Kan immunsystemet helbrede alle former for kræft?
Vores immunsystem virker ved at angribe fremmed materiale i kroppen, og derfor kan det blive et yderst effektivt våben i kampen mod kræft - men det kræver, at det får lidt hjælp. Professor i klinisk medicin forklarer hvordan.
T-celler angriber kræftceller

Indtil for få år siden har man antaget, at kræft kunne opstå, fordi immunapparatet var svagt. Men faktisk hænger det i stedet sammen med, at kræftcellen ofte snyder immunapparatet til at gå i dvale, så det går derfor ikke til angreb. (Foto: Shutterstock)

Indtil for få år siden har man antaget, at kræft kunne opstå, fordi immunapparatet var svagt. Men faktisk hænger det i stedet sammen med, at kræftcellen ofte snyder immunapparatet til at gå i dvale, så det går derfor ikke til angreb. (Foto: Shutterstock)

Da jeg i april holdt foredrag på University of Chicago, så jeg et opslag med en titel nogenlunde som overskriften:

»Kan immunsystemet helbrede alle former for kræft?« 

Det er selvfølgelig et noget polemisk spørgsmål, som imidlertid dækker over noget af det mest spændende inden for cancerbehandling, noget, som meget vel kan komme til at betyde noget i fremtiden for mange patienter.

Rundt omkring i tidsskrifter, reklamemateriale og – i USA – TV-reklamer gøres der et stort nummer ud af piller, som stimulerer vores immunapparat.

Der er oftest tale om vitaminer, og de gunstige virkninger af dem undervurderes i hvert fald ikke i beskrivelsen på glassene.

Immunsystemet kan ikke overvurderes

Det er helt rigtigt, at vigtigheden af et godt immunapparat ikke kan overvurderes.

Vores immunsystem skal nemlig reagere på fremmed materiale. Det er i langt de fleste tilfælde mikroorganismer, som vi er omgivet af såsom bakterier og virus.

Immunapparatet er desuden konstrueret sådan, at der er dele, som reagerer meget bredt, f.eks. en række forsvarsmekanismer i vores slimhinder.

Andre dele er ekstraordinært målrettede. Det er f.eks. de dele, som giver livslang immunitet mod polio, efter at vi er blevet vaccinerede mod denne frygtede sygdom (som nu er næsten udryddet, takket være netop immunsystemts fremragende hukommelse).

Vitaminpiller styrke immunforsvar bekæmpe kræft

Mange reklamer gør et stort nummer ud af vitaminpiller, som stimulerer vores immunapparat. Artiklens forfatter, professor i klinisk medicin, Peter Hokland, tror dog ikke, at tabletter kan bruges i kampen mod f.eks. kræft i samme grad som en ny behandling med antistoffer. (Foto: Shutterstock)

Kræften snyder immunforsvaret

Hvorfor kommer cancer så ind her?

Først og fremmest, fordi det også i udgangspunktet er noget fremmed, som derfor i teorien burde bekæmpes af immunapparatet. Det siger sig selv, at med alle de kræfttilfælde, der konstateres hver eneste måned, er succesen begrænset.

Hvad gik så galt, siden kræften kunne vokse frem? Er vores immunapparat for dårligt til at se kræftceller?

Det har indtil for få år siden været antaget, at det netop var, fordi immunapparatet var svagt, at kræften kunne komme frem.

Men det er nok i virkeligheden slet ikke svagt, og det er her, den nyeste forskning kommer ind.

Langt de fleste former for kræft er faktisk i større eller mindre grad forskellige fra vores normale celler. De normale celler reagerer immunapparatet jo ikke på, for sker det, kan der komme det, som kaldes autoimmune sygdomme, f.eks. kronisk leddegigt.

Det er faktisk således, at kræftcellen ofte snyder immunapparatet til at gå i dvale, og det går derfor ikke til angreb.

Kræften rammer i solar plexus

Nu kunne det jo lyde, som om at kræftcellen er en udspekuleret Satan.

Det nok snarere sådan, at de celler i kræftsvulsten, som har signalmolekyler på overfladen, reagerer med immuncellerne og så at sige slukker for dem, hvorfor de nok lever længere af netop denne grund.

Sagt på en anden måde: kræftcellerne producerer proteiner, som blokerer for, at vores dræber-immunceller (såkaldte T-lymfocytter) kan armeres.

Det rammer lige i solar plexus af immunapparatet, det sted, hvor T-lymfocytterne skal til at aktiveres. Af denne grund hedder det immun-'check-point'-hæmning.

Her kommer den nye cancerbehandling ind med antistoffer, som sætter sig på kræftcellerne på netop de proteiner, som er de skadelige for aktiveringen af immunapparatet.

Ved således at skrue ned for hæmmeren af immunsystemet kan man opnå, at det så at sige vågner op og ser cancercellerne i nyt lys som fremmede.

Immunsystemet bekæmpe kræft

Kræftcellerne producerer proteiner, som blokerer for, at vores dræber-immunceller kan armeres. Men den nye cancerbehandling sætter ind med antistoffer, der sætter sig på de skadelige proteiner og får på den måde immunsystemet til at vågne op til dåd. (Foto: Shutterstock)

Dyre antistoffer fremfor billige vitaminer

Hjælper den nye antistofbehandling så?

Ja, selv ved kræftpatienter hvor 1. valgs behandlingen er svigtet, og 2. og 3. valgene ikke har givet overbevisende resultater, kan der ses betydeligt svind af kræften, nogle gange så alting tyder på, at en betragtelig del af patienterne helbredes.

Det siger sig selv, at sådanne behandlinger ikke er billige, men gevinsten for patienterne og deres familier er desto større.

Også for samfundet er der mange vundne år på arbejdsmarkedet, for antistofbehandling er meget sjældent forbundet med varige bivirkninger.

Mange kræfttyper kan bekæmpes

Virker denne demaskering af kræft så ved alle former – det er spørgsmålet fra opslaget i Chicago.

Det er nok for tidligt at udtale sig om dette, men allerede nu kan det altså slås fast, at en række meget forskellige former, f.eks. modermærke-, nyre- og blodkræft, kan bekæmpes på denne måde.

Jeg tror ærligt og redeligt ikke, at tabletter med en ny blanding af vitaminer kan gøre det samme, som den nye immun-'check-point'-behandling gør mod udbredt kræft. Men tabletterne er heller ikke så dyre som antistofferne!

Podcasten Brainstorm

Lyt til Videnskab.dk's podcast om hjernen, Brainstorm, herunder. Du kan også finde flere podcasts fra Videnskab.dk i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk