Kan psykedeliske svampe virkelig behandle sygdomme, eller er det »ren magi«?
Terapi med psykedeliske stoffer øger hjernens fleksibilitet og følsomhed og kan afhjælpe depression. Dyk med ned i cellernes maskinrum og forstå videnskaben bag syretrips.
psykedelisk_stoffer_LSD_psilocybin_mikrodosering_depression_psykedeliskterapi_terapi_psilocybinterapi_behandling_depressionsbehandling_sværdepression_svær

Forskningen i psykedeliske stoffer har fået en renæssance og resultaterne ser meget lovende ud. Her ses Spids Nøgenhat svampen, der indeholder det psykedeliske stof, psilocybin, der kan bruges i forskellige terapiformer. (Foto: Lukas Large / CC BY-SA 2.0)

Forskningen i psykedeliske stoffer har fået en renæssance og resultaterne ser meget lovende ud. Her ses Spids Nøgenhat svampen, der indeholder det psykedeliske stof, psilocybin, der kan bruges i forskellige terapiformer. (Foto: Lukas Large / CC BY-SA 2.0)

Psykedeliske stoffer, der findes naturligt i nogle svampearter (psilocybin), kaktus (meskalin) eller syntetisk som LSD, har fået en renæssance i forskningsverdenen. 

Disse stoffer er gennem tiden både blevet brugt af den oprindelige befolkning i forskellige dele af verden og senere til at sende utallige musikere, kunstnere og flippere som The Beatles og Led Zeppelin på psykedeliske rejser. 

Men efter deres storhedstid i 1960’ernes hippiekultur slog den amerikanske præsident Richard Nixon hårdt ned på kulturen og stofferne, som, han mente, var både socialistiske og farlige.

Det sendte psykedeliske stoffer ind i en lang periode med strenge forbud og lagde en dæmper på det rekreative brug, men det satte også et helt forskningsfelt i stå i årtier.

Book et gratis foredrag om den farmakologisk virkning af magiske svampe

Artiklens forfatter, Mikael Palner, er med i 'Bestil en Forsker'-ordningen – en del af Forskningens Døgn – og kan til og med 30. marts bookes gratis til at holde et foredrag mellem 22.-29. april. Det tilbud gælder også for de øvrige forskere i ordningen. 

Mikael Palner stiller op med foredraget 'Can Magic Mushrooms cure disease?' og kan bookes her.

Psilocybin: Stort potentiale, lille risiko

Dette er dog på det seneste begyndt at ændre sig. Flere lande, heriblandt Canada, England og USA, har igangsat initiativer der skal gøre brugen af psykedeliske stoffer mindre ulovligt.

Initiativerne er især rettet mod psykiatrien og såkaldt psykedelisk terapi. Det er en behandlingsmetode, hvor en terapeut eller psykiater støtter patienten, der modtager det psykedeliske stof.

Behandlingen sker i kombination med både forudgående og efterfølgende terapeutiske samtaler, hvor den psykedeliske oplevelse samt patientens psykiske problemer behandles.

Psykedelisk terapi er altså en kombination af den psykedeliske oplevelse, den farmakologiske effekt af stoffet og samtaleterapi. 

Her har behandling af dødsangst og behandlingsresistent depression fået specialstatus som »breakthrough therapy« i USA. Det betyder, at det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, giver behandlingerne særstatus og dermed kortere vej gennem diverse godkendelser.

Psilocybin-terapien har fået særstatus på grund af dens store potentiale og lille risiko. Vi kender også princippet fra nogle stoffer til behandlingen af COVID-19. 

Kælderen under Frederiksberg Hospital

Det kan måske undre nogen, at der er tale om en lille risiko i lyset af historier om »bad trips«, senest i DR’s radiodokumentar LSD-kælderen.

I programmet taler journalisten med efterkommere af dem, der deltog i de forfærdelige forsøg på Frederiksberg Hospital.

Her blev uvidende personer givet store mængder af blandt andet LSD og overladt til sig selv i kælderen under hospitalet. 

Jeg vil meget gerne slå fast med syvtommersøm, at det ikke er sådan, den nuværende psykedeliske terapi foregår.

Faktum er, at psilocybin er blevet indtaget af millioner af mennesker på verdensplan i rekreativt øjemed og kun meget få tilfælde af toksicitet er rapporteret.

Psilocybinforsøg


På nuværende tidspunkt er der registreret 86 kliniske forsøg med psilocybin, hvor langt størstedelen (51) endnu ikke er startet, eller hvor de er i gang med at rekruttere forsøgspersoner/frivillige.

Psilocybin og svampe, der indeholder psilocybin, er ulovlige i Danmark og ikke godkendt som lægemiddel mod nogen sygdom på nuværende tidspunkt.

Der er ingen evidens for fysisk afhængighed som ved nikotin eller alkohol, og de negative psykologiske effekter er typisk korreleret til ekstreme doser og/eller indtag i dårlige miljøer.

På trods af lovende takter er der dog endnu meget, vi ikke ved om psilocybins virkning.

Rotter på syretrip

Kemisk har psilocybin en stor ligmed med et naturligt signalstof i hjernen kaldet serotonin. Det binder til og aktiverer også mange af de samme receptorer.

Specielt vigtig for den psykedeliske effekt er den serotonin-receptor, vi kalder »5-HT2A«. Den hedder sådan, fordi serotonins kemiske navn er 5-hydroxytryptamine (5-HT), og receptoren er type 2A.

Hvis denne receptor blokeres med et stof, der ikke aktiverer, men udelukkende blokerer receptoren, så får man ikke et psykedelisk trip af at indtage psilocybin, fordi det ikke kan aktivere receptoren.

Dette kan man også undersøge i rotter. Rotter, der indtager et psykedelisk stof, udviser en meget specifik adfærd, hvor de med jævne mellemrum ryster hovedet og kroppen, som en våd hund ryster sig for at blive tør. Og det er virkelig heldigt. 

Hvis ikke rotterne lavede disse ryst med hovedet og kroppen, ville det ikke være muligt for os at vide, om 5-HT2A-receptoren blev aktiveret - i modsætning til mennesker kan man jo ikke spørge rotter, om de er i gang med et psykedelisk trip. 

Det viser sig, at når vi blokerer 5-HT2A-receptoren i rotter, så stopper disse hoved- og kropsrystelser også. Der er ingen tvivl om, at stoffer som psilocybin og LSD giver en psykedelisk effekt, både i mennesker og rotter. Men er det samtaleterapien, det psykedeliske trip eller simpelthen biologien, der får behandlingerne til at virke? 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Det cellulære maskinrum

Forskere har fundet ud af, at rotter, der er depressive, får det bedre, efter de bliver behandlet med psilocybin.

Men for at finde svaret på, hvordan det kan være, må vi helt ned i det cellulære maskinrum, hvor der ikke findes psykedeliske oplevelser. For hvad sker der egentligt i vores hjerneceller, når 5-HT2A-receptoren aktiveres? 

Jeg prøver at forklare det simplificeret:

5-HT2A-receptoren sidder primært på nogle hjerneceller i den forreste del af hjernen. Den forreste del af hjerne er også der, vores arbejdshukommelse er placeret.

Arbejdshukommelsen er lidt som RAM i en computer: Vi bruger den, når vi udfører en opgave, holder flere bolde i luften og sætter nye ting i gang. 

Vi ved fra adfærdsforsøg i personer med svær depression, at de kan have svært ved at skifte mellem opgaver og udvise initiativ til at sætte ting i gang. Begge dele kan skyldes problemer i den forreste del af hjernen. 

Fra forsøg i hjerneceller, som vi gror i vores laboratorier, kan vi se, at efter psilocybin aktiverer 5-HT2A-receptorer, starter der en rækker signaler inde i cellen. Disse signaler ender med at promovere skabelsen af nye forbindelser mellem cellerne, såkaldte synapser. 

Kan den psykedeliske effekt undværes?

Vi ved altså, at dette sker i celler, der ikke har psykedeliske oplevelser, og i rotter, der ikke modtager terapi.

Det er altså ikke udelukkende på grund af de psykedeliske oplevelser eller samtaleterapien, at vi kan omstrukturere forbindelserne i hjernen og sænke nogle af symptomerne på depression.  

Men betyder det så, at den psykedeliske effekt og terapi ikke er nødvendige for de positive effekter? Ja - i bund og grund. 

Dog tror jeg (og det er altså ikke bevist endnu, og nogle vil helt sikkert være uenige med mig), at når hjernen har været påvirket af psilocybin og er toptunet til at omstrukturere sig, så er den også ekstremt følsom for ydre påvirkninger - positive såvel som negative. 

Og netop på grund af hjernens øgede følsomhed er der brug for terapien til at yde støtte og give tryghed. I det positive rum kan ens hjerne derfor være med til at hele sig selv.

Hvis man derimod lukker folk inde i en kælder og overlader dem til sig selv (som i forsøgene i kælderen under Frederiksberg Hospital), vil den ekstra frygt og de negative omgivelser kunne skabe dårlige forbindelser og forstærke de problemer, der i forvejen var. 

Det er IKKE der, vi skal hen igen. 

Et mirakelmiddel?

Psilocybin er virkelig en revolution inden for behandlingen af depression.

Tænk, at svært depressive, der har levet årevis i skyggen af deres tanker, nu kan få hjælp. Og ikke nok med, at psilocybinterapien virker, hvor alt andet har slået fejl. Det lader også til, at effekterne er langvarige (et nyt studie peger på vedvarende effekter i 12 måneder) ved kun én eller to behandlinger.

På den måde er det måske ikke helt forkert, når man kalder svampene magiske.

Hvis du vil vide mere, så book et foredrag med mig i forbindelse med Forskningens Døgn.

Mikael Palner er Lektor ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet og forsker ved Neurobiologisk Forsknings Enhed på Rigshospitalet, men hans meninger er hans egne og ikke udtryk for en holdning fra arbejdsgivere. Han har samarbejder med industrien, blandt andet Compass Pathways, der arbejder på at bringe psilocybin-terapi ud til patienterne.

Bestil et gratis forskerfordrag 2022

Forskerzonen har bragt en del artikler skrevet af forskere, der til og med 30. marts kan bookes til et gratis onlineforedrag under Forskningens Døgn 22.-29. april.

Artiklerne er alle indenfor samme emne som foredragene.

Herunder linker vi til de foredrag, der kan bookes, samt forskernes relaterede artikler. For overblikkets skyld har vi delt dem op i kategorierne naturvidenskab, krop & sundhed samt kultur & samfund.

Husk: Alle kan bestille en forsker.

Naturvidenskab

Aage Kristian Olsen Alstrup med foredraget 'Obduktion af strandede hvaler giver ny viden om hvalers evolution' - læs artiklen 'Døde hvaler fortæller om smitsomme sygdomme og forandringer i klima'

Bertil F. Dorch med foredraget ’Mød mig på Cassiopeia: Tycho Brahes Supernova’ – læs artiklen ’Vil kæmpestjerne Betelgeuse forårsage dommedag?

Peter Laursen med foredraget ’Galakser – Universets byggesten’ – læs artiklerne ’Big Bang – en øjenvidneberetning’ og ’Hvad er en galakse’ samt se videoen ’5 ting, du skal vide om galakser’.

Kasper M. Paasch med foredraget 'Solcellesystemer og teknologi' – læs artiklen 'Derfor skal solceller ud af skyggen'

Magnus Kjærgaard med foredraget ’Hukommelsens molekyler’ – læs artiklen ’Det sker i hjernen, når vi skaber minder’

Tue Hassenkam ’Livets oprindelse - fra et nanometer perspektiv’ – hør podcasten ’På jagt efter livets byggeklodser i stjernestøv

Carol Anne Oxborrow med foredraget 'ASIM: På jagt efter universale mysterier fra Den Internationale Rumstation' - læs artiklen 'Gå i Andreas Mogensens fodspor på jagt efter mystiske kæmpelyn'

Erik Skovbjerg Rasmussen med foredraget 'Da Nildeltaet lå på tværs af Jylland' - læs artiklen' - læs artiklen 'Vilde floder og et jysk Nildelta: Tag med på rejse til fortidens Danmark'

Jes Henningsen med foredraget 'Hvor lang tid varer et sekund?' - læs artiklen 'Tiden går – eller gør den?'

Laura Stidsholt med foredraget 'Ny teknologi afslører flagermusens dødbringende jagt i mørket' - læs artiklen 'Flagermus er effektive dræbere, fordi de jager med tunnelsyn'

Kurt Buchmann med foredraget 'Parasitter i fisk - er de farlige?' - læs artiklen 'Bør vi være bange for parasitter i fisk?'

Nanna Hartmann med foredraget 'Life in plastic, not so fantastic? (Dansk)' - læs artiklen 'Forsker: Fokus på enkelte fund af mikroplastik overskygger et meget større problem' og 'Life in plastic, not so fantastic? (Dansk)'

Luca Maurizi med foredraget 'Microplastics in our daily life' - læs artiklen 'Forsker: Den næste pandemi bliver – måske – forårsaget af plastik'

Krop og Sundhed

Helle Gerbild med foredraget 'Fysisk aktivitet kan forebygge og afhjælpe rejsningsproblemer' - læs artiklen 'Rejsningsproblemer? Motion kan være løsningen'

Sebastian Bao Dinh Bui med foredraget 'Den flyvetur gav mig hovedpine! Bliv klogere på flyrelateret hovedpine' – læs artiklen 'Flyrelateret hovedpine: Får du også smerter i hovedet, når du flyver?'

Morten Arendt Vils Rasmussen med foredraget ’Sådan kan kemometri bruges til at spotte brystkræft’ – læs artiklen ’Kemometri kan hjælpe med at spotte brystkræft, falsk olivenolie og allergikere

Mikael Palner med foredraget 'Can Magic Mushrooms cure disease?' – læs artiklen 'Psykedelisk terapi uden den psykedeliske oplevelse? Forsker forklarer videnskaben bag syretrips'

Suresh Rattan med foredraget ’Age and ageing’ – læs artiklen ‘Den optimale levealder er 45 år

Hanne Irene Jensen med foredraget ’Hvornår skal man stoppe livsforlængende behandling? – læs artiklen ’Hvornår skal vi sige ja til døden og nej tak til behandling?

Thorkild I.A. Sørensen med foredraget 'Myter på afveje om fedme' – læs artiklen 'Myte på afveje: Hvad kommer fedme af?'

Jens Høiriis Nielsen med foredraget 'Fedme og diabetes: Blot et spørgsmål om livsstil?' - læs artiklerne 'Du bliver, hvad din mor og far har spist' og 'Hvordan bekæmper vi bedst type 2-diabetes?

Jens Lykkesfeldt med foredraget 'C-vitamins betydning for sundhed og sygdom' - læs artiklen 'Holder C-vitamin dine blodkar sunde?'

Peter Krustrup med foredraget 'Fodbold som medicin/Football as medicine' - læs artiklen 'Fodbold er medicin: Det er tid til at lade patienterne spille med'

Kenneth Klingenberg Barfod med foredraget 'Hvad betyder tarmbakterier for vægttab og spiseforstyrrelser som anoreksi?' - læs artiklen 'Slim-elskende bakterier fra frisk lort kan måske hjælpe anoreksi-patienter

Hanne Tange med foredraget 'Interkulturelle kompetencer: Hvorfor, hvad og hvordan?' - læs artiklerne 'Hvor vigtige er internationale studerende for dansk forskning?' og 'Betyder mere engelsk på universiteterne en favorisering af amerikansk forskning?'

Mark Schram Christensen med foredraget 'Bevidsthed, hjernen og bevægelse' - læs artiklen 'Er bevidstheden om ens bevægelser nødvendig for at udføre dem?'

Anette Schnieber med foredraget 'Cravings: Jeg kan ikke lade være...' - læs artiklen 'Psykologiske strategier kan reducere dine cravings'

Kultur & Samfund

Thomas Søbirk Petersen med foredraget ’Debatten der aldrig vil dø - et forsvar for aktiv dødshjælp’ – læs artiklerne ’Forsker: Derfor bør aktiv dødshjælp være lovligt i Danmark’ og 'Derfor er aktiv dødshjælp ikke en glidebane'

Carsten Humlebæk med foredraget ’Er det bare Catalonien, der er gået i selvsving eller er det hele Spanien?’ – læs artiklen ’Er en løsning i sigte i Catalonien?

Peter G. Harboe med foredraget ’Hvad gør man, hvis man har for mange projekter?’ – Læs artiklen ’Sådan undgår du, at læring fra projekter går tabt

Martin Klatt med foredraget 'Grænser under pres. Hvad sker der med det grænseløse Europa?' – Læs artiklen 'Grænser er kommet på mode igen'

Karl Christian Lammers med foredraget 'Tyskland efter murens fald' - læs artiklen '5 ting, du skal vide om murens fald'

Jørgen Mikkelsen med foredraget 'Rejsen til Tranquebar: Danmarks handel med Kina og Indien i 1700-tallet' - læs artiklen 'Selvmord og skibskapring: Tag med Asiatisk Kompagni på en dramatisk rejse til Indien i 1700-tallet'

Henriette Lyngstrøm med foredraget 'Vikingetid i Danmark - arkæologisk set' - læs artiklerne 'Vikingerne pyntede deres bygninger med overraskende farvevalg' og 'Arkæolog: Vikingetiden burde hedde stålalderen'

Louise Klinge med foredraget 'En god skole for alle børn og unge' - læs artiklerne 'Forsker: Sådan kan skolen engagere alle elever' og 'Latter på skolen holder eleverne i stolen'

Ole B. Jensen med foredragene 'Dark Design – når byen afviser mennesker gennem design' og 'Det Epidemiske Samfund - hvad COVID-19 gør ved os' - læs artiklerne 'Dark design' – når byen indrettes til at afvise mennesker' og 'COVID-19 har været ét stort socialt eksperiment: Dette har vi lært om os selv'

Ulla Koch med foredraget 'Astrologi og astronomi i Oldtidens Babylon' - læs artiklen 'Vores hjerners evne til mønstergenkendelse gør os modtagelige for overtro og varsler'

Jesper Boldsen med foredragene 'Dit efternavn fortæller en historie' og 'Skeletterne beretter: Danmarks befolkning gennem 1000 år' - læs artiklen 'Forskerens Favorit: Et spedalsk skelet åbnede middelalderforskningens øjne'

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk