Kan vi slette dårlige minder?
Slette minder associere blå firkant stød

I en ny undersøgelse fik man forsøgspersonerne til at associere en blå firkant med at få stød. Bagefter forsøgte man at få dem til at glemme dette dårlige minde. (Foto: Shutterstock)

I en ny undersøgelse fik man forsøgspersonerne til at associere en blå firkant med at få stød. Bagefter forsøgte man at få dem til at glemme dette dårlige minde. (Foto: Shutterstock)

Vi har nok alle minder, vi kunne tænke os at være foruden. Det kan være situationer, vi er flove over eller kede af.

For de fleste mennesker er disse minder bare en del af livet, og vi er nødt til at forholde os til dette naturlige fænomen.

Andre personer lider dog under de ubehagelige minder på samme måde, som hvis de led af post-traumatisk stress.

Af samme grund vile det være en stor opdagelse, hvis man netop kunne udvikle metoder til at fjerne dårlige minder.

Hjernen er ikke en båndoptager

Hjerneforskning og psykologi har for længst påvist, at hukommelse på ingen måde kan sammenlignes med en båndoptager, digital optager eller et andet 'perfekt' medium.

Selv i de tidligste dage for psykologien, for over 100 år siden, vidste man, at hukommelsen var et produkt af indlæringssucces, forstyrrende faktorer og ikke mindst den måde, man blev bedt om at huske noget.

Men på det sidste har man også demonstreret, at minder er skrøbelige: De kan formes eller påvirkes, og information kan tilføjes eller slet og ret fjernes helt.

I studier af rotter har man fundet ud af, at man kan slette minder ved at forstyrre hjerneaktiviteten ved genkaldelsestidspunktet.

Det viste sig, at ved genkaldelse var rotternes hukommelse i en slags 'opdaterings-mode', hvor nye informationer kunne påvirke eller helt slette mindet.

Det samme er indtil videre ikke vist i mennesker. Selv om menneskets biologi på mange måder ligner rottens, betyder det ikke, at vi kan udsættes for det samme.

Den blå firkant giver stød

Men et nyt studie i denne uges Nature har påvist netop dette fænomen på mennesker: Daniela Schiller, en post.doc. ved emotionsforskeren Elisabeth Phelps' laboratorium på New York University, testede, om personer kunne aflæres et dårligt minde.

I første fase lærte forsøgspersonerne at forbinde en bestemt visuel stimulus (en blå firkant) med et elektrisk stød til håndleddet.

Ved at måle personens håndsved kunne man måle, hvor meget de reagerede følelsesmæssigt (med stress og frygt).

Dette gentog man mange gange for at sikre en hukommelse om forbindelsen mellem synsindtrykket og stødet.

Den næste fase var en 'aflæringsfase', hvor nogle af forsøgspersonerne blev vist den samme stimulus (blå firkant), men nu uden ledsagende stød.

Det afgørende blev gjort i den anden gruppe, som først blev bedt om at genkalde det dårlige minde om blå firkant og stød, og herefter gennemgik de samme aflæringsbehandling som den første gruppe.

Dagen efter viste det sig, at den gruppe, som havde lavet genkaldelse før aftræningen, ikke længere reagerede negativt på den blå firkant. Samtidig var de langt mindre påvirkelige til at forme et nyt dårligt minde om forbindelsen mellem den blå firkant og stød.

Kan vi komme af med dårlige minder

Studiet viser, at vores hukommelse konstant står til genforhandling, og at vi på ingen måde kan betragte vore minder som sandhedsvidner.

Ikke mindst viser resultatet muligheden for at forbedre vore chancer for at påvirke og endda slette dårlige minder.

Hos patienter med posstraumatisk stress, voldtægtsofre eller andre med meget dårlige minder, kan denne metode måske bidrage til at formindske de hukommelses-relaterede pinsler.

Og for os andre har vi hermed opskriften på, hvordan vi kommer af med de dårlige minder.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg. Der kan derfor forekomme personlige betragtninger, der normalt ikke optræder i Videnskab.dk's artikler.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk