Kræftcellers forsvar mod immunterapi er blotlagt
Immunterapi redder liv. Desværre fortager virkningen sig hos hver fjerde patient. Nu har forskere opdaget hvorfor, og det kan få stor betydning for personlig kræftbehandling.
kræft immunterapi

Forskere fra USA og Holland har fundet ud af, hvorfor immunterapi ikke ser ud til at virke på kræftceller. (Foto: Shutterstock)

Forskere fra USA og Holland har fundet ud af, hvorfor immunterapi ikke ser ud til at virke på kræftceller. (Foto: Shutterstock)

Da jeg i sidste måned holdt foredrag på gymnasier rundt omkring i Jylland med emnet 'Hvordan man undgår at få kræft', startede jeg med at vise et billede af en ældre herre. 

Herren var noget overvægtig med et par ekstra hager, decideret tynd i toppen og med et let skulende blik.

Spørgsmålet til pigerne var så, hvordan de ville bedømme ham på en skala fra 1-10, hvor 10 var det bedste?

Meningen var selvfølgelig at fange elevernes opmærksomhed (hvilket lykkedes), men den dybere baggrund var at kunne vende tilbage og fortælle om de landvindinger, der er sket i udvalgte tilfælde af kræft.

Jim Allisons opdagelse

Personen på billedet var en af heltene inden for dette felt. Han hedder Jim Allison, og han udviklede og var med til at afprøve et af de første antistoffer, som blokerer for den signalmekanisme, som er ansvarlig for, at vores immunceller ikke slår kræftsvulsten ihjel, selv om de har evnen til det

James P. Allison kræft

James P. Allison har haft en stor indflydelse på kræftforskningen. Han er 68 år og forsker stadig.  (Foto: Gerbil )

Det er lidt kompliceret, men antistofferne ophæver altså en hæmning – lidt ligesom, at det bliver positivt, når man ganger to negative tal med hinanden – og dermed kan immuncellerne gå i gang med deres arbejde: at slå kræftsvulsten ihjel.

Ikke alene det, men immuncellerne ophobes omkring kræftceller i så store mængder, at de udgør mere end 90 procent af vævet i en svulst, for eksempel i visse former for lymfekræft.

Immunterapi redder liv

Der har de seneste over 40 år været mange forsøg på at få immunforsvaret til at virke bedre ved kræft, men det her er som nævnt i en tidligere artikel langt det største fremskridt.

Der er ikke blot tale om at udskyde kræftens fremmarch (noget som ofte er tilfældet med ny, dyr medicin), men om regulær helbredelse - selv hos patienter, som ellers var blevet opgivet, efter at tre, fire eller fem forskellige måder at bekæmpe sygdommen på var mislykkede.

Forskere skal generelt være forsigtige med at udmelde fremskridt som banebrydende.

Disse patienter har dog været fulgt så længe, at al tvivl om succesen er forduftet.

Men intet paradis uden en slange: Hos 25 procent af patienterne, som tilsyneladende har været helbredt for kræften, vender den desværre tilbage, vel at mærke efter en relativt lang periode, typisk mere end et år, uden symptomer.

Nu hjælper antistofferne ikke, og det har undret forskerne længe.

Af samme grund har man i nogen tid undersøgt væv fra svulsterne på tidspunktet for tilbagefald – indtil nu uden held.

Nyt studium giver svarene

Nu har forskere i USA og Holland imidlertid anvendt avancerede genomscanningsmetoder og modelsystemer til at undersøge tre tilfælde, hvor tilbagefaldene kom efter mindst et halvt års succesfuld antistofbehandling.

Fundene, som er publiceret i det højt ansete tidsskrift The New England Journal of Medicine den 1. september 2016, viser, at der i disse tre patienters svulster var sket ændringer, som gjorde, at behandlingen var blevet uvirksom.

Hos to af dem viste det sig, at en væsentlig signalvej for, hvordan kræftcellerne blev slået ihjel, efter at antistofferne havde reaktiveret immuncellerne, var blevet blokeret af en mutation i et gen, som hedder JAK.

Når immuncellerne således producerede proteinet interferon-gamma, som normalt hæmmer kræftcellers vækst, skete der ikke noget.

Mutationen i genet er altså skyld i, at det protein, som i første gang slog kræftcellerne ihjel, nu er uden virkning.

I det 3. tilfælde viste det sig, at en mutation resulterede i, at et af de vævstypemolekyler, som er mest udbredt i kroppen, ikke kunne produceres af kræftcellerne.

Det er vitalt for immunapparatet i anden anledning, hvor det bruger vævstyperne til at genkende både egne og fremmede celler.

Fundet kan lede til nye behandlingsformer

Jamen, doktor, kan tre patienter være af så stor betydning?

Ja, for når du ved, hvad årsagen til modstandsdygtigheden er, kan du begynde at finde på måder at omgå den.

Og lur mig, om man ikke – når man får undersøgt flere patienter på denne måde – finder lignende mekanismer.

Så kan vi anvende ret generelle behandlingsprincipper på patienter, som har disse tilbagefald. Tilbagefald, som hidtil kun har haft tragiske udfald.

Det kan du selv gøre for at undgå kræft

Kampen mod kræft fortsætter med uformindsket styrke og får øget opmærksomhed her i ’KNÆK CANCER’-ugen, og selv om Jim Allison ser utjekket ud (ifølge pigerne på gymnasierne), er han mere end cool for os kræftlæger.

I KNÆK CANCER-ugen skal man dog holde fast ved, at selv om man ikke helt kan undgå at få kræft (en af mine mangeårige samarbejdspartnere i kampen mod leukæmi døde for en uge siden af kræft i spiserøret som 54-årig), kan man gøre meget selv.

Som jeg sagde til gymnasiasterne: Lad være med at ryge, spis fornuftigt, motioner, og lyt til kroppens signaler!

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk