Hvorfor kan vi ikke huske, at vi blev født, lærte at gå eller sagde vores første ord?
Hvad ved forskerne egentlig om 'infantil amnesi’?
Hukommelse psykologi baby spædbørn erindringer alder

Hvorfor kan vi ikke huske de ting, der skete for os, da vi var spædbørn? Begynder hukommelsen først at fungere i en vis alder? (Foto: Kelly Sikkema / Unsplash)

Hvorfor kan vi ikke huske de ting, der skete for os, da vi var spædbørn? Begynder hukommelsen først at fungere i en vis alder? (Foto: Kelly Sikkema / Unsplash)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hver gang jeg underviser mine studerende i hukommelse og børneudvikling ved Rutgers University, starter jeg med at bede dem om at fortælle om deres allerførste minder. 

Nogle elever fortæller om deres første dag i børnehaven. Andre taler om dengang, hvor de slog sig eller var kede af det. Andre igen erindrer den dag, deres yngre søskende blev født.

På trods af store forskelle i detaljerne har disse minder et par ting til fælles: De er alle autobiografiske minder eller erindringer om signifikante oplevelser i en persons liv, og de opstod typisk ikke før 2- eller 3-års-alderen. 

Faktisk kan kun de færreste mennesker huske begivenheder fra de første år af deres liv – et fænomen, forskere kalder 'infantil amnesi'. Men hvorfor kan vi ikke huske de ting, der skete med os, da vi var spædbørn? 

Begynder hukommelsen først at fungere i en vis alder? Her er, hvad forskerne ved om babyer og hukommelse.

Spædbørn kan danne minder

På trods af at de fleste ikke kan huske meget, før de er 2 eller 3 år gamle, tyder forskning på, at spædbørn faktisk godt kan danne minder - bare ikke den slags minder, vi fortæller om os selv. 

I løbet af de første par dage af livet lærer spædbørn at genkende deres mors ansigt og kende forskel på dette ansigt og en fremmed persons ansigt. 

Et par måneder senere kan spædbørn demonstrere, at de genkender mange ansigter ved at smile mest til dem, de ser oftest.

Faktisk er der mange andre slags hukommelse udover den autobiografiske.

Der er semantisk hukommelse, der dækker over minder om fakta, som navnene på forskellige æblesorter eller hovedstaden i forskellige lande. 

Der er også den procedurale hukommelse, altså lagring af, hvordan man udfører en handling, som at åbne hoveddøren eller kører bil.

Hukommelse psykologi baby spædbørn erindringer alder

Hvis spædbørn kan danne minder i løbet af de første måneder af deres liv, hvorfor kan vi så ikke huske noget fra det tidligste stadie af livet? (Foto: Nihal Karkala / Unsplash)

Spædbørn lærer hurtigt

Forskning fra psykologen Carolyn Rovee-Colliers laboratorie i 1980'erne og 1990'erne viste, at spædbørn kan danne en del af disse andre former for minder fra en tidlig alder. 

Selvfølgelig kan spædbørn ikke fortælle dig nøjagtigt, hvad de kan huske, så nøglen til Rovee-Colliers forskning var at udtænke en opgave med babyernes hurtigt foranderlige kroppe og evner for øje, så kan kunne vurdere deres minder over en lang periode.

I versionen for 2 til 6 måneder gamle spædbørn placerer forskere et spædbarn i en tremmeseng med en uro placeret over barnets ansigt. Forskerne måler, hvor meget barnet sparker for at få en idé om deres naturlige tilbøjelighed til at bevæge benene. 

Dernæst binder de en snor fra barnets ben til uroen, sådan så uroen bevæger sig, når babyen sparker. 

Som du måske kan forestille dig, lærer spædbørnene hurtigt, at de har kontrol. De kan godt lide at se uroen bevæge sig, og derfor sparker de mere, end før snoren blev fastgjort til deres ben.

Det viser, at de har lært, at spark med benet får uroen til at bevæge sig.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Forsøg med uroer og tog

Versionen for 6- til 18 måneder gamle spædbørn er tilsvarende, men i stedet for at ligge i en tremmeseng - hvilket denne aldersgruppe ikke har lyst til ret længe - sidder spædbarnet på deres forældres skød med et håndtag i hånden, der får et tog til at køre rundt på et spor.

I starten virker håndtaget ikke, og forskerne måler, hvor meget en baby naturligt presser ned i håndtaget. 

Så tænder de håndtaget. Hver gang spædbarnet nu trykker på det, bevæger toget sig på sporet. 

Spædbørnene, som hurtigt lærer legen, trykker markant mere på håndtaget, når det får toget til at bevæge sig.

Jo ældre spædbarnet er, desto længere husker de

Hvad har det med hukommelse at gøre?

Den sindigste del af denne forskning er, at Carolyn Rovee-Collier efterfølgende testede, og spædbørnene huskede opgaven, efter at have trænet dem i én af disse opgaver i et par dage.

Når spædbørnene vendte tilbage til laboratoriet, viste forskerne dem ganske enkelt uroen eller toget, og så målte de, om børnene stadig sparkede og trykkede på håndtaget.

Ved hjælp af denne metode fandt Carolyn Rovee-Collier og kolleger, at seks måneder gamle spædbørn kan huske en begivenhed næste dag, hvis de trænes i et minut.

Jo ældre spædbarnet var, desto længere huskede de. 

Hun fandt også, at man kan få spædbørn til at huske begivenheder i længere tid ved at træne dem i længere perioder og ved at give dem påmindelser - for eksempel ved at vise dem uroen bevæge sig meget kortvarigt.

Hvorfor ikke autobiografiske erindringer?

Så hvis spædbørn kan danne minder i løbet af de første måneder af deres liv, hvorfor kan vi så ikke huske noget fra det tidligste stadie af livet?

Det står stadig ikke klart, om vi oplever infantil amnesi, fordi vi ikke kan danne autobiografiske erindringer, eller om vi bare ikke har en måde at genfinde dem.

Ingen ved med sikkerhed, hvad der foregår, men forskerne har et par teorier.

Én teori er, at autobiografiske minder kræver, at man har en vis bevidsthed om sig selv. 

Man skal være i stand til at tænke over sin adfærd med hensyn til, hvordan den relaterer til andre. 

Spædbørn, som er yngre end 18 måneder, smiler bare til den søde baby i spejlet og viser intet tegn på, at de genkender sig selv. (Foto: Kinga Lopatin/Unsplash)

Bevidsthed om sig selv

Forskere har tidligere testet denne evne ved hjælp af en opgave kaldet 'rouge test', hvor man maler en babys næse med en smule læbestift eller blush (eller 'rouge', som man kaldte det i 1970'erne, da testen blev skabt).

Så bliver barnet placeret foran et spejl.

Spædbørn, som er yngre end 18 måneder, smiler bare til den søde baby i spejlet og viser intet tegn på, at de genkender sig selv eller det røde mærke i deres ansigt. 

Mellem 18 og 24 måneder rører småbørnene deres næse og ser endda lidt betuttede ud, hvilket indikerer, at de forbinder den røde prik i spejlet med deres eget ansigt.

De har altså en vis bevidsthed om sig selv. 

Kan ikke danne narrativer om deres eget liv uden sprog

En anden mulig forklaring på infantil amnesi er, at spædbørn ikke kan danne narrativer om deres eget liv, som de senere kan huske, fordi de først får et sprog i løbet af det andet leveår.

Endelig er hippocampus, som er det område af hjernen, der i vid udstrækning er ansvarlig for hukommelsen, ikke fuldt udviklet hos spædbørn.

Forskerne vil fortsætte med at undersøge, hvordan hver af disse faktorer bidrager til, hvorfor vi ikke kan huske så meget, hvis noget overhovedet, om vores liv før 2-årsalderen.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om de utrolige billeder af Jupiter her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk