Kødædende bakterier: Hvad ved vi, og hvad mangler vi stadig svar på?
Marco Bo Hansen, læge, ph.d. og forskningsleder, samler op på de seneste 10 års danske og internationale forskning i de dødelige bakterier.
kødædende bakterier forskning videnskab necro marco bo hansen

Hurtig behandling øger overlevelses-chancerne markant, men da sygdommen er ualmindelig og svær at spotte, kan den nemt blive overset af lægen. Her ses et mikroskopbillede af de omtalte bakterier. (Foto: Nephron / CC BY-SA 3.0)

Hurtig behandling øger overlevelses-chancerne markant, men da sygdommen er ualmindelig og svær at spotte, kan den nemt blive overset af lægen. Her ses et mikroskopbillede af de omtalte bakterier. (Foto: Nephron / CC BY-SA 3.0)

Kødædende bakterier er bakterier, der trænger ind i din krop og dræber dit væv. 

Det lyder som noget, man ikke ønsker for sin værste fjende. Og medmindre man er et meget ondsindet menneske, er det nok meget rigtigt.  

Den faglige betegnelse for kødædende bakterier er ’nekrotiserende bløddelsinfektioner’, hvilket vil sige infektioner med bakterier, som forårsager vævsdød. 

Bakteriernes gift ødelægger væv og hud i et tempo, hvor man kan følge spredningen time for time.  

Men selvom sygdommen er forbundet med høj dødelighed og risiko for amputationer, har vi historisk set har ikke forsket ret meget i sygdommen. 

Det skyldes formentlig, at sygdommen (heldigvis) er relativt sjælden. Fokus har i stedet været på de store folkesygdomme.

I 2012 startede jeg sammen med kollegaer på Rigshospitalet og samarbejdspartnere i Sverige, Norge og Tyskland et forskningsprojekt for at blive klogere på den mystiske sygdom. 

Vi har indsamlet blod- og vævsprøver fra patienter med kødædende bakterier gennem en årrække og har nu verdens største biobank. Det har gjort os klogere på sygdommen. 

Siden 2012 har jeg været første- eller medforfatter på en række videnskabelige artikler om kødædende bakterier. Dertil kommer en lang række artikler fra vores udenlandske partnere. 

I resten af denne artikel opsummerer jeg vores vigtigste fund. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvor hyppig er infektionen, og hvem bliver ramt?

Vi har observeret en stigning i infektionen gennem de seneste år. I Danmark ser vi nu omkring 150 tilfælde om året sammenlignet med omkring 100 tilfælde for 10 år siden. Det er en stigning med hele 50 procent. 

Det er dog vigtigt at huske på, at risikoen for at få kødædende bakterier heldigvis er meget lille.

Hvem rammes? Ældre mænd med lidt ekstra sul på kroppen er de hyppigste patienter. Således er gennemsnitsalderen 60 år, det gennemsnitlige BMI er 26, og 60 procent af patienterne er mænd. 

Men vi ser også tilfælde, hvor børn og unge rammes. 

Man kan også sagtens blive ramt, selvom man er almindeligt sund og rask før infektionen – det gælder faktisk for næsten en tredjedel af alle de tilfælde, vi ser. Hos de resterende personer ses typisk tilfælde med sukkersyge og hjertekarsygdomme. 

Hver tredje er ryger, mens det i den voksne befolkning er mindre end hver femte, der ryger

Hvorfor får man kødædende bakterier? 

Det er et område, som forskere og sundhedspersonale fortsat undersøger. Vi er blevet lidt klogere. Knap halvdelen har været udsat for et traume (for eksempel fysiske sår) eller et kirurgisk indgreb forud for infektionen.

Brud på hudbarrieren er nemlig en indgangsport for bakterierne. Herfra spreder infektionen sig i dybden til det underliggende væv, muskler og blodkar. 

Den resterende halvdel har ikke brud på huden, men der er formentlig sket en beskadigelse af muskelfibre (fald, fibersprængning, slag), hvorfra bakterier i blodet har kunne komme ind i musklen og inficere den.  

Hvordan ved man, om en person er inficeret?

Der er ikke et sæt symptomer, der er fælles for alle patienter med kødædende bakterier. Ej heller er symptomerne så særegne, at man ikke ser dem ved andre sygdomme. Det gør lægernes job sværere.

To af symptomerne er rødme og hævelse af huden. I en tredjedel af tilfældene ses væskefyldte blærer og knitren i vævet – men hvis det ses, er der med stor sandsynlighed tale om kødædende bakterier. 

Kun halvdelen af patienterne har feber, blandt andet fordi mange får smertestillende medicin, som sænker temperaturen. 

Først og fremmest er det de voldsomme og stærke smerter, som skal få lægerne til at mistænke kødædende bakterier – og eventuelt påvirket hjertekredsløb som tegn på blodforgiftning.

Selve diagnosen kan kun stilles af kirurger under operation, hvor de finder henflydende, dødt væv og opvaskelignende, ildelugtende væske. 

Man kan derfor ikke bruge blodprøver til at diagnosticere kødædende bakterier. 

Der findes dog markører i blodet, som forudsiger sværhedsgraden af sygdommen og risikoen for død (de markører hedder på fagsprog: Laktat, CRP, interleukin-6, interleukin-1β, Ficolin-2 og suPAR). 

Hvad er behandlingen? 

Hjørnestenen i behandlingen er operation, det vil sige hurtig kirurgisk fjernelse af alt inficeret, dødt og ikke-blødende væv. 

Man skal opereres med det samme, hvis man har kødædende bakterier. Hver time tæller.

Risikoen for at dø mindskes, jo kortere tiden er fra indlæggelse til operation. Derfor skal første operation foretages på det lokale sygehus. 

Herefter skal patienten overflyttes til et af de større hospitaler, hvor der tilbydes mere specialiseret intensiv- og trykkammerbehandling. 

Evidensen bag effekten af trykkammerbehandling er dog sparsom.

Patienten skal hurtigst muligt opstartes i bredspektret antibiotikabehandling, og de fleste behandles på en intensivafdeling med respirator og dialyse ved behov. 

Tidligere har immunglobuliner (antistoffer) været en del af behandlingen, men de anbefales ikke længere, fordi vi ikke fandt dokumentation for effekten i et lodtrækningsstudie.   

Hvor farlige er de, og hvad er vigtigst for overlevelsen?

Sygdommen har en høj dødelighed på omkring 20-25 procent. Hver femte overlevende ender med en amputation af den inficerede legemsdel. 

De fleste overlevende skal igennem gentagne plastikkirurgiske operationer for at rette op på huddefekterne efter infektionen. 

Desto hurtigere man bliver opereret, desto bedre er overlevelseschancerne. Enhver forsinkelse af tiden fra mistanke til operation skal undgås. Patienten skal prioriteres på det akutte operationsprogram på det lokale sygehus. 

Meget mere om kødædende bakterier

Hvis denne artikel har givet dig lyst til at vide endnu mere om kødædende bakterier, har jeg skrevet Forskerzonen-artiklerne ’Kødædende bakterier er på fremmarch’ og ’Kødædende bakterier – myter og fakta om sygdommen’, begge fra 2016.

DR har netop lanceret et større tema om de farlige bakterier, hvor jeg qua min forskning og ovenstående artikler er én af kilderne. Temaet består foreløbig af en dokumentar, en podcast og tre artikler (se herher og her). 

Det er som nævnt vigtigt at huske, at risikoen for at få kødædende bakterier heldigvis er meget lille.

Sådan gør vi det bedre

Vi har tilegnet os megen ny viden gennem vores forskning. Vi har også lært, at det kan være svært at omsætte denne viden til praksis. 

Selvom det er en meget dødelig sygdom, er der så relativt få patienter om året, at rigtig mange læger enten aldrig eller kun sjældent kommer i berøring med sygdommen. Det gør det sværere at opdage, hvad man har at gøre med. 

Et internationalt studie fandt eksempelvis ud af, at lægerne i 71 procent af tilfældene overser diagnosen i den indledende fase sygdommen.  

Der er behov for: 

1) Vidensdeling, træning af fagpersonale og øget opmærksomhed på sygdommen – så vi kan reagere hurtigt og kompetent, når vi støder på den sjældne infektion i sundhedsvæsenet,

2) En ekspertgruppe, som kan udarbejde nationale retningslinjer og løbende sikre, at de er opdateret. Det har vi for en lang række andre sygdomme, også de mere sjældne af slagsen som for eksempel meningitis. Det vil samtidig gøre det nemmere at udarbejde regionale og lokale retningslinjer og træne personalet. 

3) At politikerne, regionsdirektører og hospitalsledere tager hygiejne og forebyggelse mere seriøst, så vi kan få en opprioritering af området. 

Marco Bo Hansen arbejder som forskningsleder ved sani nudge, en MedTech-virksomhed, der arbejder for at forbedre patientsikkerheden og reducere infektioner på blandt andet hospitaler

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.