Kampen mod fedme starter i supermarkedet med fødevareemballagen
Vi kan ikke undgå marketingsafdelingernes kneb, når vi står i supermarkedet - derfor bør politikerne regulere reglerne for fødevareemballage, skriver to forskere.
Fødevarer emballage junkfood marketing billeder næringsdeklarationer psykologi visuelle trick

Fødevareemballagen spiller en vigtig rolle i forbindelse med kostrelaterede sygdomme. Fødevareindustrien prioriterer markedsføringen, hvilket nogle gange er til skade for vores helbred. (Foto: Eduardo Soares/Unsplash)

Fødevareemballagen spiller en vigtig rolle i forbindelse med kostrelaterede sygdomme. Fødevareindustrien prioriterer markedsføringen, hvilket nogle gange er til skade for vores helbred. (Foto: Eduardo Soares/Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I 2018 rapporterede Statistics Canada (den canadiske pendant til Danmarks Statistik, red.) at næsten hver tredje canadier var overvægtig. 

Lignende tal er blevet rapporteret i Australien, men mere bekymrende er tallene i USA, hvor mere end 40 procent af befolkningen er overvægtig.

Fedme er ikke den eneste kostrelaterede sygdom, vi skal bekymre sig om - diabetes er lige så udbredt

Når det kommer til sådanne sygdomme, er kost og fysisk aktivitet med til at mindske risikoen for en diagnose, og når det gælder type 2-diabetes, kan kost og fysisk aktivitet afværge 50 procent af forekomsten.

Fødevareemballagen spiller en vigtig rolle i forbindelse med kostrelaterede sygdomme, men vi lever også i en verden, hvor fødevareindustrien prioriterer markedsføringen - nogle gange til skade for vores helbred.

Derfor er produktemballagen så afgørende

Tag et gennemsnitligt supermarked, hvor der kan være helt op mod 60.000 forskellige produkter i en butik. 

Med så stor konkurrence skal markedsføringen af fødevarerne fange forbrugernes opmærksomhed, så de køber lige netop dén producents produkter og ikke en konkurrents. 

Markedsføringen af fødevarer bruger en række forskellige taktikker, som eksempelvis at bruge lyse, klare farver og iøjnefaldende visuelle layouts, i et forsøg på at overtale forbrugerne til at købe bestemte produkter.

Størrelsen af billedet af fødevarerne på produktemballagen bliver også ændret – eksempelvis størrelsen på chipsene på Doritos-pakken eller størrelsen af brødet på et glas med jordnøddesmør.

Større er bedre

Vores nylige forskning ser på, hvordan noget tilsyneladende harmløst som størrelsen af billedet af fødevarerne på produktemballagen kan påvirke, hvor sandsynligt det er, at vi køber et produkt.

Selvom størrelsen af dette billede lader til at være uskadeligt, fandt vores forskning, at det kan gøre fødevaren mere appellerende for forbrugerne: Jo større billedet er, desto bedre tror forbrugerne, at maden vil smage, hvilket øger sandsynligheden for, at de køber produktet.

Fødevarer emballage junkfood marketing billeder næringsdeklarationer psykologi visuelle trick

Popcorn på hele skærmen! Forskningen peger på, at store billeder på pakningen af den madvare eller snack, vi kigger på, giver os mere lyst til at købe det givne produkt. (Foto: Corina Rainer / Unsplash)

Årsagen skal findes i et koncept kaldet 'mental imagery', der peger på, at den måde, vi mentalt visualiserer et produkt, kan få os til at tro, at et produkt er bedre, af højere kvalitet eller - i dette tilfælde - mere velsmagende.

Det har betydning, når det kommer til valget af fødevarer. Når vi tager højde for, hvilke fødevarer der er mest appellerende, stryger junkfood, herunder chips, popcorn og slik, ofte ind på førstepladsen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Denne slags produkter har ofte store, overdrevne billeder af mad på emballagen.

Da størrelsen af fødevarebilledet på disse produkter er større, får det forbrugerne til at psykologisk at producere mere savl, hvilket så er med til at overtale forbrugeren til at købe og spise flere af disse usunde fødevarer.

Farver har betydning

Vores forskning er ikke den eneste forskning, der er blevet udført i sundhedsvaner og fødevareemballage. 

Lignende forskning har også fundet, at farven på fødevareemballagen og placeringen af billedet af fødevaren på produktet også har effekt på, hvorvidt forbrugerne er mere tilbøjelige til at købe et produkt.

Når det gælder farver, øger rød markant en fødevares opfattede smag, mens grøn øger fødevarens opfattede sundhed. 

Billeder af maden, der er placeret højere på pakken, indikerer, at maden er 'let' og derfor 'sund', hvilket øger sandsynligeheden for, at en forbruger køber produktet.

Fødevarer emballage junkfood marketing billeder næringsdeklarationer psykologi visuelle trick

Cola eller Fanta? Twix eller Snickers? Når du står ved en sodavands- eller snackautomat og skal beslutte dig for, hvad du skal have, er det langt fra kun dine smagsløg, der afgør dit valg. (Foto: Marc Noorman / Unsplash)

Tidligere studier har også fundet, at børn har let ved at huske junkfood-mærkenavne, og at forældre ofte lytter til deres børn, når de træffer deres valg af mad. 

'Trafiklys' på fødevarerne

Brugen af såkaldte 'trafiklys' på fødevarerne (farveinddelt mærkningsordning) fremmer også sundere valg af fødevarer, fordi det giver mulighed for at identificere næringsindholdet direkte på emballagen.

Kendskab til og forståelse af, hvordan madens fremtoning påvirker madens ønskværdighed, er afgørende for marketingfolk og har resulteret i et særligt visuelt sprog blandt forbrugere og produkter.

Det giver for eksempel personer med diabetes og hypertension (forhøjet bodtryk) mulighed for hurtigt at finde fødevarer, der passer til deres behov i supermarkedet. 

Det gør dog også nogle forbrugere sårbare over for markedsføringstricks, hvis de ikke er klar over, hvordan markedsføringen manipulerer dem.

Sunde indkøbsstrategier

Forbrugerne kan bruge en række strategier, som kan hjælpe dem med at opretholde sunde vaner. 

I stedet for at fokusere på billederne af fødevarer på emballagen, anbefaler vi, at forbrugerne fokuserer mere på de ernæringsmæssige behov og krav.

Forbrugerne bør læse hele næringsdeklarationen på både for- og bagside af produktet i forsøget på at træffe den bedst mulige beslutning og ikke at lade sig påvirke af, hvordan billedet på en pakke ser ud.

Lad ikke størrelsen af ​​billedet af maden friste dig: Lidt Pringles eller vingummibamser er fint en gang imellem, men hvis du bliver fristet af disse madvarer hver gang, du træder ind i dit lokale supermarked, kan det få alvorlige konsekvenser for din helbred.

Regulering af størrelsen af ​​billederne

Fødevareemballage har ikke kun konsekvenser for forbrugerne, men også for politikere. 

De fleste regeringer, inklusive Canadas, har sat fokus på varedeklarationer, og på hvordan markedsføringen af en given fødevare henvender sig til forbrugere i forskellige aldersgrupper. Det sidste kommer for eksempel til udtryk i regler, der blokerer for at reklamer for junkfood vises sammen med tegnefilm henvendt til børn lørdag morgen

Men reguleringen bør tage udgangspunkt i noget endnu mere fundamentalt, nemlig selve emballagen.

Selvom det kan virke ekstremt at regulere størrelsen af ​​en kugle is på en pakke flødeis, så viser forskningen, at fødevarebilledernes størrelse på emballagen især er relevant, når det kommer til junkfood. 

Hvis vi ønsker at reducere forekomsten af ​​kostrelaterede sundhedsproblemer, som fedme og diabetes, kan regulering af størrelsen af ​​billederne på fødevareprodukter, som er det, vi først og fremmest ser i supermarkedet, lige være det, der er brug for.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk