Immunsystemet påvirker din chance for at blive gravid

Den gravide krop er ret utrolig. I forrige artikel i denne serie kunne du læse om, hvordan fosteret og moderkagen på fantastisk (men dog ganske videnskabelig) vis ‘snyder’, men også samarbejder, med morens immunsystem, så fosteret ikke bliver afvist.

Ikke nok med at det er fascinerende viden – vi kan også bruge den viden om graviditet og immunsystemet til at forstå udfordringer i forbindelse med fertilitetsbehandling og finde ud af, hvordan vi kan afhjælpe dem.

Nogle genvarianter er mere effektive end andre

På Center for Immunregulering og Reproduktionsimmunologi (CIRRI) på Sjællands Universitetshospital undersøgte vi 102 kvinder og deres samlede behandlingsforløb på Region Sjællands Fertilitetsklinik i to år.

Formålet med studiet var at undersøge sammenhængen mellem et bestemt gen, og hvor længe der gik, før parrene blev gravide.

Forskningsresultaterne viser, at kvinder med forskellige varianter af genet, der koder for vævstype-proteinet HLA-F (humant leukocyt-antigen-F), skal igennem forskellige antal behandlinger, før de opnår en succesfuld graviditet og et levendefødt barn.

Det ser således ud til, at nogle genvarianter er mere optimale end andre, når det handler om at opnå en hurtig graviditet ved fertilitetsbehandling.

Endnu mere interessant er det, at disse genvarianter spiller en rolle i vores immunsystem.

HLA-F signalerer til vores immunsystem

Immunsystemet er kroppens forsvar og sørger for at holde os raske. Det består af forskellige immunceller, også kaldet hvide blodlegemer, og disse har forskellige funktioner.

HLA-F er et specielt vævstypemolekyle. De almindelige HLA-vævstypemolekyler findes på vores celler og medvirker blandt andet til, at vores immunsystem kan skelne kroppens egne celler fra fremmede.

Ved en infektion eller kræft vil HLA-vævstypemolekylerne fortælle immunsystemet, at cellen er ramt af sygdom, og immunsystemet vil derefter bekæmpe den syge celle. Man kan sige, at det ‘slår alarm’ til immunsystemet.

Der findes forskellige typer af HLA-vævstypemolekyler. En gruppe af klassiske HLA-vævstypemolekyler sørger for at aktivere immunsystemet, og en anden gruppe af såkaldte non-klassiske HLA-vævstypemolekyler sørger for at bremse immunsystemet.

HLA-F tilhører den non-klassiske gruppe.

Den gravides immunsystem forberedes tidligt

Vi har vist, at HLA-F findes i kvindens slimhinde i livmoderen. Amerikanske forskere har derudover vist, at koncentrationen af HLA-F i livmoderen er højest på det tidspunkt af menstruationscyklus, hvor det befrugtede æg skal sætte sig fast i slimhinden.

Denne proces er helt afgørende for graviditeten. Det befrugtede æg har på dette tidspunkt udviklet sig til det, vi kalder et tidligt fosteranlæg, som udvikles til både moderkagen og til selve fosteret.

Forskning tyder altså på, at HLA-F bidrager til at forberede kvindens immunsystem til at tage imod og acceptere fosteranlægget i den helt tidlige graviditet.

Naturlige dræberceller er graviditetens venner

HLA-F binder sig til bestemte immunceller i vores immunsystem og kan derved sende signaler til cellerne.

Der er tale om såkaldte NK-celler, som står for ‘Natural Killer’-celler. På dansk kan de kaldes ‘naturlige dræberceller’.

Selvom NK-cellerne i andre sammenhænge dræber celler, der er inficeret med virus eller er blevet til kræftceller, så ser de i forbindelse med lige netop graviditet ud til at være langt mere venlige.

NK-cellerne er tilstede i stort omfang i livmoderslimhinden, når det tidlige fosteranlæg sætter sig fast i slimhinden. Vi har vist, at når koncentrationen af HLA-F er høj, er der også et højt antal af NK-celler tilstede i livmoderslimhinden.

Samspil mellem immunsystemet og hormoner

HLA-F-niveauet bliver påvirket af det vigtige kvindelige kønshormon progesteron. Men HLA-F-genvarianterne bliver påvirket forskelligt af progesteron.

Progesteron er et kvindeligt kønshormon, som gør livmoderen modtagelig for det befrugtede æg og er højest på det tidspunkt i kvindens menstruationscyklus, hvor et befrugtet æg kan sætte sig fast i livmoderslimhinden.

Vi har undersøgt en variant af HLA-F-genet, som ser ud til at ændre på følsomheden for stimulering af det vigtige hormon progesteron.

Ved én genvariant ser det ud til, at der produceres markant mere HLA-F-protein end ved en anden variant, formodentlig på grund af forskellig følsomhed for progesteron. Vores foreløbige teori er, at dette påvirker bindingen af HLA-F-protein til NK-cellerne, hvorved immuncellerne aktiveres eller hæmmes på forskellig vis.

Resultater fra andre studier tyder på, at hvis forskellige HLA-vævstypemolekyler binder til NK-cellerne, vil der frigives forskellige signalstoffer og vækstfaktorer i livmoderslimhinden. Det kan have en positiv effekt på den videre udvikling af fosteret og moderkagen.

Her kommer NK-cellernes venlige rolle i spil.

Genvarianter påvirker antallet af fertilitetsbehandlinger

Forskellige genvarianter af HLA-F ser således i sidste ende ud til at kunne påvirke immuncellerne forskelligt. Vores studie tyder på, at dette har betydning for, hvor hurtigt kvinden bliver gravid.

Man kan sige, at der er mere eller mindre ‘fertile udgaver’ af HLA-F-genet.

I vores studie finder vi, at kvinder med en ‘mindre fertil’ variant af HLA-F-genet i gennemsnit skal have omkring to behandlinger mere end kvinder med en ‘fertil’ variant. Disse undersøgelser er udført inden for parrets første otte fertilitetsbehandlinger.

Når vi tager højde for kvindens vægt, alder, typen af fertilitetsbehandling (herunder reagensglasbefrugtning), og om det var kvinden eller den mandlige partner, der havde et fertilitetsproblem, er betydningen af HLA-F-genvarianterne stadig signifikant.

Dette styrker undersøgelsens resultater.

Lovende forskningsresultater kan styrke behandling

Resultaterne fra vores studie skal eftervises af andre forskningsgrupper, men tegner meget lovende.

Disse resultater vil sammen med andre biomedicinske undersøgelser kunne give en bedre diagnostik i forbindelse med fertilitetsproblemer og vurdering af behandlingschancer ved fertilitetsbehandling.

Derudover forsøger vi i nye studier at undersøge, hvad der helt specifikt ligger til grund for de markante forskelle i behandlingssucces, der er forbundet med de forskellige HLA-F-genvarianter.

Målet er at kunne forbedre behandlingen for par, der har fertilitetsproblemer, og som kommer til fertilitetsbehandling.

Studiet er en del af det internationale forskningskonsortium ReproHealth Research Consortium ZUH og er endvidere gennemført i et samarbejde med Biostatistisk Afdeling på Københavns Universitet. Resultaterne er publiceret i det internationale tidsskrift inden for reproduktion og fertilitet Human Reproduction.