham spørgsmål om, hvordan epidemier generelt opfører sig. 

Laust Mortensen er chefkonsulent ved Data Science Lab på Danmarks Statistik og professor i epidemiologi på Københavns Universitet, hvor han forsker i social epidemiologi. 

Social epidemiologi dækker over, at forskere bruger store mængder registerdata til at undersøge, hvordan epidemier rammer forskellige befolkningsgrupper. 

Laust Mortensen ved derfor meget om, hvordan sociale forhold har indflydelse på helbredet. 

Lige nu er de to forskere i gang med et stort forskningsprojekt om, hvordan vi tackler coronasmitte indenfor hjemmets fire vægge, som du kan læse mere om her.

Derfor har de særlig viden om, hvordan vi skal forholde os, hvis vi selv er syge og vil undgå at smitte et familiemedlem. 

Sådan håndterer Videnskab.dk sponseret indhold

Videnskab.dk’s Center for Faglig Formidling leverer mod betaling kommunikations- og formidlingsydelser til forskningsinstitutioner, fonde og andre organisationer, som arbejder med forskning. Det foregår i henhold til statens regler for indtægtsdækket virksomhed.

Indhold som produceres i sådan en sammenhæng, eller som kurateres og kvalitetssikres af Center for Faglig Formidling, kan blive bragt på Videnskab.dk. Når det sker, opmærkes det tydeligt som sponseret indhold, så der ikke er tvivl om afsenderen.

Videnskab.dk følger de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier samt de presseetiske regler i arbejdet med tydeligt at adskille sponseret indhold fra den uafhængige journalistik.

Redaktionen på Videnskab.dk leverer uafhængig journalistik, som ikke påvirkes af økonomiske interesser af nogen art.

Arbejdet med sponseret indhold udføres af medarbejdere, der er tilknyttet Center for Faglig Formidling, hvis medarbejdere har stor erfaring med videnskabsformidling til den brede offentlighed.

Disse medarbejdere kan også udføre arbejde for Videnskab.dk’s redaktion. Det foregår i givet fald efter interne retningslinjer, som sikrer, at de pågældende ikke skriver journalistiske artikler om forskning fra de samme fonde og forskningsinstitutioner, de har udarbejdet formidlingsartikler og kommunikationsmateriale om.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk