Hvorfor får jeg dårlig ånde, og hvad kan jeg gøre ved det?
Dårlig ånde kan være et første tegn på, at et eller andet i kroppen ikke er helt, som det skal være.
Dårlig ånde tunge tænder sygdom kroppen hvidløg lugt

Tandlæge giver gode råd til at undgå og afhjælpe dårlig ånde. (Foto: Shutterstock)

Tandlæge giver gode råd til at undgå og afhjælpe dårlig ånde. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

De fleste af os kan ikke lugte vores egen ånde.

Hvis der er én , som er modig nok til at fortælle dig, at du har dårlig ånde, så tro dem, og gør noget ved det. Og hvis du er bekymret for, om du har dårlig ånde, så spørg andre.

Dårlig ånde kan være et første tegn på, at et eller andet i kroppen ikke er helt, som det skal være.

Her er en række tips, som kan hjælpe dig med at identificere årsagen, og hvordan du løser den.

Hvad er årsagen til dårlig ånde?

Der er mange årsager til dårlig ånde, men 90 procent stammer fra råddent-lugtende bakterielle biprodukter inde i vores mund.

Disse biprodukter danner en blanding af lugte, der kan få vores ånde til at stinke som rådne æg (flygtige svovlforbindelser) eller afføring (methylmercaptan/hydrogensulfid).

Den største og mest signifikante lugtsynder er vores tunge. Bagsiden af vores tunge er en perfekt petriskål for bakterier, der lever af døde celler, spytproteiner, bihuleudslip og væsker fra ubehandlet sygdom i tandkødet.

Disse bakterier kan danne en lodden hinde på tungen, der gennemsyrer vores ånde. Den gode nyhed er, at vi kan afværge det ved også at børste tungen, når vi børster tænderne. 

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet,  Syddansk Universitet & Region H.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Kilder til dårlig ånde

Løg og hvidløg kan give vores ånde et svovlholdigt twist i op til tre dage, hovedsageligt på grund af madpartikler, der er bliver efterladt.

Tobaksrygning får dårlig lugt i munden til at hænge ved. Pus fra tandinfektioner kan også være en kilde til dårlig lugt.

Svært tilgængelige steder i munden, hvor tandbørsten ikke rigtig kan nå frem, kan fungere som drivhuse, hvor usunde bakterier trives.

Mellemrum i defekte eller knækkede fyldninger, huller i tænder, huller (lommer) i tandkødet, der bliver dannet ved fremskreden tandkødssygdom (parodontitis, tidligere kaldet parodontose) samt forkert rengjorte tandimplantater, tandproteser og tandbøjler bidrager alle til dårlig lugt.

Din tandlæge eller tandplejer kan hjælpe med at identificere disse lugtfremmende reservoirer og reparere eller rense dem. De kan også hjælpe med at tilpasse din mundhygiejnerutine for at forbedre både helbred og reducere dårlig lugt.

Hvad med morgenånde?

Vi oplever alle morgenånde, men nogle af os lider mere end andre.

Morgenånde opstår, når vores spytstrøm aftager eller stopper, mens vi sover. Og uden spyt til at vaske, fortynde eller skylle, stagnerer alt: Madpartikler gærer, og bakterierne formerer sig for at frigive gasagtige lugte.

Derfor er det vigtigt at børste tænder og tandkød og bruge passende hjælpemidler som tandtråd eller interdentalbørste (en lille børste udformet som en flaskerenser, red.), inden du går i seng.

Dårlig ånde tunge tænder sygdom kroppen hvidløg lugt

Tungen er den største kilde til dårlig ånde. Det kan heldigvis afværges ved også at børste tungen, når vi børster tænderne. (Foto: Shutterstock)

Hvis du ikke er helt sikker på, hvad du skal vælge, vil din tandlæge eller tandplejer kunne identificere, hvilke hjælpemidler der fungerer bedst for dig.

Andre faktorer, der reducerer mængden af spyt, er blandt andet stress, angst, faste, dehydrering, antidepressiva og blodtryksreducerende medicin, stoffer, koffein og alkohol.

Og hvis du har en tendens til at trække vejret gennem munden i stedet for næsen, mens du sover, kan din morgenånde blive endnu værre. Mundåndere kan have sinusproblemer, der blokerer næsen og forhindrer korrekt vejrtrækning.

Mere alvorlige årsager

Kronisk (langvarig) bihulebetændelse, betændelse i mandlerne og halsbetændelse kan også forårsage dårlig ånde (især hvis det forårsager mandelpropper - ildelugtende ostelignende klumper af bakterier, døde hudceller, keratin og affaldsstoffer).

Nogle gange propper små børn små genstande op i næsepassagen, hvilket forårsager en ophobning af bakterier og en væmmelig lugt.

Hvad gør jeg, hvis jeg har dårlig ånde?

For de fleste af os vil god mundhygiejne, masser af vand, nul tobaksprodukter, regelmæssige tandlægebesøg og behandling af kronisk bihulebetændelse, betændelse i mandlerne og halsbetændelse hjælpe med at afværge dårlig ånde.

I nogle tilfælde vælger vi at lide under de kortsigtede konsekvenser, fordi løg og hvidløg smager så godt. Sukkerfrit tyggegummi eller mynte kan midlertidigt lette eventuelle problemer forårsaget af gårsdagens hvidløgsdampende aftenmåltid.

Hvis du er bekymret, så se din tandplejer eller tandlæge, som kan diagnosticere og hjælpe dig med at håndtere årsagen til den dårlige ånde.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk