Hvorfor lugter mine fødder? Og hvad kan jeg gøre ved det?
Læs ekspertens bedste råd til at afhjælpe svedige og ildelugtende fødder.
Sort/hvid nærbillede af to fodsåler ved siden af hinanden

Fodstanken er associeret med flere typer bakterier. Når disse bakterier spiser sukker og fedt i sveden, producerer de kemikalier med en modbydelig lugt. (Foto: Danie Franco / Unsplash)

Fodstanken er associeret med flere typer bakterier. Når disse bakterier spiser sukker og fedt i sveden, producerer de kemikalier med en modbydelig lugt. (Foto: Danie Franco / Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

»Idelugtende« er måske nok det første, mange af os tænker, når vi hører ordet 'fødder'.

Men hvordan kan det være, at nogle menneskers fødder ingen lugt har, mens andre fødder lugter så skarpt, at det næsten kan få os til at besvime?

I denne artikel gennemgår jeg de forskellige årsager til ildelugtende fødder, hvad man kan gøre ved det, og hvornår man skal søge professionel rådgivning.

Svedige fødder = ildelugtende fødder

Svedige fødder kan føre til ildelugtende fødder.

Fødder kan blive svedige i varmt vejr, især i en lukket sko eller støvle, så sveden ikke fordamper.

Angst og følelsesmæssig stress øger også svedkirtlernes aktivitet som følge af frigivelsen af stresshormoner såsom adrenalin, hvilket forårsager svedige hænder og fødder.

Svedige fødder er en udbredt lidelse, men nogle mennesker har en patologisk øget svedproduktion kaldet hyperhidrose. Lidelsen kan volde mange bekymringer og være socialt invaliderende, med nedsat selvtillid og dårlig mental trivsel til følge.

Sved i sig selv lugter imidlertid ikke. Det er, når sved kommer i kontakt med bakterier på huden, at den begynder at lugte.

Bakterier og sved

Menneske har omkring 1.000 forskellige arter af bakterier, der lever på huden.

Bakterier trives i fugtige miljøer som armhuler, lyske og hulrummet mellem tæerne. De bakterier, der lever på vores hud, er for det meste harmløse (og nogle er endda gode for os), men de kan også forårsage lugt, når de interagerer med sved.

Fodstanken er associeret med flere typer bakterier. Når disse bakterier spiser sukker og fedt i sved, producerer de kemikalier med en modbydelig lugt.

De mest almindelige kemiske forbindelser er:

  • 'Isovalerianesyre', som har en karakteristisk osteagtig, svedig fodlugt
  • 'Propionsyre', som lugter surt
  • 'Brevibacteria', der spiser død hud på vores fødder og producerer en gas, som har en karakteristisk sur lugt

Ostemagere tilføjer ofte disse bakterier til overfladen af ost for at udvikle tekstur og smag. Det forklarer også, hvorfor mange oste lugter som fødder, og fødder lugter som ost.

I 2006 modtog biologen Bart Knols faktisk en 'Ig Nobel'-pris (for usædvanlige videnskabelige resultater) for hand demonstration af, at en type myg, der er kendt for at overføre malaria, har en lige så stor præference for limburgerost som for duften af menneskefødder.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvad kan ellers forårsage ildelugtende fødder?

Fodlugt forværres af sokker og sko, der stopper sveden fra at fordampe fra huden.

Når sveden ikke kan fordampe fra huden, stiger temperaturen og den relative luftfugtighed inde i fodtøjet, især i sko som arbejdssko. Bakterier foretrækker et varmt, fugtigt miljø.

En bakteriel hudinfektion kaldet 'pitted keratolyse' kan også forårsage dårlig fodlugt. Lidelsen, der typisk påvirker fodsålerne og hulrummet mellem tæerne, gør huden hvid og fugtig, ofte med klynger af små kraterhuller eller 'pits'.

Disse huller er forårsaget af bakterier, der fordøjer huden og producerer svovlforbindelser.

Det er mere almindeligt hos mænd end kvinder og er forbundet med svedige fødder, dårlig fodhygiejne, diabetes og immundefekter. 'Pitted keratolyse' kan behandles med antiseptiske midler og topiske antibiotika.

Fodlugt kan også være forårsaget af fodsvamp (tinea pedis), der er en svampeinfektion i huden. Diagnosen er som regel let at stille, og det behandles med en creme eller lotion.

Hvad man kan gøre for at afhjælpe svedige og ildelugtende fødder?

Første skridt for at afhjælpe og undgå ildelugtende fødder er fodhygiejne og fodtøj.

Fødderne bliver ikke rene af sig slev under bruseren; faktisk bliver bakterier fra resten af kroppen skyllet ned til fødderne. Så det er vigtigt at vaske fødderne med sæbe - også mellem tæerne!

Grundig aftørring af fødderne efter badet er også vigtigt for at forhindre opbygning af sved og bakterier.

Det er bedst at skifte mellem forskellige sko, så sko og støvler har en chance for at tørre ud, før vi bruger dem igen. Fugtigt fodtøj er det perfekte sted for bakterier at trives og skabe de ildelugtende kemikalier.

Ostehjul på en hylde

Grunden til, at ost kan lugte som sure tæer, skal findes i, at ostemagere nogle gange benytter de samme bakterier, der skaber sure tæer, til at skabe tekstur på overfladen af deres ost. (Foto: Xavier von Erlach / Unsplash)

Regelmæssig vask og tørring af alt, hvad du har på dine fødder, skal også til for at fjerne bakterier og gammel sved.

Bambus har en naturlig antimikrobiel effekt (hvilket betyder, at det har en vis evne til at bremse bakterier eller skimmelsvamp), og sokker lavet af denne type fibre kan være gavnlige.

Det er dog uklart, om bambustøj også har denne effekt.

Der er modstridende synspunkter om det bedste materiale til sko og sokker for at afhjælpe ildelugtende fødder, så mere forskning er nødvendig.

Behandling af svedige og ildelugtende fødder

Hvis dine fødder bliver ved med at være svedige og ildelugtende selv med god fodhygiejne og opmærksomhed på fodtøj, skal du måske overveje nogle andre muligheder.

En fodterapeut vil hjælpe dig med at træffe et passende behandlingsvalg og sikre, at mere alvorlige problemer ikke bliver overset.

De fleste af de tilgængelige behandlinger til kropslugt er rettet mod svedproduktion:

  • En stærk antiperspirant indeholdende aluminiumchloridhexhydrat, som kan købes på apoteket uden recept og påføres direkte på dine fødder
  • 'Iontoforese' er en procedure, hvor en mild elektrisk strøm ledes gennem hud gennemvædet i postevand for at reducere svedproduktion i hænder og fødder; ét studie viste, at omkring 75-80 procent af deltagerne havde reduceret fodsved efter 20 dage med denne behandling
  • Botox-behandlinger er yderst effektive til at reducere fodsved, fordi botox virker ved at blokere de nerver, der aktiverer svedkirtlerne. Indsprøjtninger i fodsålen kan dog være meget ubehagelige
  • En topisk creme indeholdende en lille mængde 'glycopyrroniumbromid' kan hjælpe med at styre øget svedtendens

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcasts herunder. Du kan også findes os i din podcast-app under navnet 'Videnskab.dk Podcast'.

Videnskabsbilleder

Se de flotteste forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om det betagende billede af nordlys taget over Limfjorden her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk