Inflammation: Hvad sker der i kroppen, når betændelse opstår?
To immunologer forklarer, hvordan kroppen reagerer på alt fra insektbid til vaccination, og hvorfor det nogle gange går galt.
Kvinde klør sig på håndryggen, der er rød og irriteret

Der er fem klassiske fysiske tegn på akut betændelse: Varme, smerte, rødme, hævelse og funktionstab. (Foto: Shutterstock)

Der er fem klassiske fysiske tegn på akut betændelse: Varme, smerte, rødme, hævelse og funktionstab. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Når kroppen bekæmper en infektion, udvikler vi feber.

Hvis vi har gigt, gør leddene ondt. 

Hvis vi bliver stukket i hånden af en bi, svulmer hånden op og bliver stiv.

Det er altsammen tegn på betændelse - også kaldet inflammation - i kroppen.

Vi er begge to immunologer, der studerer, hvordan immunsystemet reagerer i forbindelse med infektion, vaccination og autoimmunsygdomme, hvor kroppen begynder at angribe sig selv.

Selvom betændelse almindeligvis er forbundet med smerte koblet til en skade eller de mange medfølgende sygdomme, er betændelse en vigtig del af den normale immunrespons.

Problemerne opstår, når denne normalt nyttige funktion overreagerer eller bliver i kroppen længere end nødvendigt.

Hvad er inflammation?

Generelt refererer inflammation eller betændelse til alle aktiviteter i immunsystemet, der opstår, når kroppen forsøger at bekæmpe potentielle eller reelle infektioner, fjerne giftige molekyler eller komme sig efter fysisk skade.

Der er fem klassiske fysiske tegn på akut betændelse: Varme, smerte, rødme, hævelse og funktionstab. 

Mindre alvorlig inflammation resulterer måske ikke engang i mærkbare symptomer, men den underliggende cellulære proces er den samme.

Diagram, der viser inflammation i lungerne hos en person med astma

Astma er forårsaget af betændelse, der fører til hævelse og en forsnævring af luftvejene i lungerne. (Illustration: BruceBlaus / Wikimedia Commons - CC BY-SA)

Immunforsvarets store våben-arsenal

Tag for eksempel et bistik.

Immunsystemet er som en militær enhed med en bred vifte af 'våben' i sit arsenal.

Hvis immunsystemet fornemmer toksiner, bakterier og fysiske skader fra stikket, udsender det forskellige typer immunceller til stedet, hvor vi blev stukket, blandt andet T-celler, B-celler, makrofager og neutrofile leukocytter.

B-cellerne producerer antistoffer, som kan dræbe alle bakterier i såret og neutralisere toksiner fra stikket. Makrofager og neutrofile leukocytter opsluger bakterier og ødelægger dem.

T-celler producerer ikke antistoffer, men dræber de virusinficerede celler for at forhindre virusspredning.

Derudover producerer immuncellerne hundredvis af forskellige molekyler kaldet cytokiner - signalproteiner af stor fysiologisk betydning - som hjælper med at bekæmpe trusler og reparere skader på kroppen.

Men ligesom ved et militærangreb kommer betændelse med følgeskadevirkninger.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet og Region Hovedstaden.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Dræber også en del sunde celler

Cytokinerne, der hjælper med at dræbe bakterier, dræber også en del sunde celler.

Andre lignende medierende molekyler får blodkar til at lække, hvilket fører til ophobning af væske og tilstrømning af flere immunceller.

Denne følgeskadevirkning er årsagen til udviklingen af hævelse, rødme og smerte omkring et bistik eller efter en vaccine mod influenza.

Når først immunsystemet har bekæmpet en infektion eller et angreb af fremmede organismer - hvad enten det er giftstoffet i et bistik eller et kemikalie fra miljøet - tager forskellige dele af den inflammatoriske reaktion over og hjælper med at reparere det beskadigede væv.

Efter et par dage har kroppen neutraliseret giften fra stikket, fjernet eventuelle bakterier, der trængte ind, og helbredt alt væv, der blev skadet.

Betændelse som årsag til sygdom

Betændelse er et tveægget sværd.

Den er afgørende for at bekæmpe infektioner og reparere beskadiget væv, men når betændelse opstår af forkerte årsager eller bliver kronisk, kan de skader, den forårsager, være til stor gene.

For eksempel udvikles allergier, når immunsystemet fejlagtigt tror, at uskadelige stoffer - som jordnødder eller pollen - er farlige.

Skaden kan være mindre, som kløende hud, eller farlig, hvis halsen helt lukker til.

Kronisk betændelse beskadiger væv over tid og kan føre til mange ikke-infektiøse kliniske lidelser, herunder hjerte-kar-sygdomme, neurodegenerative lidelser, fedme, diabetes og nogle typer kræft.

Til angreb på kroppens eget væv

Immunsystemet kan også nogle gange forveksle kroppens egne organer og væv med angribere, hvilket fører til betændelse i hele kroppen eller i bestemte områder.

Denne betændelse, som går til angreb rettet mod kroppens eget væv, forårsager symptomerne på eksempelvis autoimmune sygdomme som lupus og gigt.

En anden årsag til kronisk inflammation, som forskere som os i øjeblikket studerer, er defekter i de mekanismer, der begrænser inflammation, efter at kroppen har fjernet en infektion.

Mens betændelse for det meste udspiller sig på cellulært niveau i kroppen, er det langt fra en simpel mekanisme, der sker isoleret. Stress, kost og ernæring samt genetiske og miljømæssige faktorer har alle vist sig at regulere inflammation på en eller anden måde.

Der er stadig meget at lære om, hvad der fører til skadelige former for betændelse, men ved at spise en sund kost og undgå stress kan vi i høj grad hjælpe med at opretholde den fine balance mellem et stærkt immunrespons og skadelig kronisk inflammation.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk