Kan vi behandle angst bedre i virtual reality?
Det skal danske forskere finde svaret på i verdens største undersøgelse af angstbehandling i virtual reality.
angst_terapi_angstbehandling_VR_Virtualreality_virtual_reality_regionhovedstad

I vores undersøgelse lærer patienter med angst at håndtere situationer som denne, hvor en mand bag én i køen er noget utålmodig over, at man har glemt at veje sine kartofler. (Foto: So real / Khora Exposure)

I vores undersøgelse lærer patienter med angst at håndtere situationer som denne, hvor en mand bag én i køen er noget utålmodig over, at man har glemt at veje sine kartofler. (Foto: So real / Khora Exposure)

Tænk tilbage på, da du begyndte at tage kørekort. Var det en mere intens oplevelse at køre bil dengang, sammenlignet med nu? Eller dit første kys? Eller første dag på et nyt job? 

De fleste mennesker har oplevet, at den følelsesmæssige intensitet ved en oplevelse svækkes, desto oftere man oplever det. 

Evolutionært er denne psykologiske mekanisme, som bredt betegnes ’konditionering’, ganske fornuftig: Vi skal være beredte på alle mulige udfald, indtil vi ved, at en situation ikke er farlig, hvorved følelsesintensiteten mindskes. 

Desværre går der nogle gange koks i vores hjerner. Når det sker, kan mekanismer som konditionering spænde ben frem for at beskytte os.  

Når man lider af angst, er det som regel netop, fordi vores konditioneringsmekanisme er gået i hårdknude. Typisk skyldtes det, at maskineriet er blevet fodret med ’dårlig data’. 

Eksempelvis har mange personer med socialfobi en historie med mobning i skoleårene. At en opvækst med en lang serie af traumatiske sociale oplevelser fører til en vis mistro over for andre mennesker kan næppe overraske. 

Men det er også upræcist: Som udgangspunkt tænker de fleste mennesker næsten aldrig på andre end sig selv, og når de engang i mellem forbarmer sig, er det som regel positivt. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

En effektiv men upopulær behandling

Den mest effektive måde at behandle angst, er at fodre konditioneringsmekanismen med ’god data’, altså data, som mere præcist reflekterer virkeligheden. 

Der er kun én måde at gøre det på: At opsøge de situationer man finder angstprovokerende for at se, om de er så farlige, som man tror. 

Dette kaldes eksponeringsterapi, fordi man eksponerer sig selv for angstprovokerende situationer.

Problemet med denne ellers yderst effektive terapiform er, at hverken patienter eller terapeuter har specielt meget lyst til at udføre den, da den kan være voldsomt følelsesmæssigt og logistisk krævende.  

Vi har altså en effektiv behandling til en alvorlig sygdom, men formatet af behandlingen gør, at den sjældent bliver anvendt. Det er her, Virtual Reality kommer ind i billedet. 

angst_terapi_angstbehandling_VR_Virtualreality_virtual_reality_regionhovedstad

I So real-undersøgelsen har patienter mulighed for at øve sig i at håndtere negativ evaluering fra autoritetsfigurer. (Foto: So real / Khora Exposure)

Omprogrammerer hjernen i trygge rammer

I ’So real-projektet’ undersøger vi, om vi kan ændre formatet og gøre behandlingen mere acceptabel, men beholde eller endda øge effektiviteten. 

Konkret ser vi på, om man kan forbedre behandlingen af angst ved eksponere patienter for frygtede situationer i Virtual Reality (VR) i stedet for i virkeligheden. 

Eksempelvis gør VR det muligt for patienter at udfordre sig selv ved at tage til fest, komme for sent til forelæsning eller endda at få et møgfald af sin chef. 

Alt sammen uden at forlade terapirummet og uden at skulle tage højde for hverken tidspunkt, transport eller fortrolighedsproblematikker. 

Der er mange forskellige typer af VR-teknologi, men i So real anvendes ’Occulus Go’-modellen, som placerer to skærme foran øjnene på brugeren i noget, der ligner en dykkermaske. 

Sensorer i masken gør, at brugeren kan kigge rundt i de virtuelle miljøer. Sammen med et par lydisolerende høretelefoner giver dette en ekstremt høj grad af indlevelse, og mange glemmer helt, at hvad de ser ikke er virkeligt. 

Hvad er fordelene ved at bruge VR til at behandle angst? Umiddelbart er der især to: 

  1. Det er langt nemmere at hoppe ind og ud af forskellige situationer med forskellige sværhedsgrader 
  2. Det er mindre grænseoverskridende for patienten at øve sig i situationer, som ikke er virkelige. Særligt i starten af behandlingen.
angst_terapi_angstbehandling_VR_Virtualreality_virtual_reality_regionhovedstad

I So real-undersøgelsen har patienter mulighed for at øve sig i at gå til jobinterview. Interviewprocessen er ofte en stor barriere i forhold til at vende tilbage til arbejde for langtidssygemeldte angstpatienter. (Foto: So real / Khora Exposure)

VR er lovende, men der er stadig meget, vi ikke ved

Vores og andre forskeres undersøgelser af VR som værktøj i angstbehandling bygger dog også på en række antagelser: 

For eksempel den, at det er meget lettere og billigere at bruge VR til eksponeringsterapi, sammenlignet med at gøre det i virkeligheden. Men hvad hvis supermarkedet ligger lige under klinikken? I så fald, måske ikke. 

For slet ikke at nævne de tekniske udfordringer, som altid opstår, når man skal bruge ny teknologi, samt den tid patienten skal bruge på at sætte sig ind i udstyret. 

Man skal desuden købe udstyret, betale for løbende support og have træning i at bruge det terapeutisk.

Vigtigst af alt er dog antagelsen om, at vi kan simulere virkeligheden så præcist, at den læring, patienter får i VR, kan overføres til virkeligheden. 

Sociale interaktioner er for eksempel næsten umulige at genskabe troværdigt virtuelt, fordi de er så komplekse, og fordi vi er så fintfølende i vores opfattelse af dem.

Langt hen ad vejen er det netop denne antagelse som So real-undersøgelsen tester: Når vi vænner os til noget i VR, vænner vi os så også til det i virkeligheden?

Vi tester denne antagelse ved at sammenligne, hvor meget et behandlingsforløb med VR-eksponering reducerer angst, versus hvor meget et normalt behandlingsforløb reducerer angst.  

Hvis antagelsen holder, kan det have store konsekvenser for fremtidens psykoterapi: 

Man vil potentielt kunne tilgå effektive, guidede VR-behandlingsprogrammer gratis fra en app-store og starte et behandlingsforløb i trygheden af sit eget hjem på et tidspunkt, som passer én selv. 

Før det sker, skal vi være sikre på, hvorvidt, hvordan og hvorfor VR virker i psykoterapi. Resultaterne af So real-undersøgelsen vil få os tættere på at besvare de spørgsmål.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk