Jens Lundgren: »Pandemien er ikke afblæst«
KOMMENTAR: Restriktionerne er netop blevet løftet, men fremtiden er stadig usikker, siger professor Jens Lundgren.
corona_covid_omicron_omikron_variant_b.1.1.529_omikron_influenza

Et af de helt store spørgsmål er, hvordan vi kan fastholde og udvide immuniteten i befolkningen, så corona ikke igen bliver samfundskritisk, lyder det fra Jens Lundgren. (Foto: Rigshospitalet)

Et af de helt store spørgsmål er, hvordan vi kan fastholde og udvide immuniteten i befolkningen, så corona ikke igen bliver samfundskritisk, lyder det fra Jens Lundgren. (Foto: Rigshospitalet)

Omikron har taget over, og vi ser rekordhøje daglige smittetal. Men antallet af indlæggelser og dødsfald har - heldigvis - ikke fulgt samme eksplosive mønster, hvorfor regeringen netop har afblæst alle restriktioner fra 31. januar. 

Videnskab.dk's Forskerzonen har de seneste dage spurgt en række af landets førende corona-forskere om, hvad vi bør gøre nu, hvorvidt corona efterhånden kan sammenlignes med influenza, og hvor meget, de tror, corona vil fylde de kommende vintre. 

Her svarer den sidste forsker i serien, Jens Lundgren, der er professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet.

Hvad skal vi gøre nu, hvor restriktionerne er væk?

På den korte bane skal vi følge med i, om Omikron-epidemien brænder ud. Det vil den formentlig gøre i løbet af februar. Mens smittetrykket stadig er højt, skal vi fortsat beskytte den ældre del af befolkningen. 

Selv om Omikron ikke giver lige så alvorlige symptomer som de tidligere varianter, er det ikke godt at blive smittet, hvis man er ældre eller immunsvækket. 

For at beskytte den ældre del af befolkningen vil jeg anbefale, at man stadig bruger mundbind i det offentlige rum, hvis man er tæt på andre mennesker. 

Det er en anbefaling, ligesom man anbefaler, at man ikke skal ryge, eller at man skal hjælpe folk, der er faldet. Jeg tænker, at vi som voksne mennesker godt kan blive ved med at snakke med hinanden om, hvad der er hensigtsmæssigt. 

På den lange bane skal vi være opmærksomme på, at pandemien ikke er afblæst, selv om vi i Danmark nu løfter restriktionerne. I og med at det er en pandemi, er den verdensomspændende, og vi har set, at vi har at gøre med en virus, der kan ændre sig over tid. 

I løbet af 2022 skal vi som eksperter følge med i, hvordan virussen ændrer sig. Vi skal holde øje med, om der kommer en ny variant, som har samme sygdomsfremkaldende egenskaber som Delta. 

Der er stadig en række ubesvarede spørgsmål: Vi ved, at Omikron har 40 ændringer i genomet i forhold til de tidligere varianter, som kunne give lungebetændelser. Vi skal finde ud af, hvilke mutationer det er, som har medført, at Omikron har tabt evnen til at give alvorlig lungesygdom. Når vi ved det, kan vi se, om der opstår nye bekymrende varianter gennem global monitorering. 

Hvordan skal vi leve med corona? 

Det - og andre presserende spørgsmål om corona - har Forskerzonen stillet nogle af landets fremmeste coronaforskere.

De har fået de samme centrale spørgsmål, men med rum for forskellige underspørgsmål​, som de har besvaret de seneste dage. Dette er det sidste interview i 'hvordan skal vi leve med corona?'-serien. 

Læs de foregående interviews med Astrid Iversen (professor, Oxford Universitet), Tyra Grove Krause (faglig direktør, Statens Serum Institut) og Lone Simonsen (professor, Roskilde Universitet). 

Det andet store spørgsmål er, hvordan vi kan fastholde immunitet i befolkningen og udvide den til den del af befolkningen, der ikke er blevet smittet i denne bølge. Vi skal finde ud af, hvordan befolkningen bliver så robust, at virussen ikke igen medfører alvorlig sygdom og bliver samfundskritisk, når den formentlig vender tilbage næste vinter. 

Der er planlagt en række internationale møder hen over sommeren 2022, hvor vi skal have udviklet en god strategi. For det er ikke kun et dansk spørgsmål. Alle lande er interesseret i at få udviklet en så god strategi som overhovedet muligt. 

Vi ved, at vaccinerne er ekstremt effektive. Vi har kunnet konstatere, at den version af vaccinen, som var rettet mod den oprindelige corona-virus fra Wuhan, var god til at holde Alfa-varianten i skak. Men den kunne ikke i samme omfang holde Delta i skak og slet ikke Omikron. 

Det var derfor, at vi hovedkulds var nødt til at give tredje stik i efteråret, da Delta var her. Det skal vi lære af, så vi får brugt vaccinerne endnu mere hensigtsmæssigt fremadrettet. 

Planen for, hvordan befolkningen skal vaccineres fremadrettet, er ikke færdig endnu. Det kræver, at vi får et så godt datagrundlag som muligt, før vi ved, hvem der skal vaccineres og hvor ofte. 

Vi skal måle immuniteten i befolkningen ved hjælp af blodprøver og finde ud af, hvordan henfaldstiden er - det vil sige, hvordan og hvor hurtigt immuniteten svinder hen. Den aktivitet er vi i gang med og vil fortsætte. 

Mange har sagt, at det nok bliver ligesom influenza, hvor nogle får et stik en gang om året. Det kan godt være. Men det kan også godt være, at det bliver noget andet med corona. 

Mit budskab er, at vi skal lade data og viden drive beslutningsprocessen. Lad vores viden udvikle sig, og lad os reagere ud fra det. Det er naturvidenskaben, vi skal falde tilbage på og bruge også fremadrettet.  

Hvad siger du til den udbredte opfattelse af, at corona nu kan sammenlignes med en 'almindelig influenza'?

Jeg synes, vi skal være påpasselige med at sammenligne med influenza. For hvad mener vi egentlig med det? 

Jeg hører, at politikere og chefredaktører for tiden omtaler influenza på en måde, som tydeligvis er en fejlfortolkning. Influenza er blevet et udvandet begreb i den almindelige retorik. 

Der er meget forskellige opfattelser af, hvad influenza er. Mange siger, at de har influenza, når der er lidt sløje i et par dage i en periode, hvor der slet ikke er influenza-virus i omløb. 

Den sygdom, som influenza forårsager, er noget helt andet end lidt ondt i halsen eller forkølelse. Og det er vigtigt at understrege, at COVID-sygdom på mange områder principielt er forskellig fra influenza. 

Ved influenza er det infektion i luftvejene, der gør, at man kan få en bakterie i lungerne, som forårsager lungebetændelse. Ved COVID er det virus i sig selv, der sætter sig på lungerne. 

Behandlingen af de to sygdomme er også forskellig. Ved COVID giver vi for eksempel binyrebarkhormon, men det hjælper ikke mod influenza. 

Når jeg snakker om influenza, snakker jeg om den sygdom, som virussen forårsager. Den har samme variation som COVID: Nogle bliver nærmest ikke syge. Andre bliver alvorligt syge og dør i værste fald.

Vores viden om influenza har vi opbygget gennem mange årtier. 

Vi har kun et par års erfaring med coronavirussen. 

Så selvom vi godt kan lave grove ekstrapolationer (overførsler; red.) fra vores viden om influenza, skal vi minde hinanden om, at det er to forskellige virusser. Vi forstår ikke coronavirus i dybden endnu.   

Coronavaccinerne er langt mere effektive end influenzavaccinerne, som kun har en effektivitet på omkring 50 procent. Alligevel er det stadig et åbent spørgsmål, hvordan vi kan opbygge og opretholde immunitet mod COVID. 

Vi skal lære at bruge det ekstremt effektive instrument, som vi kan se, at corona-vaccinerne er. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Både corona- og influenza-virus muterer. Men mutationshastigheden og betydningen af de mutationer, coronavirussen laver, skal vi også have kortlagt. 

Til forskel fra influenzavirus er der stadig meget, vi ikke forstår videnskabeligt om, hvordan mutationer i coronavirus sker. Forskningsmæssigt er det et virkeligt interessant område. 

Ved influenza ved vi, at der er en stor grad af vekselvirkning mellem mennesker og dyr (virus springer fra mennesker til dyr, hvor den muterer, og springer tilbage til mennesker, red.).

Der er også en vekselvirkning mellem mennesker og dyr ved coronavirus. Vi har for eksempel set, at mink kan blive smittet, men også andre dyrearter. I øjeblikket kører der en diskussion om, hvorvidt Omikron fik sine mutationer ved at springe fra mennesker over i dyreriget og tilbage igen. 

Allerede i juni 2020 så vi et forstadie til den coronavirus-variant, der endte op med at være Omikron. Men så blev den ikke observeret igen før i vinteren 2021. Hvor var den i lidt over et år? Og hvordan fik den de ufattelig mange mutationer? 

Hvad skal vi forvente til næste vinter? 

Det ved jeg ikke sikkert endnu, for vi skal først have indsamlet mere viden og have udviklet en plan for, hvordan vi får udbygget og udvidet befolkningens immunitet. 

Men vi tænker allerede nu frem og prøver at forberede os på, hvordan det næste års tid kommer til at forløbe. 

I takt med, at vi forstår virus bedre og får mere viden om, hvordan vi kan øge immuniteten, bliver vi bedre og bedre forberedt. Min formodning er, at næste vinter ikke bliver lige så problematisk, som denne har været. 

Jeg føler mig komfortabel ved at sige, at den læring, vi har fået, og som vi får i den kommende tid, giver os en langt mere robust indsigt, end vi hidtil har haft. Derfor er det min klare opfattelse, at vi vil klare næste vinter langt bedre end denne og den foregående. 

Jeg forventer også, at vi til næste vinter har mere viden om vacciner mod forskellige varianter, og at der kommer andre vaccineteknologier ind i beredskabet, så vi kan lave en vaccinationsplan til efteråret, der sikrer, at immuniteten fortsat er så høj, at vi ikke får problemer. Men vi mangler stadig væsentlige informationer. 

Nogle har snakket om, at der er ved at opstå flokimmunitet i befolkningen. Er du enig i den udlægning? 

Det er en kompliceret diskussion. I sagens natur vil Omikron-epidemien toppe i den kommende tid, og varianten vil begynde at uddø, fordi der er opstået så meget immunitet i befolkningen, at den ikke kan fortsætte med at sprede sig. 

Det bliver første gang i pandemien, at vi lader en bølge køre uden at stoppe den med restriktioner. 

Men det er også et faktum, at vi vil se et toppunkt og et fald, uden at hele befolkningen har været smittet. Den ældre del af befolkningen er gået relativt fri i forhold til den yngre del, som i høj grad har drevet Omikron-epidemien. 

Derfor vil der opstå en høj grad af immunitet blandt de yngre, som medfører, at epidemien dør ud. 

Men vi opnår ikke flokimmunitet blandt de ældre. Det, at epidemien dør ud, er ikke det samme, som at vi har opnået flokimmunitet i hele befolkningen. 

Det naturlige forløb er sådan, at den bølge, vi er i nu, vil falde, fordi der på den korte bane opstår så meget immunitet, at Omikron ikke kan fortsætte. Men om det så er det samme som flokimmunitet, er jeg i tvivl om. 

Vi har flokimmunitet mod mæslinger, fordi vi vaccinerer børn, og alle ældre er immune. Så selv om der kommer mæslinger til Danmark, får vi ikke en epidemi. 

Men det er anderledes med corona. For vi ved ikke, hvordan vi fastholder immuniteten på længere sigt, og det er det kritiske spørgsmål. 

Det er vigtigt at forstå, at det i denne vinter er første gang, vi tillader en coronavirus at gennemleve en naturlig epidemi.

I og med, at vi aldrig har haft en coronapandemi tidligere, er det ikke beskrevet i den videnskabelige litteratur, hvad der så kommer til at ske.

Jens Lundgren blev interviewet af journalist Anne Ringgaard 

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk