Kan børn få senfølger efter COVID-19?
Hvor ofte sker det? Børnelæge gennemgår datamængden.
Barn covid-19 senfølger

Børn kan godt få senfølger efter COVID-19, men det ser ud til at ske i mindre udstrækning end blandt voksne. Børn har desuden en tendens til at komme sig hurtigere. (Foto: Shutterstock)

Børn kan godt få senfølger efter COVID-19, men det ser ud til at ske i mindre udstrækning end blandt voksne. Børn har desuden en tendens til at komme sig hurtigere. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Siden den mere smitsomme Delta-variant dukkede op, har vi set flere rapporteringer om smitte blandt børn end i forbindelse med de tidligere virusstammer.

Mange forældre er blevet mere bekymrede for coronasmitte, og særligt èt spørgsmål trænger sig på: Kan børn også fortsat opleve symptomer flere måneder, at den akutte infektion er overstået? Det kaldes på engelsk 'long COVID' (eller 'on-going COVID’).

Jeg er børnelæge og ekspert i infektionssygdomme, og jeg har behandlet børn med COVID-19 og fulgt forskningen på dette område.

Børn kan godt få senfølger efter COVID-19, men det ser ud til at ske i mindre udstrækning end blandt voksne. Børn har desuden en tendens til at komme sig hurtigere. 

Lad os se nærmere på datamængden.

Hvad er senfølger efter COVID-19?

Der eksisterer stadig ikke en officiel definition på senfølger efter COVID-19, og selve syndromet er ret varierende.

Selvom der er en række forskellige typer af følger efter sygdomsforløb med COVID-19, er der overordnet tre hyppigst forekommende hovedsymptomer:

  • Kognitive effekter, som koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær eller 'hjernetåge'
  • Fysiske symptomer som udtalt træthed/fatique, åndenød og smerter
  • Psykiske symptomer som humørsvingninger og angst

Symptomer, der varer i mere end 28-30 dage efter starten af COVID-19-sygdomsforløbet, bliver i stigende grad defineret som senfølger efter COVID-19 i lægelitteraturen.

COVID-19-senfølgernes kumulative effekt kan have store konsekvenser på de ramtes evne til at fungere i dagliglivet, på arbejdet eller i uddannelsessystemet. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Mindre senfølger blandt børn end hos voksne

Senfølger efter COVID-19 forekommer formentlig hos børn, men det er sandsynligvis mindre almindeligt end blandt voksne.

To australske undersøgelser er værd at bide mærke i: 

I et studie af voksne og børn fandt forskere, at 20 procent af mere end 2.000 COVID-19-tilfælde i den australske delstat New South Wales oplevede vedvarende symptomer efter 30 dage.

Efter 90 dage var dette tal reduceret til 5 procent.

Den yngste aldersgruppe (0 til 29 år) var mere tilbøjelige til at komme sig hurtigere end ældre aldersgrupper.

I et studie fra den australske delstat Victoria, der kun omhandlede børn, havde 8 procent af 151 børn med hovedsagelig milde sygdomsforløb visse vedvarende symptomer i op til 8 uger.

Samtlige børn var kommet sig helt 3 til 6 måneder senere.

Den hidtil største undersøgelse

Det hidtil mest omfattende studie var en stor undersøgelse af børn i alderen 5 til 17 år med mild COVID-19 fra Storbritannien. 

Ud af 1.734 børn rapporterede 4,4 procent vedvarende symptomer 28 dage efter starten af sygdomsforløbet.

Blandt disse børn var antallet af symptomer faldet 28 dage senere i forhold til antallet af symptomer i løbet af den første uge af sygdomsforløbet.

Studiet fandt, at 1,8 procent af børnene havde symptomer 56 dage efter sygdommens start. Hovedpine, træthed og tab af lugtesans var de største effekter.

75 procent af børnene med vedvarende symptomer rapporterede, at de kom sig helt.

Der blev dog ikke fulgt op på 25 procent af deltagerne, så det er uklart, hvor mange blandt denne lille gruppe, der muligvis har haft problemer på længere sigt.

Det samme studie observerede børn, der havde andre virussygdomme end COVID-19. Studiet fandt, at 0,9 procent viste vedvarende symptomer efter 28 dage. 

Det indikerer, at der altid er et vist niveau af uspecifikke symptomer som hovedpine og træthed udbredt hos børn, hvilket er vigtigt at tage med i overvejelserne, selvom frekvensen hos børn efter COVID-19 var betydeligt større.

Svært at sammenligne studier

Nogle studier af COVID-19 hos børn, for eksempel fra Italien og Rusland, har fundet, at vedvarende symptomer er mere hyppigt forekommende.

Disse undersøgelser så dog på variable populationer, for eksempel udelukkende på patienter, der var indlagt på hospitalet eller havde moderat til svær sygdom, eller indsamlede data retrospektivt.

Børnene blev også smittet i løbet af den første COVID-19-bølge i Europa, og de overordnede samfundsmæssige konsekvenser bidrog muligvis til nogle af de igangværende problemer, der er rapporteret hos børnene, som eksempelvis træthed og søvnbesvær.

Denne variabilitet mellem studierne gør det svært at sammenligne dem for at afdække, hvor udbredte senfølger er hos børn. 

Samlet set lader der til at være en relativ stigning i vedvarende symptomer blandt teenagere sammenlignet med yngre børn.

Hvad med Delta?

De ovennævnte studier blev foretaget, før effekterne af nye særligt bekymrende varianter indtraf - især Delta, som har vist en stigning i antallet af COVID-19-infektioner hos børn.

Delta-varianten kan føre til mere alvorlige COVID-19-sygdomsforløb hos voksne, men på nuværende tidspunkt er der endnu ikke overbevisende evidens for, at Delta er mere alvorlig hos børn.

Det nuværende antal af indlæggelser i løbet af Delta-udbrud i 2021 i den australske delstat New South Wales er større end blandt børn i hele Australien i løbet af 2020.

Både voksne og potentielt børn, der har et mere alvorligt COVID-19-sygdomsforløb i den indledende ('akutte') fase af infektionen, lader til at have øget risiko for senfølger. 

Delta øger formentlig ikke risikoen for senfølger hos børn

Men hvis Delta ikke forårsager mere alvorlig sygdom hos børn, kan vi med rimelighed forvente, at Delta heller ikke øger risikoen for senfølger hos børn.

Forskerne skal blive enige om en konsensusdefinition af COVID-19-senfølger og en standardiseret måde at måle dem på.

I betragtning af de uspecifikke egenskaber associeret med mange af COVID-19-senfølgesymptomerne skal forskningen også omfatte en kontrolgruppe af børn, der ikke har haft COVID, for virkelig at kunne bestemme COVID-19-effekten.

Opstår vedvarende symptomer efter andre virusinfektioner?

Det er ikke unikt for COVID-19, at senfølger opstår. Der sker eksempelvis i forbindelse med mononukleose-virus, også kendt som Epstein Barr-virus, og Ross-River feber i Australien.

Studier rapporterer, at op til 10-15 procent af børn og voksne med disse infektioner rapporterer kroniske symptomer, blandt andet træthed, smerter, koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær og humørsvingninger.

Forskerne undersøger stadig, hvad der egentlig forårsager vedvarende symptomer efter virusinfektioner, blandt andet COVID-19. Vedvarende infektion i sig selv er ikke en sandsynlig årsag.

De vigtigste teorier er blandt andet kronisk betændelse, forstyrrelser i blodgennemstrømningen eller skader på nervesystemet.

Hvad skal jeg gøre, hvis mit barn har haft COVID?

En del børn har vedvarende hoste og træthed omkring fire uger efter sygdommens begyndelse. Forældrene er forståeligt nok bekymrede, men de kan trøstes med, at de fleste børn kommer sig fuldstændigt.

Hvis der er et mønster, som tegner på bedring, er det et betryggende tegn. Hvis symptomerne fortsætter ud over fire uger, vil det være fornuftigt at være i kontakt med en læge eller børnelæge.

Med hensyn til vedvarende symptomer efter andre infektioner ved vi, hvad der hjælper med at fremme bedring, blandt andet:

  • Tilstrækkelig søvn
  • Barnet bør gradvist vende tilbage til normale aktiviteter
  • Hvis træthed er et problem, bør barnet hvile i korte perioder og efter at have foretaget aktiviteter.

Det kan kræve planlægning at vende tilbage til normale aktiviteter, såsom kontakt med lærere omkring tilbagevenden til skolen. Det er særlig vigtigt i forbindelse med online-undervisning.

Sigt efter gradvise fremskridt, vær optimistisk omkring bedringen, og søg altid hjælp, hvis du ikke er sikker på, hvad du skal gøre.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: