Kortuddannede kræftoverlevere har en markant lavere livskvalitet
Kræft nedsætter livskvaliteten lige meget i alle uddannelsesgrupper. Men fordi livskvaliteten hos kortuddannede i forvejen er lav, ender de med en livskvalitet, der er så ringe, at vi bør gøre en særlig indsats for denne gruppe, konkluderer nyt studie.
Kræft overleve livskvalitet uddannelse

Generelt set har kræftoverlevere en lavere livskvalitet end resten af befolkningen. Den nedsatte livskvalitet er reduceret lige meget hos kræftoverlevere med højt og lavt uddannelsesniveau, men kræftoverlevere med lavt uddannelsesniveau ender alligevel med en lavere fysisk livskvalitet. (Foto: Shutterstock)

Generelt set har kræftoverlevere en lavere livskvalitet end resten af befolkningen. Den nedsatte livskvalitet er reduceret lige meget hos kræftoverlevere med højt og lavt uddannelsesniveau, men kræftoverlevere med lavt uddannelsesniveau ender alligevel med en lavere fysisk livskvalitet. (Foto: Shutterstock)

Hvis man får konstateret kræft, er fokus i første omgang naturligt nok på at overleve. Heldigvis overlever en større og større andel af de danskere, der bliver ramt af kræft.

Dette er senest vist i et stort studie blandt kræftoverlevere, som Videnskab.dk tidligere har omtalt.

Med stigende kræftoverlevelse er der imidlertid behov for mere viden om, hvordan man lever et godt liv efter en kræftdiagnose.

I et nyt studie finder vi, at udfordringerne fortsætter, efter at man har overlevet en kræftdiagnose.

Studiet er offentliggjort i Scandinavian Journal of Public Health, og det viser, at kræftoverlevere – som forventet – har en lavere livskvalitet end resten af befolkningen. Det gælder især de to første år efter kræftdiagnosen.

Men samtidig viser studiet – modsat vores forventninger – at kræft påvirker livskvaliteten lige meget hos kræftoverlevere med højt og lavt uddannelsesniveau. Det betyder med andre ord, at kræft ikke øger den sociale ulighed i livskvalitet.

Det er forventeligt, at kræft fører til en lavere livskvalitet. Tidligere studier peger på, at det blandt andet skyldes eftervirkninger af sygdom og behandling som smerter og træthed samt mentale helbredsproblemer som depression og angst.

Det er imidlertid nyt, at kræft ikke medfører et større fald i livskvalitet blandt kræftoverlevere med et lavt uddannelsesniveau i sammenligning med dem med et højt uddannelsesniveau. Det er overraskende, da negative livsbegivenheder oftest rammer personer med færrest ressourcer hårdest.

Fakta
Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Ikke alle kræftformer rammer livskvaliteten i samme grad

I vores studie anvender vi oplysninger om livskvalitet fra Den Nationale Sundhedsprofil og oplysninger om kræftdiagnoser fra Cancerregisteret. Studiet er – så vidt vi ved – det første af livskvalitet blandt kræftoverlevere, der anvender en kombination af spørgeskema- og registerdata på befolkningsniveau.

Der indgår 11.166 kræftoverlevere og 151.117 personer uden kræft i studiet. De kræftoverlevere, der indgår i studiet, er på forskellige stadier – en del er fortsat i behandling, en del har levet i mange år med kræft, og en del er helbredt.

Fordelen ved det store datamateriale er, at vi både kan se på livskvalitet for alle kræftoverlevere samlet samt foretage en række stratificerede analyser. Vi kan eksempelvis foretage analyser af fysisk og mental livskvalitet opdelt på kræftdiagnoser og uddannelsesniveau.

Og konklusionen er entydig: Der er stor forskel på, hvor meget de forskellige kræftdiagnoser påvirker livskvaliteten (se figuren).

Tiden læger mange sår

I studiet ser vi både på fysisk og mental livskvalitet. Der er større forskelle i fysisk end i mental livskvalitet mellem kræftoverlevere og resten af befolkningen.

Det tyder på, at smerter, træthed og andre fysiske eftervirkninger af kræftforløbet fortsætter med at påvirke kræftoverleverne.

Livskvaliteten er mest nedsat hos kræftoverlevere indenfor de første to år efter, at de har fået stillet diagnosen. Herefter aftager forskellen i livskvalitet i forhold til resten af befolkningen.

Selv efter 10 år eller mere har kræftoverlevere dog en lidt dårligere fysisk livskvalitet.

Forskellen i mental livskvalitet er derimod udvisket efter 10 år sammenholdt med resten af befolkningen med lungekræft som en markant undtagelse.

Det ser dermed ud til, at tiden læger, hvis ikke alle, så i alt fald de fleste sår.

Vores resultater for langtidsopfølgning kan være påvirket af, at kræftoverlevere med dårligst livskvalitet dør tidligt i deres forløb og det dermed overvejende er kræftoverlevere, der ikke er så påvirket af sygdom og behandling, der overlever i lang tid efter diagnosen.

Det kan betyde, at livskvaliteten reelt ikke forbedres så meget over tid, som det vi finder i vores studie.

Lavest livskvalitet blandt kortuddannede kræftoverlevere

For både kræftoverlevere og personer uden kræft er der en positiv uddannelsesgradient i livskvalitet – desto højere uddannelse, desto højere livskvalitet.

I vores studie er forskellen i livskvalitet mellem kræftoverlevere og personer uden kræft imidlertid den samme uanset uddannelsesniveau.

Kræftoverlevere med et lavt uddannelsesniveau ender dog stadig med den dårligste livskvalitet.

Det skyldes, at personer med et lavt uddannelsesniveau – som følge af uddannelsesgradienten – ’starter’ med en lavere livskvalitet end dem med et højt uddannelsesniveau, og da faldet i livskvalitet efter en kræftdiagnose er det samme uanset uddannelsesniveau, så sender en kræftdiagnose kræftoverlevere med et lavt uddannelsesniveau ned på en meget lav livskvalitet.

Lungekræft går hårdest ud over livskvaliteten

Den største forskel i livskvalitet finder vi for fysisk livskvalitet mellem alle lungekræftoverlevere og dem, der ikke har kræft.

Befolkningen uden kræft har en fysisk livskvalitet score på 51 point mod lungekræftoverlevernes score på 41 point (se figuren).

En forskel på 5 point betragtes som middel, en forskel på 8 point som stor (se boksen lige under artiklen for uddybende forklaring af pointforskellene).

En forskel på 10 point er så stor, at den har betydning for kræftoverlevernes mulighed for et godt hverdagsliv.

Nogle har sværere ved at udføre dagligdagsaktiviteter som eksempelvis at gå på trapper eller cykle.

Forskellen er af samme størrelse som den forskel, der findes mellem personer med blodprop i hjertet og resten af befolkningen.

Figur. Fysisk livskvalitet for befolkningen uden kræft og for kræftoverlevere (uanset tid siden diagnose) opgjort som 'alle kræftoverlevere' samlet og kræftoverlevere opdelt på de 14 mest hyppigt forekommende kræftdiagnoser samt 'andre kræfttyper'. (Figur: Finn Breinholt Larsen & Jes Bak Sørensen)

Selvom en kræftdiagnose – som nævnt – ikke øger den sociale ulighed i livskvalitet, betyder kombinationen af et lavt uddannelsesniveau og en kræftdiagnose, at kræftoverlevere med lavt uddannelsesniveau ender op med en meget lav fysisk livskvalitet.

Det betyder også, at den allerstørste forskel i livskvalitet er forskellen i fysisk livskvalitet mellem dem, der har et højt uddannelsesniveau og ingen kræftdiagnose og dem, der har et lavt uddannelsesniveau og en lungekræftdiagnose.

Forskellen er 15 point og således udtryk for en voldsomt forringet livskvalitet blandt lungekræftoverlevere med et lavt uddannelsesniveau.

Forskellen er i samme størrelsesorden som den forskel, der er mellem multisygepersoner med fire eller flere samtidige sygdomme og personer uden sygdom.

Sådan har vi målt livskvalitet

I studiet anvender vi SF-12 til måling af helbredsrelateret livskvalitet. SF-12 er et spørgebatteri, der består af 12 spørgsmål, der tilsammen kan bruges til at beregne fysisk og mental helbredsrelateret livskvalitet. SF-12 er anvendt i en lang række videnskabelige studier.

SF-12 scores således, at referencebefolkningen har et gennemsnit på 50 point og en standardafvigelse på 10 point. Fordelen ved denne ’normbaserede scoring’ er, at man eksempelvis kan sammenligne livskvalitet blandt kræftoverlevere med andre diagnosegrupper.

Ved sammenligning af SF-12 målinger mellem eksempelvis kræftoverlevere og personer uden en kræftdiagnose er en forskel på 2 point ’lille’, 5 point ’middel’ og 8 point ’stor’. En forskel på 5 point svarer til en forskel, der er både klinisk og praktisk relevant.

Du kan læse mere om SF-12 i Region Midtjyllands sundhedsprofil ’Hvordan har du det?’ (side 172-191 og 298-307).

Behov for mere fokus på livet efter kræft

Hvilke praktiske konsekvenser har studiets resultater?

Før det første er der behov for kræftrehabilitering med fokus på at forbedre livskvaliteten blandt alle kræftoverlevere. 

I takt med at flere og flere overlever kræft, er vi også nødt til at investere i, at de får et godt hverdagsliv efter kræften.

Der er dog også behov for yderligere viden om, hvordan man kan leve et godt liv efter en kræftdiagnose, hvilket er samme konklusion, som en række eksperter for nyligt præsenterede i EU's forsknings- og innovationsmagasin.

Derudover er der behov for en målrettet indsats til kortuddannede med meget lav livskvalitet, som må forventes at have særlige rehabiliteringsbehov.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk