Hvordan kan Danmark blive bedre til at opdage 0-5-årige børn med udviklings- og adfærdsproblemer?
KOMMENTAR: De første leveår er afgørende for resten af livet. Alligevel tester man stort set ikke småbørn på sprog, udvikling og adfærd i Danmark, og dermed ser man ikke de børn, der har brug for hjælp, skriver amerikansk børnelæge.
børn problem screening adfærd udvikling

Regelmæssig screening øger forældres og fagprofessionelles viden om børns udvikling og kan være et afgørende redskab til at spotte problemer tidligt frem for blot at afvente og se tiden an. (Foto: Shutterstock)

Regelmæssig screening øger forældres og fagprofessionelles viden om børns udvikling og kan være et afgørende redskab til at spotte problemer tidligt frem for blot at afvente og se tiden an. (Foto: Shutterstock)

Forældre glædes over store og små begivenheder i deres børns liv som det allerførste smil og de første ord. 

Men op til ét ud af hvert fjerde barn er i risiko for at have en udviklingsmæssig forsinkelse eller bekymrende adfærd, hvilket kan være et tegn på en bagvedliggende udviklingsforstyrrelse eller psykiatrisk lidelse. 

Jeg er en amerikansk børnelæge, der indvandrede til Danmark med min danske familie i 2017. I USA har jeg været børnelæge i 17 år, i Danmark har jeg arbejdet hårdt for at lære det danske sprog og offentliggjort forskningsartikler i min fritid. 

Fremadrettet skal jeg i gang med en ph.d.-uddannelse ved Aarhus Universitet

Når man kommer til et nyt land og et nyt system, er det naturligt at sammenligne med det, man kender i forvejen. Således også for mig, og da jeg nu engang er forsker, har jeg sammen med to kolleger lavet en systematisk, videnskabelig sammenligning – den vender jeg tilbage til. 

I denne artikel vil jeg gerne dele mit perspektiv på, hvordan man bedst opdager de 0-5-årige børn, der er i stor risiko for at have udviklings- og adfærdsproblemer. 

Det amerikanske screeningssystem har nemlig nogle elementer, som Danmark kan tage ved lære af, så danske børns fysiske, følelsesmæssige og sociale helbred kan forbedres. Tilsvarende har det skandinaviske system elementer, som USA kan lære af. 

Spørgeskemaer er meget nyttige redskaber

Studier viser, at en relevant og korrekt indsats, når spædbørn, småbørn eller førskolebørn mistrives, kan have stor betydning på sigt – for eksempel ved at reducere sværhedsgraden af udviklingsforsinkelser og adfærdsproblemer hos børn, behovet for særlig støtte i skolen eller mindske risikoen for at ryge ud i misbrug, ungdomskriminalitet, voksenkriminalitet, fattigdom og arbejdsløshed. 

Tidlige identifikations- og uddannelsesprogrammer til børn 0-5 år er en højafkast investering.  

Derfor er det vigtigt, at børn i risikogruppen for mistrivsel bliver opdaget, fulgt og henvist til yderligere behandling ved behov. Og netop det kan rutinescreeninger hjælpe med. 

I USA bliver spørgeskemaer i højere og højere grad brugt til at screene og vurdere børns udvikling. En ny undersøgelse blandt amerikanske børnelæger viser således, at deres brug af standardiserede spørgeskemaer til at kortlægge børns udvikling og adfærd er tredoblet fra 21 procent i 2002 til 63 procent i 2016

Screeningsinstrumenter kan bruges som et nyttigt værktøj til at følge børns udvikling indenfor områder som kommunikation (forstå og udtrykke sig sprogligt), motorik (bevægelse), kognition (tænkning) samt socio-emotionelle færdigheder (adfærd). 

Spørgeskemaet 'Ages & Stages Questionnaire' (ASQ) er steget fra beskedne 9 procent i 2002 til hele 48 procent i 2016. I 2020 er der 24,5 millioner amerikanske børn i alderen 0-5 år. Derfor har forældrene af over 12 millioner amerikanske børn talt med en læge om deres barns ASQ-resultater.

ASQ og det adfærds-fokuserede spørgeskema ASQ:Social-Emotional (ASQ:SE) for børn fra 0 til 6 år er faktisk blevet oversat til dansk, svensk og norsk, men i Skandinavien bliver det meget sjældent brugt i andet end forskningssammenhænge.

Sådan foregår screening i praksis

Når man screener et barn i alderen 0-6 i en spørgeskemaundersøgelse, er man afhængig af forældrenes observationer af deres barn over tid. 

Forældrene besvarer 30 klare og velunderbyggede spørgsmål (mulige svar er 'ja', 'måske' eller 'ikke endnu' – men ikke 'nej') og 6-9 generelle spørgsmål. 

Spørgsmålene tilskynder samtidig forældrene til at lege sammen med deres spædbarn eller småbarn. 

I denne video illustrerer Kevin Marks, hvordan screening med ASQ:3 og ASQ:SE kan foregå på en amerikansk lægeklinik. (Video: Kevin Marks Jane Farrel & Lawanda Potter/YouTube)  

Amerikanske undersøgelser viser, at ASQ og ASQ:SE skal udfyldes af forældre, før – ikke under eller efter – forældrene går ind i eksamenslokalet med barnets læge. 

Mange forældre udfylder online ASQ eller ASQ:SE derhjemme en uge, før de mødes med lægen. Andre forældre udfylder et papir ASQ eller ASQ:SE 15 minutter før lægens besøg i venteværelset. Online-processen er den bedste.

Amerikanske undersøgelser viser også, at etablerede samarbejder mellem læger og andre faggrupper såsom psykologer eller sundhedsudbydere øger chancerne for, at børnene henvises til en relevant indsats med fokus på barnets utilfredshed. 

Professionelle koordinatorer har også vist sig effektive til at sikre, at fagfolk deler viden og sikrer regelmæssig måling af børns udvikling.

Screening virker – også i Skandinavien

Jeg har sammen med to kolleger undersøgt og sammenlignet USA's og de skandinaviske landes forskellige brug af screeningsværktøjer til børn i alderen 0-5 år er blevet i en systematisk litteraturgennemgang

Da disse vestlige lande har forskellige sundheds- og socialvæsener, kan en litteraturgennemgang belyse fordele og ulemper ved brug af screeningsværktøjer i forskellige velfærdssystemer. 

I Norge har man lavet forsøgte på udvalgte babyklinikker. Her har ASQ-screeningprocessen vist sig at øge forældrenes tilfredshedsgrad med børnenes helbredstjek i Oslo

Screening for sociale-følelsesmæssige problemer (ASQ:SE) i Västerbotten-regionen i Sverige har afsløret, at barnets køn og forældremyndighed er vigtige faktorer at holde øje med

Svenske forældre rapporterede eksempelvis væsentligt flere sociale-emotionelle problemer hos unge drenge end piger. Og forældre, der ikke boede sammen, rapporterede om flere social-emotionelle problemer blandt deres børn end dem, der boede sammen. 

ASQ:SE forbedrede den tidlige identifikation af adfærdsproblemer hos 3-årige svenske børn, før de startede i børnehaven. Det betød, at en systematisk forebyggende strategi kunne sættes i gang hos børn med en større risiko.

Regelmæssig screening kan spotte problemer tidligt

Lad os vende blikket tilbage mod USA. American Academy of Pediatrics (AAP) anbefaler, at læger rutinemæssigt screener børn for udviklings- og adfærdsproblemer i alderen 9, 18, 24 og 30 måneder

Mange amerikanske børnelæger vurderer også børns sociale og følelsesmæssige status ved fire år med et standardiseret, forældre-centreret screeningsspørgeskema. 

Den amerikanske screeningsproces kombineres med forældrerådgivning, hvor man informerer om legebaserede læringsaktiviteter, og hvordan forældrene bedst kan fremme tidlige læsningfærdigheder med bøger. 

I denne 15 minutter lange powerpointpræsentation uden lyd fremlægger Kevin Marks idéerne bag denne artikel. (Video: Kevin Marks/YouTube)

Børnene får ofte en gratis, alderssvarende bog og forældre bliver generelt frarådet at bruge skærme fra telefoner, computere eller fjernsynet.

Dette gør screeningsprocessen mere sikker og effektiv. 

I USA, afhængig af børnenes alder og hvilket spørgeskema der blev brugt, identificerer ASQ og ASQ:SE ca. 8 til 20 procent af børnene som værende i 'moderat risiko' eller 'høj risiko' for udviklings- eller adfærdsproblemer og henvises til 'tidlig intervention' og andre samfundsprogrammer. 

En specifik diagnose er ikke nødvendig for, at læger kan henvise et barn til en tidlig interventionsindsats.

Regelmæssig screening øger forældres og fagprofessionelles viden om børns udvikling og kan være et afgørende redskab til at spotte problemer tidligt frem for blot at afvente og se tiden an. 

Regelmæssig screening kan muligvis hjælpe læger til at identificere generel mistrivsel og dermed give anledning til yderligere undersøgelser, der kan kaste lys over årsagerne til mistrivslen.

Den kan eksempelvis skyldes alvorlige problemer såsom jernmangel, nedsat hørelse, autisme, stofskiftesygdomme, genetiske sygdomme, søvnforstyrrelser eller andre årsager til et nedsat funktionsniveau. 

Forskerzonen

Denne artikel er en del af Forskerzonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.

Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

Forskerzonen er støttet af Lundbeckfonden.

Alt for lidt og alt for sen screening i Danmark

Der er ganske få screeningsspørgeskemaer, der er udviklet til at følge børn fra spædbarnsalderen til skolestart, men netop to spørgeskemaer dækker både dette aldersspænd og er oversat til mere end 60 forskellige sprog. 

Derfor valgte vi spørgeskemaerne ASQ og ASQ:SE til analysen af brugen af screeningsværktøj på tværs af USA og Skandinavien. ASQ og ASQ:SE er udviklet til let at kunne implementeres i praksis og øger chancen for at identificere børn med risikofaktorer. 

USA og Skandinavien har anvendt de samme to screeningsværktøjer på forskellig vis. Vores littteraturstudie viste, at man i USA i høj grad har brugt screeningsværktøjerne i kliniske sammenhænge, mens man i Skandinavien mest har brugt screeningsværktøjerne i forskningsøjemed. 

Med andre ord: I USA er screeningsværktøjerne blevet en del af hverdagen for børnelæger, sygeplejersker og sundhedsplejersker, mens de i Skandinavien fortrinsvis testes af forskere i forskellige forsøgsordninger. 

Det er ikke sådan, at skandinaviske praktikere slet ikke anvender screeningsværktøjer i klinikken. Eksempelvis anvender sundhedsplejersker ofte screeningsværktøjer, der har et afgrænset fokus i løbet af barnets første år – for eksempel Alarm Baby Distress Scale, som administreres af en specielt uddannet sygeplejerske.

Hvilket screeningsværktøj, der anvendes, varierer fra kommune til kommune og land og til land. Men overordnet set gennemfører de skandinaviske lande sjældent sprogscreening, før barnet er 2,5-3 år. Og det er alt for sent, hvis man vil opdage tidlige udviklings- og adfærdsproblemer. 

USA og Skandinavien kan lære af hinanden

USA bør lære af Skandinavien. En norsk undersøgelse fra 2017 har vist, at når mødre har depressive symptomer, er det relevant, at deres børn (to år eller yngre) vurderes med en social og følelsesmæssig screening som ASQ:SE. 

Men den type screening for børn på to år eller yngre er sjælden i USA.  I Danmark er det nu mere typisk for en sygeplejerske direkte at teste spædbørns social adfærd med Alarm Baby Distress Scale (ADBB) fra 4 til 6 måneder

Men amerikanske læger og sygeplejersker har valgt ikke at bruge denne metode. ADBB blev af flere forskellige grunde ikke inkluderet i USA's 'Compendium of Screening Measures for Young Children'

Jeg har af flere omgange forsøgt at overbevise Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen om, at danske børn og det danske samfund vil have gavn af at indføre et nyt system til identificering af, hvilke børn der har brug for mere intensiv hjælp i en tidlig alder. 

I Skandinavien skal man samtidig sørge for at placere forældrene i midten af screeningsprocessen. 

Screeningsværktøjerne ASQ og ASQ:SE har vist sig at være særdeles gode til netop det. 

Forældre (ikke en sygeplejerske og ikke en læge) bør generelt forventes at besvare de klare og velunderbyggede spørgsmål om deres barns udviklingsmilepæle og adfærd.  

ASQ og ASQ:SE bruges nu i USAStorbritanniendele af Norge, Västerbotten-området i Sverige og adskillige andre lande.  

Jeg håber, at Sundhedsstyrelsen vil genoverveje, om ASQ og ASQ:SE ikke også kan være gavnlige for danske børn.

Nina Madsen Sjö var en vigtig medforfatter til artiklen 'Comparative use of the Ages and Stages Questionnaires in the USA and Scandinavia: a systematic review', som denne kommentar bygger på.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.